Oversigt

Jeg savner et sted hvor man kan udveksle info om indkøbsmuligheder. Mit første spørgsmål er: Hvor pokker køber I alle de tyske øl? Det er som om tysk øl er fraværende her i København (med få undtagelser). 

Hvordan man skal anmelder øl?

At anmelde øl er at give sig ud på en smal snoet sti med masse af muligheder og masse af faldgruber, så der er masser af muligheder for at kommer galt af sted.

Din anmeldelse kan være påvirket af mange ting.

1. Din personlige smag.

   Er du til bock-øl, vil du måske finde humlet øl som IPA dårlige og hvis du elsker IPA, er en Früehlingsbock ikke lige dig.

2. Øllets alder.

   Nogle er bare bedst lige fra hanen, andre bør hvile et stykke tid før de hives frem fra gemmerne. En pilsner bliver som regel ikke bedre ved at ligge nogle år, medens en Barley Wine ofte skifte karakter med nogle år på bagen.

3. Situationen:

   Har du lige slået græsset, eller sidder du ved kaminen, skal du til koncert med din yndlingskunstner, eller har du lige haft en god/dårlig oplevelse? Den slags har indflydelse på din bedømmelse, så det er godt at du kan genanmelde øllet hvis du er i bedre humør en anden gang.

4. Fordomme:

   Visse ølmærke er nærmest ”persona non grata”, så når vi skal anmelde dem så er vi næste per automatik negative. Det er ligesom om at eksempelvis navnet Harboe gør det svært at få høje karakter. Kan dog skyldes at øllet er dårligt.

5. Øllets temperatur:

   En tommelfinger-regel siger at øllets temperatur bør være % plus 1-2 grader, og nogle brygger har andre anbefalinger om deres øl´s serveringstemperatur. Et godt råd er at nyde øllet over længere tid, således at man smage øllets udvikling. 

6. Hvis du lige har spist noget, eller drukket en anden øl.   Eksempelvis er det vigtigt hvilken rækkefølge man serverer øl til i en smagning. En voldsom humlet kan ødelægge samtlige smagindtryk på de efterfølgende øl.

1. Der er sikkert flere ting som påvirker en anmeldelse, så send dem til mig hvis du har en ting der påvirker din anmeldelse af øl.

Humle er som Teejay skriver mange ting og kommer, som jeg selv også tidl. har skrevet, til udtryk på mange måder i flere typer bitterhumle, aromahumle osv. Den findes i mange sorter fx Hallertau, Perle, Cascade med hver deres smagsudtryk. Desværre deklareres det som oftest ikke på flasker, hvilke det drejer sig om indeni. Det kunne ellers være til god hjælp. Det samme kunne endnu bedre ske med en deklaration af antal IBU enheder, der indicerer øllet bitterhed. En Franziskaner HW og andre hvedeøl har fx kun 10 IBU, En typisk bayersk Helles under 20 IBU, en Dunkel lidt højere, Grøn Tuborg 25 IBU, Stout 30-40 IBU, Amerikansk IPA 40-60 IBU - nogle langt over 100 IBU. Begynder du at se mønstret i din egen ølsmag mht. humlingen her? Jeg skal fx nok vare mig for at gå over de 25-30 IBU i almindeligt øl. Men hvor ville det være til god hjælp for os mere humlefølsomme, hvis IBU tallet stod på flaskerne.  Men og alligevel, sagen er ikke så enkel. Jeg har klart kunnet konstatere, at nogle humletyper tåler jeg langt mere af end andre uden at føle lammelse. Det hele kommer ofte an på, hvilke humlesort det drejer sig om fx er Grauballes Orange Blossom langt over min faregrænse nemlig 35 IBU. Humlingen er her Cascade og First Gold. Begge humletyper sidder lige i skabet hos mig, så her kan jeg sagtens tåle mere. Også Carlsbergs dejlige 47 har 35 IBU, men den smager jo herligt også for os humleforskrækkede. Det samme gælder St. Feuillien Noël på 30 IBU. Jo mere maltsødme jo mere humle kan øllet bære for de fleste. En sødlig IPA som fx Nørrebros Bombay Pale Ale har fx 40 IBU, den er også fin for mig alligevel. Her er humlesorterne nemlig Perle og Cascade og Goldings. De går også fint ind hos mig. Jeg nyder fx citrustoner fra Cascade og elsker den blide tyske Hallertau - i hvert fald som den kommer til udtryk i bayersk øl. Er du forvirret? Jeg er det også i den grad. Kors hvor er der mange nuancer i denne humlediskussion, som jo alligevel ikke behøver at udarte sig til mere end forskelligehd, når alt kommer til alt.

Men læs om det hele og bliv klogere. Bedst ses det beskrevet i: Bjarke Bundgaard: Det gode øl. 2. udgave. Denne anden udgave sætter IBU på en række kendte dejlige klassiske øl og fortæller om de forskellige humletyper og deres egenskaber. Her har jeg fx lært, hvilke engelske øl, der stod til mig og på den måde fået fodfæste i dette for mig tidligere lukkede øl-land. Lån den på biblioteket. Det er også en flot bog at kikke i.
Er du til lidt mindre specialiseret, kan du ofte købe Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens: 50 øl du skal smage inden du dør. Den fås også hos boghandleren i en lommeudgave for en hund. En dejlig bog som burde stå på alle ølentusiaster natbord. Her er gode eksempler på øl fra de forskellige ølgenrer med beskrivelse af de ofte mange andre gode øl fra samme bryggerier. Her har især Carsten Berthelsen under sine øl skrevet om IBU tallet og humlingen.

I min studietid var der udtalt begejstring for en besk harpiksbitter græsk vin, der hed retsina. Jeg drak den sparsomt og tav i sin tid. Man ville ikke vore politisk ukorrekt, vel? Men ingen vil røre den i dag. Sjovt nok, ikke! I virkeligheden løb alle samme vej dengang for ikke at være dømt ude. For i dag er alle enige om at sige, at Retsina smager af helvede til. Både harpiks og humle er konserveringsmidler i oprindelsen. I øllet var konserveringen nødvendig pga. de lavere procenter. I kender vel alle historien om IPA, der skulle holde øllet på grund af den lange varme tur til Indien i sin tid. Tilgangen til humle er efterhånden gjort til et spørgsmål om hår på brystet i vide kredse. Var man soldat i Indien og ville have øl, så var der ingen vej uden om. Pev man, var man en tøsedreng. Min tilgang til drikkevarer herunder både øl og whisky er vinens verden. En verden hvor frugt og brede parallelle smagsindtryk helt og aldeles primært er i spil. Her diskuterer man til illustration graden af et så diminutivt et lagringsaspekt som den mere eller mindre diskrete smag af egetræet fra vinfadene. Var det fordi de britiske soldater i Indien elskede IPA fra starten, at man tilsatte den ekstreme humling, eller fordi øllet ellers ikke kunne holde sig?

Ja, humle er et fast aspekt i øl, bestemt. Det skal der ikke pilles ved. Men der er altså for mig gået vel megen mode i atamonen (den din mor hældte i syltetøjet for at det ikke skulle mugne). Hvis du ser dig om i München, vil de opdage at halvdelen af personerne i en Biergarten er kvinder. De drikker øl og ikke cola, og de bidrager med deres blotte tilstedeværelse og gode smag for mig til den klassiske blide gemytlige sydtyske ølkultur. Guderne skal vide hvor vi trænge til en sådan under de nordlige himmelstrøg med vores infame bællementalitet, der ude i byen går på at brovte og hælde i sin uden at smage på øllet. Min lille kreds på arbejdspladsen, hvor jeg fast holder en årlig ølsmagning, har overvægt af kvinder. Jeg kunne have siddet alene her, hvis jeg havde været humleentusiat. Men når det er sagt, så har jeg lært at respektere humlefolket som nydere af samme last/lyst, men jeg lærer aldrig at forstå dem. For mig er en stærkt humlet øl ikke afbalanceret. Jeg ser alting som en gammeldags vægt med to skåle. Der skal være ligevægt, smagsindtrykkene skal supplere hinanden. Og skal der være lidt skævhed så for mig helst til maltsiden. Forskellen er nok her overført til kunstmalersproget, at jeg anser malten som øllets farvepragt og maleriets sjæl og udtryk, mens humlingen er rammen om kunstværket. Hjorten ved skovsøen hos bedstemor havde en tung ramme af forgyldt træ. Jeg var kun fascineret af hjorten og skovsøen. Rammen var bare noget, der var der. Jeg har hældt i massevis af flaske i vasken på grund af humle. Sidst var det Påske Ale fra Thisted. Jeg vil nippe til min øl, som jeg gør til et godt glas vin og lade øllets nuancer male stemninger inden i mig, som vinen gør. Det er min tilgang, som jeg også tror fremgår ret så tydeligt af mine anmeldelser. I Sydtyskland smelter vin og øl kulturen sammen og supplerer hinanden. Det er jfr. Min tilgang bestemt ikke tilfældigt at jeg er totalt bidt af München og bayersk øl. Dette er øllets og ølkulturens vugge. I USA ekstremernes og de evige kulturelle opkomlinges land drikker man tit enten Millers/ Budweiser eller ekstremt monstrøst humlede øl.

Så er kortene delt ud og alle kan give deres meldinger. Jeg har kridtet banen hårdt op og provokeret lidt.

Men jeg har ikke sagt, at jeg ikke bryder mig om humle. Jeg ville faktisk ønske, jeg havde bredere smagsløg. Det er den lammende bitterhed jeg afskyr. Jeg kan fx totalt falde i svime over en blomsterhumlet tysk øl som fx Anno 1050 fra Weltenburger Kloster. Derudover elsker jeg blid aromahumle, men har faktisk også en stærkt humlet øl som Duvel som en af mine favoritter. Til manges overraskelse faktisk deler jeg også Tux’es begejstring for Rises IPA (jeg har blot anmeldt den i den ikke økologiske version). Jeg vil heller ikke citeres for, at humleentusiaster blot er medløbere, men mener at en del kan rubriceres som sådanne, og at der er gået mode i IBU-tallene især i de nye øllande. Og til sidst en nuanceret holdning til humling må være tilladt på begge sider uden at man skal hæfte tøsedreng eller humlefanatiker på ryggen af hinanden på Goodbeer dog  selvfølgelig kun i al venskabelighed, eller?! Jeg finder mest denne etiketerings tilbøjelighed hos humlefolket, mens vi svagpissere i reglen dukker os. Men jeg er overbevist om at min tilgang til bitterhed i øl deles af flertallet. Det berømte Silent majority.
Se blot på Bayern, hvor netoning af humlingen i ølkulturens vugge, betyder at man fra 0-100 år hælder 120 l. øl i sig om året. Hvor kan man finde en brede tilgang til de kære skummende krus end her i Centraleuropa!

Jeg er pissesur på EBCU.

Jeg har lige læst  i Ølentusiasten at vi ølanmelder er en flok ignoranter der ikke tager højde for at øl kan være forkert opbevaret, at vi ikke ved at der er forskel på hvor gamle en øl er eller at vi ikke skylder glasset mellem hver øl, at vi kun interessere os for specielle og sjældne øl (det gør vi også) og så kan vi kuppes af ethvert bryggeri der bare behøver at stille med 3 personer for at sikre sig sleske anmeldelser.

De positive ting i artiklen vil jeg ikke kommentere da jeg er enig.

Men!!!

"Den samme øl kan have forskellige opskrifter  .... af hensyn til mulige ingredienser og markedstendenser" Hvis man ved en smule om øl vil man vide at der er forskel på en Carlsberg, brygget i Fredericia, tyrkiet eller Thailand. og selvfølgelig smager en HOF med råfrugt anderledes end den nuværende allmat Carlsberg. Men hvordan kan vi ellers anmelde øl uden at blive pernittengrynede nørder?

"Den samme øl kan være opbevaret i forskellige emballage" Mange ølanmelder gør en dyd ud at nævne at de har smagt øllet fra fad eller om det er fra flaske eller dåse.

"Samme øl kan have været opbevaret i forskellige længde af tid". Det er rigtigt men hvad skal vi så gøre? Skal vi indføre en standard for hvor gammelt øl må være for en anmeldelse? Pilsner 2 måneder, Bock et halvt år, Trappistbryg et år? Min erfaring er at godt øl kan holde længere end dårligt øl, at det så kan ændre karakter er et fænomen som man også kender fra vinens verden.

"Øllet kan være dårlig opbevaret"  Når man ser bort fra dedikerede ølbutikker blive samtlig øl i butikkerne i Danmark opbevaret på samme dårlige måde. Efter købet vil jeg tro at de flest ølanmelder placere øllet et koldt og mørkt sted indtil anmeldelsen. Er det så anmelderen eller butikken der er skyld i den dårlige anmeldelse? Skulle man virkelige føle at man har skudt helt ved siden af i forhold til andre anmeldere har man jo stadig chancen for at genanmelde øllet.

"Øllet kan serveres forkert eller på en dårlig måde, f.eks. beskidte haner og slanger" Det bedste eksempel på at en øl kan serveres forkert er hvis du får en hvedeøl i et pokalglas. Selvfølgelig bør man tilstræbe at smage en øl i det typerigtige glas. At dårlig rengøring kan have en indflydelse på smagen kan ikke diskuteres, men hvordan kan man som ølanmelder gardere sig om det? Jeg ser for følgende diskussion på et værtshus. "Tjener. Deres fadøl smager af h.. til. Det må de undskylde herre, men vores fadølsanlæg er ikke blevet gjort rent de sidste 2 måneder. Nå okay, så giver jeg straks to stjerner ekstra i min anmeldelse."

"Øllet kan være tappet på en uhensigtmæssig måde, f.eks. med en håndpumpe" Hvor i alverden skal vi vide noget om øllet er lavet til Cask eller til kulsyredrevne fadølsanlæg? Nå jeg går på et værtshus om beder om en fadøl, må jeg forvente at øllet passer til det fadølsanlæg der er i baren.

"der er for meget koriander i øllet. selvom der ikke er koriander i øllet",  "øllet beskrives skumløst, selvom øllet normalt har et godt skumhoved, Og problemmet tydeligvis skyldes rengøring af glasset." Her skæres alle ølanmeldere om en kam som værende idioter, der ikke kan læse en etiket eller vaske deres glas mellem hver smagning.

"Hvis en øl generelt er kendt for at være "god" (eller måske sjælden) vil det ... en positiv slagside." Lad os bare tage bryggerier med i den kategori af særbehandling og vi kan også vende den om med et negativt fortegn. Hvis et bryggeri er kendt for kedelig øl, ja så skal der altså noget ekstra til for at bryde fordommerne.

Medlemmer / aktive medlemmer. Lige som at der er et fåtal af Danske Ølentusiaster som markerer sig i debatten, er de fleste ølanmeldersider kendertegnet af en mindretal af aktive anmeldere. Men at kalde os for ølnørder der kun er interesseret i de nyeste, stærkeste, skøreste og mest eksklusive øl er at skyde over målet. Jo selvfølgelig kunne jeg godt havde tænkt mig at smage både Egtvedpigens Drøm eller Jacobsen Vintage serie, men alene prisen sætter sin begrænsning. Og selv en negativ anmeldelse vil ingen indflydelse have på det i forvejen begrænset salg.

At nogle anmeldere er ølsnobber bør ikke ligger alle ølanmeldere til last. Og nogle ølsider har netop gjort op med at det kun er "spændende" øl der anmeldes og taget haft i de mest gængse øl.

"Fordi grundlaget er lille, kan nogle bryggerier mobilisere ....kan det kraftigt påvirke de endelige resultater" Det er ikke utænkeligt og kan bestemt ikke udelukkes, ligesom at opkalde en øl efter en anmelder eller brygge en øl specielt til anmelderne helt sikkert giver mentale plusser i den næste anmeldelser. Ganske menneskeligt.

"Objektiviteten er nøglen, og det er ikke tilfældet for disse hjemmesider." Fuldstændigt rigtig! Fordi en hver anmeldelse bygger på subjektive følelser. Vi kan tilstræbe at være så objektive som vi kan, men en hver anmeldelse vil være altid subjektiv.

Men hvad forventer EBCU af en gennemført "objektiv" ølanmelderside"? Ens serveringstemperatur? Ens alder? Ens opbevaringsform? Ens serveringsform? Ens baggrundsviden?

Selvfølgelig skal EBCU ikke anbefale noget de ikke kan stå inde for, men den totale nedgørelse af ølanmeldersider ved at angive de enkelte siders dårligdomme som hver alle siders dårlige sider, sådan som artiklen slutter af med er ikke fair. Og ligefrem en hån imod det fælles ønske om bedre øl til alle.

I øvrigt kunne man også bruge nogle af kritikpunkterne i artiklen i mod de nys afholdt valg om de danske ølnyheder? Ikke?

hejsa,

Er der nogen der ved om det er muligt at købe Salva vida (honduras) øl i danmark? Og i så fald hvor?

Venlig hilsen michael

hejsa,

Er der nogen der ved om det er muligt at købe Salva vida (honduras) øl i danmark? Og i så fald hvor?

Venlig hilsen michael

hejsa,

Er der nogen der ved om det er muligt at købe Salva vida (honduras) øl i danmark? Og i så fald hvor?

Venlig hilsen michael

Taget fra nyheden, http://www.fri.dk/gastronomi/oeltest-de-bedste-oel-til-paasken , men jeg skal ikke nyde noget af at afsløre min facebook-identitet (det er lige før den slags narrestreger kan få mig til at stoppe her på Goodbeer)

"Hvem gider drikke tungt mørkt øl, når solen skinner mildt, påskeliljerne er begyndt at titte op af jorden og man måske endda kan indtage årets første frokost under åben himmel?  "

skriver Søren Frank i sin artikel om påskeøl, og det er jo noget slemt vås. Det er da ganske koldt her om foråret. Næste uge lover nattefrost - og det er faktisk påskeugen !!!

Så nej, Søren Frank, der er faktisk ikke brug for lette øl, men for gode tyske bock-øl samt stærke belgiere! De mere sommerlige øl kan du evt. gemme til pinsen, som falder hele 50 dage senere på året, hvorfor det sandsynligvis er blevet noget varmere. Jeg gider altså ikke læse dine anbefalinger før du får styr på kalenderen, og jeg håber i stedet på en opgradering af øljournalistikken.

Hej

Jeg er en meget ølglad grafisk designer bosiddende i København. Jeg er grafiker af den nye skole, men jeg har altid været fascineret af gamle øletiketter, og jeg har i lang tid gået med en lille drøm om at designe nogle øletiketter.

Så mit spørgsmål går på om der her i forummet er nogle mikrobryggeri-ejere der kunne være interesserede i at hyre mig til at designe/redesigne jeres etikker og evt. logo. Da det er noget jeg rigtig gerne vil prøve at lave, vil jeg ikke kræve andet end et lille symbolsk beløb for mit arbejde.

I kan se et udpluk af mit tidligere arbejde på mit website www.lookahere.biz 

Jeg er usikker på hvorvidt dette er det rigtige sted at spørge. Hvis ikke det er, kan nogen så henvise mig til andre sider?

Jeg håber på at høre fra nogen

MVH Mathias Justesen

Jeg kan ikke skaffe månedens øl. Hvor har Webmaster købt øllet?

Ved nogen hvor man kan købe månedens øl. Jeg synes jeg har set stort set overalt i Coop, Superbest, Føtex og discountbutikker - intet. Jeg ser den heller ikke anmeldt andre steder, så problemet er vel bredt. Hvis øllet er så vanskeligt at opspore, kunne man måske finde en anden, fristen er jo februar? Hvor har du den fra Webmaster?

Hej, som du måske har ses så kan du (og alle andre) ligge en kommentar ind til en nyhed her på goodbeer.dk

Jeg vil derfor gerne starte en dialog med brugerne af goodbeer.dk for at finde ud at om I synes det vil være en god ide at indføre denne mulighed lidt mere generelt ?

F.eks. vil det være godt eller dårligt hvis en uden for dette forum kan ligge en kommentar ind til din ølanmeldelse ?

Der er nogle åbenlyse fordele ved det:

• Flere vil se din anmeldelse, da den vil blive vist på facebook hos den der skrev kommentaren.
• Flere vil måske få lyst til selv at anmelde øl
• Der kommer mere "liv" på goodbeer.dk

Skriv din Kommentar!

Er der nogen som kan forklare mig, hvorfor Ale nr. 16 stadig koster så meget? For nogle år siden var den billigere. Hvad er fremtiden for dansk mikrobryg? Som det er nu, kan det bedre betale sig at købe udenlandsk end at tage chancen med en dyr dansk mikro.

På Jyllands-Postens blog Durst har Paulaner netop været inde og slå et slag for at en lille portion dyrt øl er bedre end en stor portion middelmådigt, men er priserne ikke blevet en belastning for dansk kvalitetsøl? 

Bør mikrobryggerierne ikke finde nogle succeser, folkeliggøre dem og få prisen ned?

JEG køber i hvert fald primært tysk og belgisk i denne jul..

Tænkte at der kunne være en lille debat om det her, så man ikke skulle lede efter det i dagspressen.. Måske er vi så heldige at bryggerierne læser med

Når Goodbeers Ølmester 2012 skydes i gang er det 5. år i træk som konkurrencen  bliver afholdt. Det har fået mig til at revurdere en række ting i forbindelse med konkurrencen, og jeg vil gerne dele idéerne med jer andre og have jeres feedback.

Jury

Én af de ting som med sikkerhed laves om er sammensætning af dommer og jury. Det har tidligere været Webmaster som har været jury, og som dermed skulle afgøre enten tvivl og tvister hvis et spørgsmål eller et svar gav anledning hertil. Der har ikke været brug for jury i de forløbne 4 år, og derfor er det besluttet at nedlægge funktionen. Dermed kan Webmaster også deltage i Goodbeers Ølmester på lige fod med alle andre brugere.

Deltagerkrav

Deltagerkravet har starten været at man blot er registreret som bruger på Goodbeer.dk. Senere blev det ændret til at man som minimum skulle have anmeldt en øl indenfor det seneste år. Jeg synes faktisk at dem der besøger Goodbeer.dk blot for at kigge og få inspriration fra vores anmeldelser er mindst lige så velkomne i konkurrencen som dem der anmelder aktivt. Derfor synes jeg vi skal fravælge kravet om anmeldelser og gøre konkurrencen helt åben for alle der har et brugernavn på Goodbeer.dk.

Sværhedsgrad

En anden ting der har ændret sig gennem tiden er spørgsmålenes sværhedsgrad. De er blevet sværere og sværere gennem tiden, og i 2011 tror jeg at de var så svære at det afholdt mange brugere fra at deltage. Derfor vil jeg nedjustere sværhedsgraden, men samtidig også gøre hele konkurrencen mere fleksibel med et nyt pointsystem og en mere smidig deltagerform.

De 3 runder af spørgsmål

De 3 spørgsmålsrunder bliver bevaret, og vi starter stadig med lette spørgsmål og slutter 3. runde med de svære spørgsmål. Jeg vil ikke længere lade det være afgørende at man starter fra runde 1, for med et nyt pointsystem skal man kunne hoppe ind i konkurrencen når man vil. Dog vil det selvfølgelig bedst kunne svare sig at være med i konkurrencen helt fra start.

Pointsystem og bonuspoint

De lette spørgsmål i 1. runde bliver præmieret med 1 point pr. rigtigt svar, de middelsvære med 2 point og de svære spørgsmål med 3 point.

Samtidig havde jeg tænkt at hurtighed skulle belønnes. Ligesom i mange etapekonkurrencer kunne man tildele bonuspoint til de deltagere der svarer først efter at spørgsmålene bliver offentliggjort. Det kræver selvfølgelig at jeg meddeler hvilken dato og tidspunkt som spørgsmålene bliver offentliggjort, og så kan man jo sidde klar og vente!

Den første deltager som svarer på spørgsmålene får automatisk tildelt 3 bonuspoint, deltager nummer to får 2 bonuspoint og tredje deltager får 1 ekstra bonuspoint. Endvidere får man selvfølgelig de point som svarer til rundens rigtige svar.

Eksempelvis kan den første som indsender sine svar i den lette kategori opnå max. 13 point. Men man kunne også tænke sig at vedkommende kun har 7 rigtige svar og således får 10 point, og derved senere bliver overhalet af deltager 3 som svarer alle spørgsmål rigtigt og får tildelt 11 point.

Resultatet af den samlede stilling vil blive løbende offentliggjort på Goodbeer.dk, så derfor kan man hele tiden se sin egen placering helt op til 3. runde hvor det muligvis kan svare sig kun at sende 6 rigtige svar ind meget hurtigt bare for at sikre sig sine 3 bonuspoint.

Det kan komme til at gøre konkurrencen mere strategisk og spændende.

Ledetråde

Hurtige svar kan som sagt give bonuspoint, men jeg leger også lidt med tanken om at frigive nogle ledetråde. Når en spørgsmålsrunde er frigivet er det bare om at komme i gang og finde svar på spørgsmålene. Går man helt i stå kan man vente 48 timer. Jeg forestiller mig nemlig at en spørgsmålrunde bliver offentliggjort evt. en fredag aften kl. 19.00. Dem der har is i maven (eller går i stå med løsningen i løbet af weekenden) kan vente til søndag aften kl. 19.00 hvor der bliver frigjort en ledetråd pr. spørgsmål. På den måde kan man alligevel være med i konkurrencen og måske opnå en placering.

Præmier

Der er slet ikke så let en sag at finde sponsorer til vores lille konkurrence, men indtil videre er det da lykkedes at finde nogle velvillige sponsorer. Jeg kan selvfølgelig ikke love noget, men vil forsøge at skaffe præmier til de tre bedst placerede deltagere. Naturligvis er det kun nr. 1 der får lov at kalde sig 'Goodbeers Ølmester'.

Hvis nogen af jer har gode kontakter eller idéer til sponsorer, vil jeg meget gerne høre fra jer.

Her på Goodbeer.dk er vi flere som er meget enige om at dette forum er det bedste sted at anmelde øl. Vores anmeldelser er bare bedre, sjovere, mere personlige og inviduelle end andre tilsvarende sites for ølanmeldelser. Jeg længe gået og tænkt over hvad det er som gør en anmeldelse god, og hvad det er man som anmelder skal huske hver gang man skriver sin anmeldelse. Tilsyneladende har ingen andre ølsites svaret på dette, og på Goodbeer.dk er det nærmeste man kommer en af Webmaster udarbejdet dispostion på hvordan en ølanmeldelse kan opbygges og hvad den kunne indholde. Der er selvfølgelig ingen facitliste, for en ølanmeldelse er (og skal altid være) forfatterens personlige sproglige udfoldelse, så derfor findes der ingen skræddersyet løsning på en god anmeldelse. Jeg har alligevel udtænkt nogle retningslinier for hvad jeg forbinder med en god anmeldelse:

•   Den gode anmelder kopierer ikke bare bryggeriets egen omtale af en øl, andre anmeldelser eller pressemeddelelser, men sanser og tænker selv.
•   Den gode anmelder mærker efter hvordan øllet smager og virker på ham/hende i stedet for at postulere hvordan det burde smage.
•   Den gode anmelder er ikke bange for at fælde en hård dom over uinteressant øl, og er tilsvarende heller ikke bange for at lade sig begejstre af den store øloplevelse.
•   Den gode anmelder har en sensibilitet over for mange forskellige øltyper frem for at have lagt sig fast på bestemte typer som de eneste rigtige.
•   Den gode anmelder er i stand til at fælde sin egen dom, uafhængigt af hvad der er hot og not ifølge ølverdenens konsensus.
•   Den gode anmeldelse er velskrevet, har en sproglig energi og danner billeder i hovedet på læseren.
•   Den gode anmeldelse zoomer ind på detaljer i øllet og zoomer ud på den større sammenhæng i stedet for at forblive på et overbliksagtigt mellemniveau.
•   Den gode anmeldelse er langt mere interessant at læse end de glas/point, anmelderen er tvunget til at sætte på den. 

Jeg påstår ikke at disse linjer er løsningen på den perfekte anmeldelse, men for mig er det punkter jeg vil forsøge at fokusere på i mine fremtidige anmeldelser. Jeg viderebringer hermed mine retningslinier til jer andre i håb om at måske kan bruge dem til noget. Kommentarer er meget velkomne.

/Teejay

Jeg var inde på den engelsksprogede kopi for lidt siden, og der så jeg en anmeldelse af en gammel bruger, Blom, hvor han skriver at blå Chimay blev forringet mellem 2003 og 04. Kan det have noget på sig? Jeg er ved første smagning ikke specielt imponeret af Chimay'en som nu ligger i ethvert større supermarked i familiemodellen på 75 cl, så kan det tænkes at kvaliteten er gået ned de senere år? (ikke at det er en dårlig øl på nogen måde) Og mon der er andre klassikere, som har oplevet en slags udvanding?

Jeg ved godt at det er lidt tidligt at planlægge aktiviteter for maj 2011 allerede nu, men jeg formoder at der er en del brugere her på dette site, der gerne vil bruge en dag eller to i de gamle Carlsberg haller, så hvorfor ikke forsøge at markere goodbeer.dk med en eller anden event på festivallen ?

Sæt derfor kryds i kalenderen ud for den 26-28 maj. Personligt vil jeg nok helst ta' turen til hovedstaden fredag den 27. maj

Hvis I som jeg kommer fra provinsen, så kan turen fint gøres med toget, ud om morgenen og hjem med et sent aften- eller nattetog.

Forslag og gode ideer til hvordan vi kan markere os, modtages meget gerne!

Som de fleste nok har opdaget, opretter jeg en del nye øl på Goodbeer.dk. I forvejen er alle øltyper oprettet og beskrevet rigtig godt, men jeg kommer nogle gange meget i tvivl når jeg finder en belgisk Quadrupel. Jeg kan finde 3 øltyper at placere den i:

1. Trappist-Quadrupel: Oplagt valg hvis øllen er fra et Trappist bryggeri, ellers synes jeg ikke den hører til her.

2. Barley wine: Fordi den har mange ligheder med både engelske og amerikanske barley wines.

3. Strong Ale: Fordi denne øltype favner vidt over stærke overgærede øl der ikke lige passer i andre kategorier, ofte vælger bryggeriet at kalde disse for strong ale.

Omtalen af Quadrupel som øltyper kunne være noget i retning af: Inspireret af Trappist bryggerier i Belgien, er Quadrupel en belgisk ale med stor styrke og dristigere smag i forhold til sine Dubbel og Tripel søstre. Typisk er det en mørk ale, der spænder vidt i dybe røde og brune. Fyldig med en rig maltet smag og sød med en lav bitterhed.

Hvilken holdning har I andre? Skal der oprettes endnu en øltype eller skal vi fortsat putte dem ind under en af de eksisterende, og i bekræftende fald hvor hører de så bedst hjemme?

Indsamling af hjemmelavet ølopskrifter.

Jeg skriver dette indlæg for at klarlægge om der er interesse for at indsamle hjemmelavet ølpskrifter, og lave en elektronisk bog, som kan downloades gratis.

Mit umiddebare forslag er, at opskrifterne skal være opbygget således, at det passer til en bryg på ca. 25 l. Men der vil komme en nærmere præcisering, hvis ideen bliver til noget.

Håber på tilbagemelding om forslaget - både om der er grundlag for det eller det ikke er aktuelt.

Med venlig hilsen

Nicolaj

Overskriften siger det hele. Jeg synes at de sidste nye indlæg i ølforum skal på forsiden ligesom nye øl, nye billeder og så vidre. Og hvorfor det vil nogen måske spørge? Det er fordi at en placering af det sidste nye indlæg på ølforumet kunne give flere input og dermed en større debat hvor flere giver et ord med.

Og hvis det er muligt kunne det være fedt at kommentere nyhederne,

Med højt skum

Sarek

Hej alle brugere af goodbeer.dk

Jeg skriver dette her indlæg, da jeg overvejer om gæstebogen skal lukkes. Dertil har jeg et par grunde.

1. Der er ikke særlige mange nye indlæg i gæstebogen.
2. Gæstebogen og dette her ølforum har næsten det samme formål, at vi kan diskutere forskellige emner om øl mm.
3. Hvis en gæst ønsker at skrive en kommentar eller stille et spørgsmål, kan ved kommende jo nemt og gratis oprette en profil til formålet.
4. Det vil blive nemmere at overskue om der er noget der skal besvares.
5. Indlæg i ølforum giver points, det gør indlæg i gæstebogen ikke.

Om du er enig i min beslutning eller ej, så vil jeg gerne have et svar på denne tråd.

Mvh. Webmaster

Har lige været inde for at se om der var nogle nye spændende øl. Det var der, men der var også 2 øl som gik igen og igen, nemlig de 2 øl fra Bryggeriet Paulaner´s kæde af brewpubs i Kina og Rusland.

Jeg mener at der ikke er tale om nye øl for hver brewpub, men derimod kopier. Herhjemme havde vi også problematikken med Apollon og dens søsterbryggerier, Flakhaven med flere, hvor der i starten var tale om ens øl alle steder med enkelte specialiteter.

Men hvad mener I?

Hilsen Sarek

Hej,jeg er ny på dettte forum og vil gerne spørge jer,om der er nogen der ved hvor i DK man kan købe den Syd Afrikanske øl castle,jeg har ledt efter den siden jeg var dernede,men forgæves,derfor håber jeg at nogle af jer måske kunne have oplysninger om denne øl i DK.

Mvh

Løvig

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg en gang imellem er inde på andre ølsites. På G2B har de i øjeblikket en lille konkurrence om at anmelde 1795 Dark fra Burgerbrau Budevickie (sikkert ikke rigtig stavet, men I ved hvem jeg mener).

Noget lignende kunne vi også lave.

Udpege en almindeligt tilgængelig øl, hvor dels mindre befarende udi kunsten at anmelde øl kan være med, men også at gamle garvede rotter for en tid kan vende tilbage til basics og erindre tiden før ølrevolutionen.

Der behøver ikke at være en præmie på højkant. Bare det at der sættes fokus på en enkelt øl, tror jeg vil ansporer anmelderne. Og skulle man have anmeldt "månedens øl", kun det være en sport i at finde en øl der kan sammenlignes med opgaven, eller måske genanmelde den.

Men hvad synes I?

Jeg har smagt flere øl fra brewdog de brygger godt øl - uden tvivel. Men er der andre end jeg der synes at deres inbyrdes konkurrence om verdens stærkeste øl er ved at være lidt latterlig? Læste lige nyheden om the end of history og jeg kunne ikke gøre andet end bare at sidde og ryste på hovedet. Jeg er ikke en hellig mand og jeg nyder da både en stærk øl og en god whisky fra tid til anden, men det her strider imod min logik og jeg tænker kun mit Hvad synes i andre?

• Festmad
• Dessert / Kage
• Drinks
• Hverdagsmad

Hej

Må det være tilladt at gøre opmærksom på en enkelt fejl i den nys afholdt konkurrence.?

Der blev spurgt om hvornår det tyske reinheitgebot startede, og svaret skulle være 1516. Dette må siges at være en tilsnigelse. Det bayeriske Reinheitgebot er ganske rigtigt fra 1516, men det TYSKE reinheitsgebot er først fra 1919, og var et af de krav som Bayern stillede for at deltage i den Tyske Union.

Hilsen Sarek

Hej Alle ølvenner

Bare lige en lige meddelelse om at der muligvis er 2 øl på vej fra min side. Min kammerat Joel oppe i Skellefteå lagde vejen forbi og udover en at han havde en øl med (en super god røget stout som han har brygget fornylig) til mig, bød han mig til en brygning oppe hos ham for at afrunde hans brygsæsong. Det takkede jeg naturligvis ja til Øllen er ikke færdigkomponeret hvad angår opskrift, men den diskutere vi livligt og vi har altid haft let ved at blive enige og den del bliver afsluttet ret snart. Ihvertfald er grundtanken at det skal være en stærk ale, meget humlet i vores sædvanlige stil, men uden den overdrevede bitterhed, og selvom den selvfølgelig bliver bitter og med mega høj IBU er fokus først og fremmest på smag og aroma. Vi er også enige om at gæren vi skal bruge skal give en så ren profil så muligt, med ikke så mange, hvis nogle tydlige ester/fenoler, og fokus er altså på selve brygråvarerne. Den anden øl, hvis den bliver brygget, bliver brygget hjemme ved mig inden skolen skal starte igen i september (går på universitetet heroppe og uddanner mig til socionom). Hvad det bliver har vi ikke tænkt på endnu, men jeg har en tysker ale i tankerne, som Kölsch eller Altbier som jeg personligt hælder mest imod. Men tusinde ting kan ske, og hvad det bliver og om denne bliver brygget er endnu uvidst selvom det bestemt er sandsynligt.

Højt skum
-Jan

Hejsa

Er der nogle der kan hjælpe mig med øgenavnet på den ½ L Tuborg man kunne drikke for år tilbage ??

Meget apropos kapløbet om verdens stærkeste øl, kan man kun være ked af at man ikke bor i nærheden af Kolding. Se bare her

STÆRKE SAGER I FEBRUAR!

JEG TØR VEL GODT PÅSTÅ, AT VORES PUB Y.N.W.A. I SKRIVENDE STUND ER ENESTE STED I KONGERIGET, HVOR MAN ER I BESIDDELSE AF FIRE AF DE FEM ABSOLUT STÆRKESTE ØL I DENNE VERDEN!
HVOR GEMMER DE SIG, JEG HAR IKKE SET DEM, HØRER MAN DET SPONTANE UDBRUD.
DE ER NATURLIGVIS GODT GEMT VÆK, MILEVIDT FRA UNGDOMMELIGE "JEG VIL HAVE DEN STÆRKESTE ØL DU HAR" ØJNE OG GANER.

MEN NU KOMMER MULIGHEDEN FOR AT SMAGE!

PÅ FIRE EFTER HINANDEN FØLGENDE ONSDAGE MED START KL.19.00 ER DET NEMLIG "STARKBIERZEIT" PÅ DEN ENGELSKE PUB (med tysk islet). HVER GANG PRÆSENTERER UNDERTEGNEDE AFTENENS MASTODONT, SOM MAN SMAGER NOGLE FÅ CENTILITER AF. EFTERFØLGENDE FÅR MAN SKÆNKET EN PINT AF DAGENS "DANMARKSPREMIERE"-CASK FRA DE SKOTSKE PROVOKATØRER BREWDOG, HÅNDPUMPET INDE FRA VORES TELEFONBOKS.
LIDT FLUTES MED PØLSE HØRER MED I PAKKEN TIL AT STILLE DEN VÆRSTE SULT ELLER TAGE DEN GRIMME SMAG ALT EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE!

ALTSÅ EN ENESTÅENDE CHANCE FOR AT UDVIDE SIN ØLHORISONT- OG JO, DET ER EN ONSDAG, NEJ, MAN BEHØVER IKKE BLIVE TIL DEN LYSE MORGEN, OG JO, VI SKAL ALLE OP IGEN NÆSTE MORGEN, SÅ HOLD OP MED AT KLYNKE!

HER FØLGER PROGRAMMET:

d. 3.2. DAGENS KRAFTKARL: SAMUEL ADAMS UTOPIAS 2009, 27%
(KOSTPRIS KR.995 FOR 75CL.). DER UDSKÆNKES 3CL. PR. PERSON
DAGENS CASK: HARDCORE IPA (9%)

d. 10.2. KRAFTKARL: SCHORSCHBRÄU SCHORSCHBOCK (30,86%). I ET STYKKE TID VERDENS STÆRKESTE BRYG, INDTIL BREWDOG BEGYNDTE AT BLANDE SIG
(SE NEDENFOR)
CASK: 5A.M. SAINT (IKONOKLASTISK [= REVOLUTIONÆR], RAVFARVET, ÜBER-HOPPY ALE PÅ 5%)


d. 17.2. KRAFTKARL: BREWDOG TACTICAL NUCLEAR PENGUIN (32%). EN KORT STUND VERDENS STÆRKESTE BRYG, INDTIL SCHORSCH TOG HÆVN! (SE NEDENFOR)
CASK: BLACK DOG (ENGANGSBRYG. KUN 20 FADE PRODUCERET OVERHOVEDET!!! MØRK HVEDESTOUT PÅ 5,5%)


d. 24.2. KRAFTKARL: SCHORSCHBRÄU SCHORSCHBOCK (39,44%! VERDENSREKORD!)
CASK: PARADOX SPRINGBANK (10%). IMPERIAL STOUT LAGRET PÅ WHISKYFADE

PRIS PR. AFTEN KR.100
TILMELDING (NØDVENDIGT!) DIREKTE TIL TORBEN MATHEWS PÅ MAIL:  torben.mathews@tdcadsl.dk - ELLER PÅ TLF.2811 8845

Kom med i klubben der har smagt verdens stærkeste

Jeg vil gerne stille en overraskelse på højkant til den bruger af goodbeer.dk som skriver ølanmeldelse nr. 4000.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er, ud over at det helt sikkert kan drikkes!

Højt skum,

Webmaster

Hej alle.

Mit spørgsmål er: Vil DØE nedlægge proviensfestivalerne?
Mit indtryk er et klart ja. Ved at fastholde en 3 dages festival, og samtidig flytte en dag frem i ugen således at søndagen er blevet erstattet af torsdagen, har man for det første ikke reduceret nogen som helst omkomstninger, for det andet besværligt-gjort det for mange mikrobryggerier i at deltage.
Torsdag er trods alt også en normal arbejdsdag for mange mikrobryggere.

Jeg tror at mange mikrobryggerier har valgt denne gang at sige nej til deltagelse, fordi de ikke har råd til at rive to hele arbejdsdage ud af kalenderen. Det er sikkert nemmere hvis det kun var en dag (fredag).

Med færre udstillere er Jyske Øldage mindre interessant for ølentusiaster, og især hvis man ikke bor i Esbjerg.
Mindre interesse er lig med færre gæster. Færre gæster lig med større underskud. Større underskud bedre grund til lukke proviensfestivalerne.
Simpel hovedregning.

En festival i det jydske eller på fyn behøver ikke at vare tre dage, bare der er et godt udbud af udstillere.

Jeg er ikke i tvivl om at Jyske Øldage i Esbjerg nok skal vise sig at være det mest underskudsgivende festival i foreningens historie, men skylden ligger hverken ved krisen, Esbjerg eller udstillerne alene. DØE har også et ansvar. Måske det største?.
Muligvis har lejen af hallen om torsdagen været billig (sikkert næsten gratis), men det har uden tvivl kostet udstillere, og dermed interesse fra jyske og fynsk ølentusiaster.

Havde man i bestyrelsen haft et regulært ønske om at beholde proviensfestivalen, havde man startet med at reducere åbningsdagene, nemlig søndag. At holde åben torsdag er næppe en ide som er vokset på udstillernes jord.

Ja selvfølgelig kan også bryggerierne mærke krisen, men så samtidig presse dem ved at flytte en (fri)dag til en arbejdsdag, øger da kun presset.(her havde jeg lyst til at bruge et bandeord).

Tallene havde muligvis været en smule mere positiv i Århus og Odense men kun i tal og ikke procent.

Hvis et historisk dårligt resultat i Esbjerg bliver grunden til at DØE ikke længere vil afholde festivaler udenfor København, må bestyrelsen huske at kigge på sig selv og spørge sig selv om de har gjort nok for at undgår lukning af proviensfestivalen.

Hej Alle

Jeg har deaktiveret min facebook-konto og istedet oprettet en blog der skal fungere som min hjemmeside. I kan besøge siden her: http://kattejammer.blogg.se/ Kommentere gerne!

Mange venlige hilsner
-Jan

Hej Alle
Måske har I allerede læst om det nye BBB-kvalitetsmærke som Poul Højlund fra Duelund Bryglade vil indføre. BBB står for "Brygget på Bryggeriet af Bryggeren". Mærket skal sikre forbrugerne at øllet kommer fra et "rigtigt" mikrobryggeri, hvor brygmesteren selv har kontrolleret alle brygfaser, kort sagt ægte mikrobryg.

Se evt. mere på http://www.duelundbryglade.com/bbb%20-%20forside.html.

I den oprindelige pressemeddelse langede Poul Højlund ud efter navngivne bryggere/konkurrenter i bryggeribranchen og det fik flere af landets dygtigste fantonbryggere op af stolen! Du kan f.eks. læse en del af indslagene på: http://beerticker.dk/

Jeg er meget i tvivl om hvilket budskab Poul Højlund gerne vil sende med sit BBB-mærke. På den ene side vil BBB-mærket udelukke Skælskør Bryghus og De Fem Gårde som mikrobryggerier, og det er da også både forbrugervildledende og forkasteligt at Harboe brygger "forklædt mikrobryg". På den anden side rammer BBB-mærket nogle af landets bedste fantombryggere blot fordi de ikke har et fysisk bryganlæg til rådighed og derfor har valgt at kontraktbrygge på forskellige bryganlæg. Umiddelbart ser jeg ingen hindring i at eksempelvis Mikkeller, Beer Here og mange andre, benytter sig af den metode for derved at kunne berige os andre med deres velsmagende produkter. Så længe kontraktbrygget øl stadig holder sig 100% til brygmesterens opskrift og endvidere bliver produceret i tæt kontakt med ophavsmanden er der ingen alarmklokker i mit hoved.

Jeg er lidt i et dilemma med BBB-mærket og tror desværre at mærket vil lide vuggedøden. Hovedidéen er rigtig god, men den rammer de forkerte. Uden tvivl mangler den uindviede forbruger en klar markering af hvad der er ægte mikrobryg/kvalitetsøl og hvad der er simpel industriøl. Kan man udtænke en ny idé til Poul Højlunds BBB-mærke? Hvad er jeres synspunkter?

Fra Torsdag den 22-10 2009 til og med Lørdag den 24-10 2009 afholdes der Jyske Øldage i Esbjerg!

Du kan se mere her: http://ale.dk/index.php?id=6376

Hvis du vil med, så kan vi måske mødes over et godt glas øl! Send en email til mig, så vil jeg forsøge at arrangere en event!.

MHS Webmaster

Hej allesammen

Læste lige anmeldelsen af Furs steambeer, og forvirringen omkring den. Dette er ikke for at hænge anmelderen ud, men i stedet er det Fur selv der skaber denne forvirring ved at skrive at det er en undergæret øltype. Steam Beer er gæret med en undergær der mod dens vilje har gæret en øl i stuetemperatur og derved er det i stedet en overgæret øltype. Altså en øltype der er overgæret med en undergær (lagergær der arbejder i stuetemperatur). Anchors stamme til deres steambeer er dog vænnet til stuetemperatur og virker derfor bedst ved stuetemperatur nu selvom det egentlig oprindeligt var en gærstamme til lagerøl, altså en undergær. Det er sådan det hænger sammen. Cream Ale, en lignende øltype, er også en øl hvor man bruger en undergær og gære en øl i stuetemperatur. Denne er dog lysere, og brygget for at være tørsteslukker og derved let i kroppen og råfrugt (majs) er ofte brugt til denne øltype (overgæret industripilsner kalder jeg den også). Derimod den tyske dampfbier er noget anderledes - dette er nemlig en ale gæret med en hvedeølstamme men i selve øllen er der ikke brugt hvede.

Håber at det kunne bruges til noget og at alle har haft en god sommer.

Mange venlige hilsner
-Jan

Jeg foretrækker at læse om øl på dansk. Uden problemer kan jeg læse både engelsk og tysk, til nød kan jeg gætte hvad der står på fransk og hollandsk. Jeg er sikkert ikke alene.

Nogle af os som opretter mange øl (TeeJay og mig selv) springer ofte over hvor gærdet er lavest, når det kommer til beskrivelse af bryggerierne eller deres øl. Vi kopierer simplehen den originale tekst fra bryggeriets hjemmeside som for eksempel er på tysk eller engelsk, hvis vi da ikke springer det over. Ofte går der så en god historie om øllet tabt. At oversætte en tekst er ikke altid lige til, men måske er der enkelte brugere som ikke er god til at finde billeder eller lignende, men til gengæld kan oversætte med bind for øjnene og den ene arm bundet på ryggen. De kunne så oversætte. Der er bare den lille hage at det ikke giver ret mange points.

Jeg synes så at en oversættelse bør give 15 - 25 points afhængig af tekstens størrelse og sprog.

Eventuel kunne der være et felt der hed "oversættelse", ligesom man kan rette stavefejl i sine anmeldelser uden at det blive en ny anmeldelse.

Altså sagt på en anden måde. Så får jeg 5 point hvis jeg tilføjer et link til bryggeriet, men hvis jeg oversatte bryggeriets beskrivelse af deres øl fik jeg 15 points pr. øl.

Lad os bruge de forskellige evner vi har.

Hej

Jeg ved ikke om I andre kender situationen: Man handler i sit lokale supermarked, slår vejen forbi ølhylderne blot for at opdage at udvalget er uændret. På Beerticker.dk og ikke mindst her på Goodbeer.dk opdager man hele tiden nye øl. Oven i købet mange brygget her i Danmark. For mit vedkommende har jeg ikke nemt adgang til flere af de jydske bryggeriers øl - og det kan godt være træls (for nu at understrege irritationen på godt jysk!).

Så er jeg omvendt så heldig at have nemt til verdens bedste ølbutik, som ligger godt 15 minutters cykeltur fra mit hjem. Ølbutikken gør sig mest i amerikanske specialiteter, og ofte de mere dyre af slagsen - og det er da bestemt også spændende.

Nu er jeg kommet på den idé at man måske kunne oprette en slags byttebørs. Man kunne evt. lave et forum (måske her på Goodbeer eller på Goodbeer-gruppen i Facebook), hvor man kan "udstille" de flasker man gerne vil afsende hvortil evt. interesserede kan tilbyde at tilbagesende noget tilsvarende fra ens egn. Det vil være en nemmere vej til de lidt mere utilgængelige øl. Når jeg tidligere har sendt øl til andre har jeg altid benyttet mig af kurerselskabet GLS. En pakke der kan indeholde 4 x 0,5 liters ølflasker kan sendes for kun 69 kr. i hele Danmark. Det bliver kun en smule dyrere at sende udenfor Danmark. GLS har pakkeshop i alle Blockbusters videobutikker og sådan én har man vel i næsten alle større danske byer. Det hele kunne sagtens lade sig gøre, det beror blot på gensidig tillid. Det er blot en idé og jeg hører meget gerne jeres meninger!

Er der nogen der ved om og hvor man kan købe Dreher Bak i Danmark.

Hilsen Erik

Den nye søgefunktion er effektiv. For effektiv. For når jeg søger efter eksempelvis "Grain Barrel Stout" får jeg et utal af forslag, fordi alle indlæg med ordene grain, barrel og stout popper op. Den sorterer ikke godt nok. Måske er jeg ikke god nok til at begrænse min søgning, men den gamle søgemaskine var bedre. Må indrømmer at jeg ikke helt har forstået anvendelse af +´er, - er og *´er, så jeg har brug for en bedre indføring i den nye søgemaskine.

Den gamle søgemaskine var bedre fordi der var få forslag, og man kunne hurtigt konstantere om man havde det rette link. Ved den gamle søgemaskine kunne jeg indgive navnet "Grain Barrel Stout#, og hvis der ikke fandtes en øl ved det navn, så kom der et par forslag. Med den nye maskine får jeg alt for mange muligheder at vælge mellem.

Men måske er det der mangler, en bedre forklaring på hvordan man bruger systemet.

Hej alle.

Jeg er i gang med at lave ølbeskrivelser til Nordals Musikfestival. I Ølbaren sælger vi omkring 45 forskellige flaskeøl og fire forskellige fadøl.

En beskrivelse indeholder type, alkohol% og en kort omtale af øllet. Den er ikke en anmeldelse.

Lige nu mangler jeg så 13 stykker, som er følgende:

Carribean Rumstout fra Hornbeer, Pale Ale og Porter fra Ølfabrikken, Den Gode, Den Onde og Den Grusomme fra Duelund, Blond fra Grimbergen, London Pride fra Fuller´s, Saaz Brew fra Hancock, Early Bird fra Fuglsang, Jacobite Ale fra Tranquaire House, Wee Heavy fra Belhaven og IPA fra Goose Island.

Det ville glæde mig hvis I kunne komme med nogle gode indspark til ølbeskrivelser.

Hvis I har lyst og tid så send den/dem til mig på adressen lachrole@yahoo.dk

Hej allesammen

Jeg har længe tænkt på et par ting med danske mikrobryggerier. Man har længe kritiseret de store bryggerier for brugen af råfrugt som dækker over majs eller ris. Nu synes jeg man bør rette fokus på mikrobryggerierne. Ved en masse af de stærkere ales som de brygger indeholder det næsten altid en tilsat sukkerart. OK, hvis man brygger en belgisk inspireret øl så kan det fint forsvares, og den diskution har jeg ført for et par år siden herinde, men det jeg tænker på at også i øl hvor tilsætningen af sukker ikke hører hjemme, eller hvor man kan opnå ca. den smag som de tilsatte sukkerarter giver, ved at vide hvordan malten skal blandes. Dem der brygger øllene er jo ikke dumme og det ved de udmærket. F.eks giver engslk dark crystal malt, tysk aromamalt, belgisk special b malt, nogenlunde eller så godt som, de smagsnuancer som mørk muscovado sukker alt afhængig af mængden af denne malt. Jeg synes at vi som forbrugere bør rette vores opmærksomhed mod dette sukkergriseri af flere grunde:

1) Det er en billig måde at opnå højere procenter
2) Det giver en noget tyndere krop og f.eks den ubalance men tit oplever kunne man helt have undgået hvis det havde været en allmalt-øl og dermed få en bedre øl
3) Hvorfor skal man begynde at bruge sukker i øl hvor der ikke er tradition for det?
4) Med tilsætningen af sukker bliver der mindre nærring til gæren og dermed bliver man nød til at tilsætte nærring. OK, det er ikke kemisk ligefrem, men det virker jo bare totalt unødvændigt, da der i en allmalt øl havde været mere end rigelig nærring til gæren.
5) Når man selv tilsætter en masse i øl som brygger skal man ikke tale nedladende over de store bryggeriers "øl for profit" 
6) Den pris de selv kræver for deres øl modsvarer slet slet ikke produktionsomkostningerne og hermed bør man som forbrugere kunne kræve at øllene bør koste betydeligt mindre. Alkoholskatten skal selvfølgelig være gældende men den pris man betaler for at det kan dække produktionen bør sænkes betydeligt.
7) Vi som forbrugere ved slet ikke hvor stor del sukker der er tilsat og hvor meget af den sukker der fandtes i urten før gæringen kommer fra malten, og dermed ved vi absolut ingenting om at den pris som vi betaler for en øl er rimelig i forhold til produktionsomkostningerne
8) Mange af de nuancer man stræber efter ved tilsætningen af visse sukkerarter kan opnåes ved en anden maltblanding

Derfor bør vi som forbrugere efterhånden råbe op omkring dette sukkergriseri. Hvad tænker i andre?

Mange venlige hilsner
-Jan

Hej

Når jeg opretter øl falder jeg nogle gange over såkaldte hydbridøl, altså øl sammensat af to eller flere typer. Det seneste eksempel er Mikkellers Stella 0, som lanceres ved ølfestivalen i Valby i maj 2009. Det er en øl sammensat af barley wine, imperial IPA og strong ale. Jeg har oprettet den som en strong ale og den præcise sammensætning fremgår i beskrivelsen. Nu har jeg tænkt om det er en idé at lave en øltype der hedder hydbrid, med nogle underfelter af en slags hvor sammensætningen kan indtastes. Selvfølgelig er det op til webmaster om det kan lade sig gøre, og om det i det hele taget er noget andre kan have gavn af? Jeg hører gerne jeres holdninger.

Hej alle.

Har lige læst Ølentusiasten, og må lige sige tillykke. Flot artikel, (især at jeg er blevet nævnt). Blev inspireret til at besøg G2B´s side, og her står Goodbeer sig godt.

Goodbeer er ganske enkelt enklere og mere let at gå til. Måske kan man hente inspiration fra andre sider, men hold fast på den enkelhed og overskuelighed som vi har nu.

Og lad os så lavet nogle anmeldelser, så vi ikke halter bagefter på det punkt.

Hilsen Sarek

Hej allesammen

Jeg bliver simpelthen nød til at gøre oprør her (i kender mig - jeg mener aldrig noget ondt. Pilsner skal være filtreret? Nej - ingen øl bør være filtreret! Er en øl uklar trods at den er ufiltreret ligger ansvaret hos bryggeren. Man kan sagtens få øl der er helt blanke uden at det filtreres, det kommer an på flere omstændigheder:

1) Bruge en gær der sedimentere ordenligt. Nu kan man jo så sige at man bruger undergær der ligger sig på bunden, og det er rigtigt MEN: Teknikkerne er meget forandrede i forhold til da Pilsneren kom frem hvor man startede gæringen ved 9 - max 10 grader. I dag skal det gå hurtigt (ved højere temperatur desto hurtigere går gæringen også) og derfor gærer man en pilsner ved 12-13 grader hvilket gør at en del gær stiger op i overfladen. Og præcis som med alegær er graden af sedimentering af gær også forskellig fra hver undergærstamme/lagerølstamme.
2) Man kan inden flaskningen lagre øllet ved 0 grader hvilket gør at en stor del af gæren falder ud og så tappe det inden alt gæren er faldet ud. Der bør stadig være nok gær til at sikre en flaskegæring
3) Det kan også være disethed fra andre faktore og det er tit jeg ser det. Nemlig proteindis. De fleste malte i dag er modificierede og det betyder at de lange proteinkæder er klippet over til kortere. Men der er malte hvor dette ikke er sket som f.eks tjekkisk pilsnermalt, den ekstra lyse pilsnermalt som weyermann fremstiller, og så de klassiske tyske malte; Münchener, Røg og Wienermalt. Disse skal man selv behandle under mæskningen og det gør man simpelthen ved at mæske til at starte med ved en temperatur fra 50-55 grader og under denne process kortes proteinkæderne ned. Udover det kan man tilsætte klarringsmiddel som ikke er kemisk men 100 % naturligt og der er gelatin, irish moss eller det som jeg bruger protafloc. Disse modvirker også disethed fra proteinerne.
4) Og så kan det også være på grund af noget som ikke mange er opmærksom på. Kulde årsager dis hos øl der ikke er filtrerede ligeså vel som det også sikre en god klarring. Når øllen eksponeres for kulde så bliver øllen kraftigt diset fordi (nu ved jeg ikke engang hvad det hedder på dansk så jeg tager den på svensk) "kalldruvan" falder ud. Når dette sker er der meget dis i øllet, men efterhånden som man lagre øllet bliver det mere og mere klart. Dette leder mig frem til en anden ting for at sikre klarhed i øllet: Lagring. Når  man køber en øl skal man aldrig tro at den er færdigudviklet. Lagre den under kølige temperature under en længere periode (3-4 måneder) og når man så drikker den får man en øl der er ved en alder hvor den topper, og som med garanti, hvis bryggeren er ved sine fulde fem når han brygger den, er helt blank. Og hvis man tager højde for alt dette så er der nu kun en måde tilbage hvor man får en uklar øl: STOPPE HÆLDNINGEN AF ØLLEN CA. 2 CM FØR BUNDEN AF FLASKEN Derved undgår man gær i glasset og vupti mine herrer, så får i en helt blank og klar Pilsner som er ufiltreret.

Filtrering er blot en genvej til at sikre at en øl er blank med det samme i stedet for at lade bryggeriet og kunden selv opbevare øllet til det er helt modent og bliver blankt af sig selv. Når øllet desuden er filtreret er man nærmest nød til at pasturisere øllet også for at det kan holde sig i  længere tid og sådan som markedet er i dk, og med den skepsis der er til pilsnere, og andre lagerøl, så er man nød til at fortage dette, fordi nu er der ikke længere nogle organismer der holder øllet levende, og det kan i princippet kun blive for gammelt. Derfor pasturisere man øllet for at udsætte aldringsprocessen.

Filtrering skal aldrig være nødvændigt. Ønsker bryggeriet og kunden det, kan hvilken som helst øl der er brygget med mindst 80 % bygmalt blive totalt blanke. Og dette uden at øllet når at blive for gammelt. Under rette forhold kan selv en lagerøl på omkring 5,5% stadig smage godt selv efter 1,5 år uden at man smager alderen.

Defor: Filtrering = bandlyst. Blankhed er fuldt opnåeligt uden det, det kommer 90% an på bryggeriet og resten op til kunden!

En anden ting jeg oplever er at mange af os ølentutiaster ikke er så gode til at skille i mellem de forskellige typer af lyse lagerøl og kalder alt for pilsner. Det er ligeså forkert som hvis jeg kaldte alle ales for "bitter". Derfor er der her et link hvis nogen har interesse, hvor dem der vil kan læse om de forskellige stile indefor øl og bedre tyde forskellene mellem de lyse lagerøl: http://www.bjcp.org/styles04/ Huske at intet af det jeg har skrevet er dårligt ment og i ved jeg holder af jer

Kan i hygge jer allesammen så snakkes vi ved Og huske drenge - dansk pilsner er IKKE pilsner men en international lys lager

Mange venlige hilsner og højt Pilsner skum
-Jan

Jeg skal skrive et eksamensprojekt sammen med en anden om øl, og til det har jeg lavet en kort spørgeundersøgelse, som i kan udfylde ved at følge linket nedenfor. Tak på forhånd. MVH. Christian

www.askpeople.dk?i3=e609c111d195da3 

Lidt inspireret af debat omkring verdens dyreste øl, kunne jeg godt tænker mig at høre hvilke billige øl , der er værdige repræsentanter for deres typer.

Eksempelvis: Er Royal Stout mere typetro end Aldi´s Stout (Vestfyen), eller er det måske Harboe´s Stout?

Når man vil have en Brown Ale: Skal det være den fra Aldi, Royal Brown Ale, Carl´s Ale eller måske en helt anden?

Og en rigtig god pilsner? Perlenbacher fra Lidl, 1795 fra COOP eller Ølfabrikken´s Pilsner på dåse (jeg kan personligt ikke li´den)?

Find selv andre øltyper hvor der er et billigt (men godt) alternativ.

Men indenfor kategorien Pale Ale vinder Ølfabrikken 100 % med deres Pale Ale på dåse.

Smag kan ikke diskuteres siges det, men selvfølgelig kan det det. Vi behøver bare ikke at blive enige.

Hej

For alle dem der ikke kan se TV-Fyn, og dermed er gået glip af Torben Mathews´s rejse rundt i det danske øl-univers er her et link:

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/. Vælg TV-Fyn. Udsendelserne startede den 8. jan og fortsatte i 8 uger.

Mangler stadigvæk at se et afsnit, men er forbavset hvor store forskelle der er på mikrobryggerierne.

Hisen Sarek.

Hej kære ølvenner

Uden at jeg lider af skræk for andre sprog end de 3 skandinaviske begynder jeg efterhånden få lidt kvalme af alle de engelske navne der er til øl. OK - ved visse har jeg en vis forståelse som Mikkeller der har en tydelig inspiration i amerikansk mikrobryg, men når man f.eks brygger en øl som har kontinentale rødder - f.eks en belgisk ale eller lagerøl af slags så tænker jeg lidt på fransk i 1700 tallet! Er der andre der har det på den måde, eller en helt modsat holdning? At debattere venskabeligt er jo kun positivt. Men f.eks mener jeg at den nye fra Hancock - Saaz Brew - det virker jo helt vanvittigt - hvorfor Brew? Hvorfor skal det hele anglo-fixeres? Engelsk er da et smukt sprog, men det er de fleste sprog. Jeg glæder mig til den dag hvor et dansk bryggeri brygger en (ordenlig) Pilsner som den skal brygge den og kalder den "Svetlé Lezak" (Lys Lager på Tjekkisk) eller Pilsener som tyskerne vist tit staver det (hvis det er en tysk inspireret Pilsner).
Hvad mener i andre?

Højt skum og mange hilsner
-Jan

Lad mig slå det fast med det samme: Goodbeer er min foretrukne legeplads!

Derfor vil jeg da gerne møde alle jer andre på andre sider også, og få en anden opfattelse af hvem I er. Facebook er en oplagt mulighed. Jeg kan findes på:

http://www.facebook.com/home.php#/profile.php?id=1333567491&ref=profile

m.v.h.

Teejay

Som det nok er de fleste bekendt, har Carlsberg sendt en årgangsøl på markedet til 2008.- kr. for en flaske (37.5cl) hvilket giver en literpris på ikke mindre end 5354,67 Kr.

Kan nogen øl være så meget værd ?

Er det prisen der angiver øllets kvalitet ?

Eller er det bare et smart markedsføringstriks ?

Personligt så synes jeg det sidste, for der er ingen grund til at en øl brygget på vand, humle, malt og gær kan få produktions omkostninger der kan retfærdiggøre denne pris. Det er jo ikke en øl der brygteknisk er noget særligt, der er jo ikke tilsat kaviar eller andre ekstravagante råvare.

At verdens stærkeste øl koster ca. 1000 kr. flasken, kan jeg måske forstå, for det er en øl der produktionsteknisk er meget svær at brygge og derfor kræver stor viden og færdighed + arbejde, med stor risiko for fiasko.

Til Carlsberg vil jeg sige det er en Om'er!

Med højt og dyrt skum

Webmaster!

Jeg er blevet kontaktet af Hanne fra Næstved ølhus, der har konstateret at det er umuligt at komme i kontakt med Musikbryggeriet DaCaPo.

Derfor vil jeg spørge dette forum om er nogen der kender årsagen til:

1. Hvorfor at deres hjemmeside er lukket eller nede?
2. Hvorfor at e-malis sendt til dem kommer retur?
3. Hvorfor tager de ikke telefonen?

Kort sagt er Musikbryggeriet DaCaPo lukket eller hvad ?

Med Lavt Øl og Hornmusikskum

Webmaster.

Dette er traditionel "pubfood" i England så derfor kommer denne madopskrift.

Shephards Pie a’la Jan

1 Kg Kartofler/Potatis

500 gram hakket Oksekød/Nötfärs

2 spsk Tomatpuré/Tomatkoncentrat

2 store Gulerødder/Morötter

2 store gule Løg

4 fed Hvidløg

1 Porre/Purjolök

1 Chilli

Salt

Pebber

Karry/Curry

2 dl Vand

3 Æg

Rasp/Ströbröd

Revet Ost

Parmasanost

Koge Kartoflerne i usaltet vand indtil de er færdige. Mose dem, tilsætte æg, lidt salt og pebber og lad stå. Hakke grønsagerne fint. Stege dem i lidt smør ca. 15 minutter inden øvrige ingridienser tilsættes. Sørg for/se till at det ikke bliver brændt. Tilsætte først kødet. Brune det. Tilsætte Karry. Blande det grundigt. Tilsætte Tomatpuré/koncentrat og vand. Røre om. Tilsætte tilsidst salt og pebber og vand og lad stå 5 minutter ved middel/svag varme.

Hælde kødsovsen i et fad. Lad det køle lidt af. Hælde lidt ost over så det bare lige/bara dækker over kødsovsen. Det må ikke være et tykt lag. Tag kartoffelmosen/potatismoset og lægge det på kødet som halvkugler ved siden af/bredvid hinanden/varandra. Toppe med lidt parmasanost, rasp og lidt smørklatter og bage det i ovnen ved 225 grader indtil skorpen af kartoffelmosen/potatismoset er gylden brun. Meningen er at skorpen skal være let sprød/løtt knaprig men blød/mjuk indvendig/inomtill. Når det er færdig lad stå 10 minutter og samle sig så det bliver lettere at servere fint.

Egentligen skal det være Fårefars men det hænger som bekendt ikke på træerne....slet ikke i det nordligeJ

Hvad sker der lige for disse 3 hjorte der uventet kommer forbi en ølbutik i Pennsylvania. Se videoen:

http://ekstrabladet.tv/nyheder/article1139340.ece

Hvad er det der sker i Skjern? Først en brandstiftelse i caféen og nu kaster nogen håndgranater ind i selve bryggeriet ? Hvem kan få noget ud af det ? Det kan jo ikke være forpagteren af café, for han er blevet varetægtsfængslet i 4 uger af Politiet.

Citat Dagbladet Ringkøbing - Skjern: "»Der skydes!«, lød råbet cirka 20 minutter i 15 i eftermiddag på p-pladsen mellem Nygade og Østergade. Et par sekunder efter lød der et kraftigt brag som fra et stort kanonslag fra kælderen under Mylius Erichsen Bryghus.

Det var bomberydderne fra kasernen i Skive, der på denne måde valgte at uskadeliggøre den ene af to håndgranater der formentlig natten til onsdag var kastet ind ad et kældervindue.

Den ene af håndgranaterne var eksploderet, og ifølge leder af politiet i Ringkøbing, vicepolitikommissær Jens Ole Pedersen, er det formentlig sket onsdag morgen klokken cirka fire. Da har et vidne hørt et voldsomt brag.

Den anden håndgranat eksploderede ikke, men bomberydderne valgte altså at sprænge den på stedet frem for at prøve at flytte på den.

Håndgranaten lå tæt op af 10 flasker med komprimeret CO2, og disse flasker måtte først flyttes op af kælderen, før granaten, godt pakket ind i sandsække, kunne bringes til eksplosion. Det var faktisk lidt af et mirakel, at flaskerne ikke var eksploderet, da den første håndgranat sprang; i så fald kunne skaderne på bygningen have været meget omfattende.

Jens Ole Pedersen fastslår, at man endnu ikke har spor af gerningsmændene, men man er meget interesseret i henvendelser fra offentligheden.

»Har nogen set noget mistænkeligt i området ved fire-tiden onsdag morgen, hører vi meget gerne fra dem,« siger han."

I går var jeg en tur forbi min ølkøbmand, og kunne konstantere at jeg umuligt kunne nå at prøvesmage alle de ølnyheder der stod på hyllerne inden for bare julebryg, så derfor vil jeg gerne ha' hjælp fra jer !

Hvad har du tænkt på at drikke til julemaden den 24-12 2008 ???

Nu tænker jeg naturligvis på øl der vil fungere godt med det traditionelle danske julebord, f.eks. and eller gås, med godt med søde kartofler, syltede rødbeder og rødkål.

Men også til risalamanden, og måske en til at nyde når ungerne og svigermor er gået i seng.

Kom endelig med dit bud! (Vin er ikke en option).

Webmaster - der ikke kan bestemme sig!

Hej

Da jeg næsten dagligt er inde og vende på siden, har jeg lagt mærke til et par ting som undrer mig noget.

Points som kommer og går. Eksempelvis havde Bransmark for et par dage siden 75 point på aktuel top-ti og i dag (25.02.09) kun 65?

Mobilbryg har 75 point, men hvordan? Jeg kan ikke finde nogen anmeldelser, nye bryggerier, nye øl, nye billeder, indlæg på forum fra vedkommende, eller andet der giver points, så hvordan?

Jeg er sikker på at Webmaster har en fornuftig forklaring.

Hilsen Sarek

Hej Alle

Nogle gange kigger jeg på en bryggeriliste og sorterer efter gennemsnit. Bare for at få en idé om hvilke bryggeriers produkter vi bedst kan lide.

Når man laver denne liste på Danmark vil man opdage at 2 bryggerier har samme gennemsnit, nemlig 8.30. Det ene har 5 anmeldelser og ligger som nr. 4. Det andet har 15 anmeldelser og ligger som nr. 5.

I min hjerne er det mere logisk at et bryggeri med mange anmeldelser, og samtidig højt gennemsnit, rangerer højere på listen end et bryggeri med 5 anmeldselser (som er minimum for tildeling af et bryggeri-gennemsnit). Min begrundelse er at flere øl fra bryggeriet er blevet smagt og bedømt, hvorved mangfoldigheden i både øludvalg og anmeldere er tilgodeset.

Alternativt skulle begge bryggerier have en delt 4. plads. Det er ikke fordi det har nogen principiel betydning, men kun lidt fordi det ene involverede bryggeri (Brewpub) tilhører et af mine yndlingssteder. Det er også fordi at Webmaster måske kan komme lidt på arbejde igen efter hans flotte løsning på point-problematikken

Hvad synes I andre?

Der er mange der skifter e-mail eller post adresse en gang i mellen, men man glemmer tit at rette det i sine profiler ude omkring på nettet.

Når jeg sender nyhedsbreve ud til jer brugere af goodbeer.dk, så får jeg altid en del e-mails retur, den enten ikke kunne afleveres pga. ukendt modtager eller fyldt indbakke.

Jeg vil derfor gerne opfordre dig til at checke om din profil nu også stemmer overens med din nuværende e-mail adresse osv.

Du finder frem til din profil via: Menu -> Alle brugere -> Min profil -> Ret min profil
(Du skal naturligvis være logget ind først)

Hvis du ønsker andre rettigheder her på siden, så send en e-mail, og jeg kikker på det!

Med Venlig Hilsen

Webmaster

Jeg savner Innis & Gunn's Oak Aged Beer. Denne meget specielle øl var tidligere meget nem at finde i supermarkeder med et øludvalg blot lidt ud over det sædvanlige.

Nu er det ca. 1 år siden jeg sidst er stødt på den, og jeg har desværre aldrig "hamstret" den netop fordi den plejer at være tilgængelig mange steder.

Måske er den ikke helt faldet i den gennemsnitlige forbrugers smag - hvilket jeg fuldt ud forstår, netop på grund af dens kompleksitet - men ved særlige lejligheder synes jeg (og min svigersøn) at den er virkelig god. Så vi savner den.

Er der nogen af jer der ved hvorfor den er forsvundet i detailhandlen? Eller hvilken butikskæde der evt. stadig fører den?

Godt nytår forresten!

Teejay

Hvordan får man points og gerne mange af dem?

Tja. reglerne er enkelte.

Points tildelingen er fra dags dato blevet justeret, således at alle nye anmeldelser, øl, bryggerier, bryggerigrupper, nyheder giver 10 point.

Rettelser til anmeldelser, øl, bryggerier, bryggerigrupper og nyheder giver 5 point.

Indlæg i øl forum giver 5 point.

Nye billeder giver 25 point.

Her er nogle tips til hvordan vi kan gøre Goodbeer endnu bedre, og du så samtidig kan score flere points.

1.Man kan gå på nettet og finde nye bryggerier, som Teejay. Virkelig effektivt, da der som regel er billeder af deres øl som man kan downloader.

2. man kan opdatere "gamle" bryggerier. Der kan være øl der er udgået, men også nye øl.

3. Billeder! Et billede af en øl, som et af Goodbeer´s bruger har taget, er bedre end et downloaded billede fra bryggeriets hjemmeside. Det synes jeg. Hvis du har et billed, bliv superbruger. Det er nemt, bare spørg om det.

4. Bryggerigrupper. Sammenhængen mellem mange bryggeri, har vi slet ikke fået registeret endnu, så også her er der mulighed for at hente points.

5 Anmeld øl. Det behøver ikke at være en halv noblpris i skriftelig udfoldelse, men gerne kort og godt, "Jeg kan/ kan ikke  lide denne øl".

6. Snak med. Øl-forum er for alle. Og det giver altså 5 point at stille et spørgsmål og ligeledes at give et svar. Og som en eller anden sagde engang: "Der findes ikke dumme spørgsmål. Kun dumme svar.". Jeg tror nok at det var min gamle klasselærer.

Til slut en hilsen til Anette og Mortsen. Velkommen på siden.

Med venlig hilsen Sarek

Hej alle .

Jeg fik en hilsen fra Teejay, hvor han skrev at han var glad for min aktivtet på siden. Det bliver man jo selv glad af at læse, men Teejay berørte også et problem som jeg synes kan virke hæmmende på folks interesse i at bidrage til siden. Nemlig at nogle kan hvile lidt på laurbærene fordi de på et tidligt tidspunkt har lavet mange anmeldelse med mere således at deres placering i bruger top ti er relativt sikker. Fair nok, for når man har ydet en indsat skal man også belønnes for det.

Problemmet er bare at ansporingen til at finde nye øl, bryggerier, eller bryggerigrupper, eller bare anmelder øl, kan være mindre fordi at man ikke kan se at man rykker sig på bruger top 10.

Jeg synes at der skal laves en "All-time" liste hvor alle points er med (den vi har nu), og så en tidsafgrænset liste dækkende over en måned, et kvartal eller et år ad gangen, eller hvad der er nu mest hensigtsmæssigt.

Den tidsafgrænset liste giver nye medlemmer mulighed for at se deres indsats i forhold til andre medlemmers indsats, og kan opmuntrer til øget aktivitet. Sund konkurrence simpelhen.

Teejay som eksempel er p.t. så langt foran alle os andre så hvis han holdt en pause i 2 år ville han stadig være nummer 1 på listen, men kunne man i en enkelt måned nå at får flere point end ham, ville det være meget motiverende. Også fordi at det på den tidsbegrænset liste hurtigt kan ses om man rykker sig. Og Teejay skal nok sørge for at være aktiv, ikke sandt?

Til sidst et ord til bruger af siden som ikke er super-bruger. Hvis I har billeder af øl, som siden her ikke har, så blive superbruger og upload dem. Det rykker virkeligt i pointserne.

Hilsen Sarek

Hej alle.

Jeg har et problem med at uploader billeder til Goodbeer. Mine billeder har for mange pixels. Hvad kan jeg gøre for at kunne uploader mine billeder? Jeg har beskåret dem således at der næsten kun er en tynd ramme om selve flasken.

Med venlig hilsen

Sarek

Dette er lidt i tråd med et tidligere indlæg om Dansk Returpant, men spørgsmålet er anderledes:

Som I sikkert ved, drikker jeg mest specialøl fra mange forskellige bryggerier og de er alle sammen indkøbt i vidt forskellige butikker. I ét af mine nærliggende supermarkeder (jeg nævner ikke navnet af hensyn til min uvidenhed på området) nægter man at modtage de flasketyper som ikke forhandles i forretningen!!!

Jeg har haft enkelte diskussioner med forretningsindehaveren, for jeg mener at når flasken er forsynet returpant-mærket, som jo er gældende i hele landet, så kan forretningens indehaver sagtens udbetale mig pant for flasken/dåsen idet han jo kan debittere udlægget overfor Dansk Returpant. Tager jeg fejl?

Da Viby Bryghus har indstillet brygningen og har derfor et komplet bryggeri til salg!

Bryggeri, Komplet bryggeri 4brl./650 ltr., engelsk ale anlæg, komplet med 2xgærtanke og 2xtryktanke. Kan ses opstillet. Evt. udleje af godkendte lokaler

     Pris kr. 120.000

E-mail kontakt@viby-bryghus.dk

Da jeg læste Teejay's anmeldelse af Old Engine Oil, (som jeg troede at jeg da havde anmeldt for længe siden) kom jeg i tanke om Dansk Returpants (eller Carlsberg der ejer DRP.) nidkærhed over for reglerne.
DRP. havde menlig været rundt på alle standene ved EBF-2008 for at checke om der var pantmærker på alle flaske øl. Dem der ikke var pantmærker på gav de forbud mod at servere.
Det havde den negative konsekvens at vi ikke kunne få lov til at smage "Ola Dubh Special Reserve" de havde den godnok på standen, men måtte ikke uddele smagsprøver!

Selvfølgelig skal reglerne overholdes, men når det er en ølfestival, hvor forbrugeren ikke kommer i besiddelse med flasken eller dåsen, så er det at gå i små sko.

  Webmaster!

Hej Alle sammen er der nogen der ved hvor man kan købe Jacobsen 33cl på kasse?

eller om det i det hele taget er muligt for private?

Højt Skum

Klaus

Sammen med rigtig mange andre gæster, var vi tre trofaste brugere af goodbeer.dk, Sarek, Teejay og webmaster, på European Beer Festival (EBF2008) i København.

Billederne herunder viser hvor sjovt vi havde det, men også at vi til tider tog opgaven rimelig seriøst. Personerne på billederne er Teejay og webmaster + et følge af supporters, Sarek forsvant ret hurtigt efter at vi ankom til festivallen, men har helt sikkert hygget sig lige så godt.

	Med ud øludvalg på ca. 1200, var det en festival der gav rige muligheder for at smage noget godt øl. Det største problem var at vælge, hvilke der skulle smages og hvilke der må vente til en anden gang. Det var også en god mulighed til at møde nye og gamle venner, både dem på to ben og dem på flaske! Til næste festival håber jeg at vi møder flere brugere af goodbeer.dk til en hyggelig snak over en god øl. Hvis nogen ønsker det, så Jeg laver gerne flere goodbeer.dk T-Shirts !   Højt Festival Skum   Webmaster / Lars

Hej alle brugere af goodbeer.dk,

Jeg skal til Ølfestival i København den 13-9 2008, og tænker at det er der helt sikkert også nogen af jer der skal. Så er der jo en fin lejlighed til at gøre lidt reklame for goodbeer.dk og derfor overvejer jeg at få "trykt" 4-5 T-shirts med teksten:

goodbeer.dk - for os der kan li' godt øl!

På ryggen og goodbeer.dk på brystet.

Hvis du er bruger af siden her og skal til ølfestivallen i København, så kan du få en "gratis" Jeg forventer naturligvis at du går i den på festivallen.
De bliver uddelt efter først til mølle princippet.

Send derfor en email med din "størrelse" og adresse hvis du forventer at deltage i festivallen fredag eller søndag. Deltager du lørdag, vil jeg helst, for at holde udgifterne nede, uddele dem på festivallen.

Med Venlig Hilsen

Webmaster - i gave humør!

Hej Alle

I november 2006 mødtes 5 af Danmarks dygtige bryggere for at brygge en øl sammen. Det blev til Æblebock, som blev brygget på Svaneke Bryghus. Overskuddet af salget gik via Folkekirkens Nødhjælp til hjælpearbejde i Zambia. De 5 bryggere var fra Svaneke, Nørrebro, Brewpub, Raasted og Ølfabrikken.

Jeg mener at huske at man i pressemeddelsen fra 2006 oplyste at de 5 bryggere ville mødes én gang årligt og på skift lægge bryghus til en særegen øl hvorfra overskuddet igen skulle gå til et velgørende formål.

Jeg har bare ikke set nogen presse eller andet vedrørende denne ellers gode idé. Er det gået min næse forbi? Eller ved nogen hvorfor det aftalte samarbejde evt. er stoppet igen?

Jeg mener at Gunnhild ikke længere er brygmester på Brewpub i København, og det kan måske være en del af forklaringen. Jeg synes ellers idéen var rigtig god og ville da gerne investere i nogle flasker spændende øl som kun laves til ét formål og måske kun én gang.

Hvis nogen ved noget om projektet vil det glæde mig.

Hej alle öl elskere !

Jeg sidder i Skåne, er på ferie og har lige väret en tur i Systembolaget, nu kan man jo mene om dette system til at begränse Svenskens adgang til alkohol hvad man vil, men en ting er da sikkert, der er altid et stort udvalg af både vin og öl. Nu gik jeg naturligvis isär efter Svenske bryg som jeg ikke har smagt för, men jeg kunne også have köbt öl fra Amerikanske Mikrobryggerier, som ville väre meget svärre om ikke umuligt at få fat i i Danmark.

En vis ändring er dog sket inden for de sidste år, for sidste gang jeg var i et Systembolag var for 5 år siden, da jeg var i Stockholm, dengang skulle man udfylde en seddel med sin bestilling + navn og adresse, aflevere den og vente på sit "nummer". Nu kan man selv gå rundt med sin indköbskurv og tage flaskerne ned fra hylderne, gå til kassen og bare betale som i supermarkedet.

Det eneste jeg faktisk ikke kunne finde var öl fra det Skånske Bryggeri Två Bryggere ved Ystad. Det er så vidt jeg ved det eneste bryggeri i Skåne - så jeg må afsted igen

Eller så var min höst:

• Oppigårds: Golden Ale
• Grebbestad: Granit
• Gotlands Bryggeri: Wisby Weisse
• Jämtlands Bryggeri: Postiljon

Höjt Ölskum fra det nordvestlige Skåne.

er der håndbrygger der har prøvet sig med alkoholfri øl?

ellers er der en der har hørt om, på hvilken mode man for alkoholen ude derfra ?

hilsen Stefan

Nu bliver jeg lige nød til at sige et par ting angående holdningen om at hvis en øl smager af gær at det smager som hjemmebryg. Hjemmebrygning i dag er meget anderledes end det var i de glade 70'ere ved at man bruger nøjagtigt de samme råvarer som bryggerierne og derved er der i dag ikke noget der kan kaldes smag af hjemmebryg. Kan man brygge øl er der nemlig ikke den gærsmag man kender fra 70'erne hvor man knapt vidste noget som helst om brygning og jeg føler mig da også lettere diskrimineret som hjemmebrygger ved at en defekt i en øl smager af hjemmebryg når jeg ved at man som hjemmebrygger kan lave det allerbedste øl man kan drikke, hvis man er seriøs hjemmebrygger og bruger tid til at sætte sig ind i brygningens ædle kunst for at man kan undgå defekter ved øllet. Lad mig slå fast at hjemmebryg ikke har en gærsmag  i dag (undtaget hvis man laver belgisk inspireret øl som jo skal have den smag) og hvis nogen tvivler så kast jer selv ud i seriøs brygning eller smage noget af mit. Jeg er ikke en sur harpe men jeg følte altså at jeg blev nød til at sige at udsagnet er forkert da vi hjemmebryggere sagtens kan lave mindst ligeså godt øl som man kan købe i diverse specialbutikker hvis man dyrker det som seriøs hobby ...og det er jeg glad for ellers gad jeg nemlig ikke bruge tid på det

Mange venlige hilsner

-Jan

Hej alle ølentutiaster.

Jeg har, i forbindelse med 4. semesters eksamensopgave på HA(psyk), CBS, valgt at udforme et spørgeskema til indsamling af kvantitativ data om Carlsbergs øl.

Det ville derfor glæde mig utrolig meget, hvis nogen af jer gad bruge 5 minutter på at udfylde det så ærligt som muligt (onde tunger påstår det tager op til 10

http://www.surveymonkey.com/s.aspx?sm=w886Xf3sea1dAkpir51oUQ_3d_3d

Ved lodtrækning findes en vinder af en kurv med øl fra Carlsberg.

På forhånd tak,
Kh. Kristian

Hej

Jeg har lige læst en anmeldelse af Carlsberg Hof, og selvom jeg muligvis er uenig med anmeldelsen, har jeg bidt mig fast i bemærkningen om at det var et af de bedre store mærke. Kan være dette måske er i forlængelse af debatten om stærke kontra alkoholsvage øl, men hvis man kan typebestemme en øl, synes jeg at den må bedømmes indenfor sin egen genre. Hvis en pilsner-øl er den bedste pilsner-øl man har smagt, bør den naturligvis have et højt point-tal, måske endda højere end en "middelmådig" belgisk dubbel som man selv synes smager bedre.

Hilsen Sarek

Jeg leder efter øl fra Rumænien og Portugal. Nogen der ved, hvor de kan erhverves i DK? Og hvis ikke, hvad man så kan gøre.

Hej!

I saw a Tuborg commercial at YouTube. It was very funny, but...... what the f*** means "Det er en OM'er". I understand and speak a (very) little danish because I'm often in denmark on holdiday but I never ever heard the word "OM'er". I think it musst be a running gag in the kingdom.

I hope you guys can give me an adequate translation in english (or may be even in german, if it would be possible for you).

Hilsen fra Beck's-Town Bremen.

Tom

Hej!

I saw a Tuborg commercial at YouTube. It was very funny, but...... what the f*** means "Det er en OM'er". I understand and speak a (very) little danish because I'm often in denmark on holdiday but I never ever heard the word "OM'er". I think it musst be a running gag in the kingdom.

I hope you guys can give me an adequate translation in english (or may be even in german, if it would be possible for you).

Hilsen fra Beck's-Town Bremen.

Tom

Hej!

Jeg synes jeg ser en sørgelig tendens blandt ølentutiaster at man tiltrækkes i langt højere grad af alkoholstærke bryg end f.eks mere normale øl. Jeg synes det er en nagativ spiral pga der findes masser af gode alkoholsvagere øl derude hvis man altså gider at lede efter det. Hvem har sagt at Pilsnere ikke er interesante? Hvedeøl, ikke interesant??? WHAT???

Hvis man gider at undersøge så findes der masser af gode, spændende øl med en rigtig dejlig og kompleks smag. Det virker ofte som om at en pilsner må ikke få maksimumpoint, men den ene belgier efter den anden eller stærke portere/stouts, barley osv dominere toplisterne.

For det første grunden til at traditionelle danske "pilsnere" smager enten vandet eller direkte afskyelige i vores smag har intet med øltypen at gøre eller om det er undergæret eller overgæret:

1) De får ingen tid til at modne som de skal

2) Brygget for at så mange mennesker som mulig vil købe det

3) Man forsøger at producere det så billigt som muligt

Jeg kan forstå at man vil have en lille oplevelse med sig når man drikker øl, men er der nogen der har sagt at det kan man ikke få af øl med en normal alkoholstyrke? Jeg synes også det er negativt at 5,5-6% alkohol ofte i dag regnes som lidt alkohol - det er det faktisk ikke. Alkohol er utroligt giftigt i større mængder så for sit eget helbred bør man holde indtaget af det nede på et forsvareligt niveau. Jeg synes for mig at være entutiast er at mene at alle øltyper har sin berettigelse på den ene eller anden måde og så må vi tage og bedømme det for hvad den er. Den eneste grund til at jeg afstår fra discount "pilsnere" er at jeg ved at disse er ikke brygget med henblik på at konsumenten skal få en smagsoplevelse. Er man åben, kan man blive stort overrasket af disse øltyper, hvis man gider at lede efter en ordenlig en af slagsen. Vil man smage god pilsner, køb ikke en dansk - heller ikke mikrobrygget - købe en mikrobrygget tjekkisk eller tysk eller prøve en hjemmebrygget osv Hele begrepet pilsner er så udvandet og mange af dem vi kender som pilsnere ER ikke pilsnere. Danske pilsnere er en discountversion af en dortmunder export, som smager helt anderledes end hvad en pilsnere gør. Men alt hvad der er en lys lagerøl bliver automatisk kaldt for en pilsner, pga man ikke ved bedre, og her er det lidt af et kompleks: Vi siger til folk at de ved ikke hvad de går glip af pga de konsekvent holder sig til industri-bælleøl, men samtidigt er vi selv blevet så ensporet og vil ikke rigtigt give kvalitetsbryggede alkoholsvagere øl en chance, og vi tror automatisk at e lys lagerøl er en pilsner, eller vi kalder det ihvertfald for det. Er vi så egentlig bedre?

Eksempler og forskelle på lyse lagerøl:

Pilsner (Tjekkisk): Middelfyldig, blød, let smøragtig mundfølelse, med markant humlearoma, tydelig smag af lys malt, humle og lang afluttende bitterhed

Pilsner (Tysk): Let kroppet øl, middelhårdt brygvand/hårdt brygvand, ingen diacetyl (som i tjekkiske - det der giver en let smøragtig aroma/mundfølelse), markant humlearoma, tydelig maltsmag og lang afsluttende bitterhed

Helles: En let sødlig version af lagerøl, hvor ordet balance er vigtigt: Intet må stikke ud, da meningen er at det skal være en let ukompliceret frokostøl. Let til middelfyldig, tydelig maltsmag med en let bitterhed der balancere øllet til sidst, lidt til ingen humlearoma. Blev brygget som en lys version af en münchener for at kunne konkurrere med pilsneren.

Dortmunder (Export): Middelhårdt vand, let humlearoma, middel fyldig, tydelig maltsmag, lidt grynet konsistens pga vandkvaliteten (mange mineraler), let humlesmag og let til middel bitter afslutning

Dansk "Pilsner" (som faktisk intet har med pilsner at gøre men er en billig kopi af dortmunder eksporten): Let majsagtig duft, let til ingen humlearoma, let kroppet, ret udvandet smag hvor intet stikker ud, let bitter afslutning til sidst hvis nogen bitterhed.

En ret ukendt type - moderne svensk lager: Kraftig humlearoma, gerne amerikansk humle, let malt også i duften, middelfyldig til fyldig, tydelig maltsmag, med kraftig humlesmag og en lang solid bitterhed

At sige alle lyse lagerøl er pilsnere og dermed i praktikken ensartede er som at sige at alle ale er ligedan - belgiske som engelske.

Eksempler på 10 point alkoholsvagere øl:

Red Seal Ale Northcoast Brewing

Sierre Nevada Pale Ale

Podkovan 12 (fra bryggeriet af samme navn uden 12'eren

Nils Oscar God Lager (en slags dortmunder export af den gode slags)

Nils Oscar kalsöl

Jämtland Hell (moderne svensk lager - og det er ikke den tyske øltype der referes til men den engelske betydelse af dette ord)

Anchor Liberty Ale

Schlenkerla Rauchbier Märzen

Oppigård Golden Ale

Oppigård Slåttaröl

JämtlandPilgrim Ale

Batemans XXX Bitter

Brakspear Bitter

Weihenstephan Hefe-weissbier

Schneider & Sohn Hefe-weisse

Cantillon Gueze Lou Pepe (og deres normale gueze)

Fullers London Pride (ESB'en opfatter jeg som alkoholstærk)

Youngs oatmeal Stout

Youngs Double Chocolate Stout

Rogue American Amber Ale

(ikke alle har jeg givet 10 point i min anmeldelse men er efter min mening i dag 10 point værd)

osv... der findes så mange derude og jeg synes at begrepet ølentutiast bør tages op til diskution med henblik på at vi egentlig ikke er bedre end de andre da vi udelukker mange øltype. Jeg mener at en entutiast bør kunne skilne mellem diverse øltyper, og åbent bedømme disse ud fra de forudsætninger som hver øltype har i sig. Vi bør kunne skilne mellem øl der er brygget for kvantitetens skyld og for kvalitetens skyld. Det kan ikke passe at alle alkoholsvagere typer ikke siger brugerne herinde noget som jeg ellers opfatter som meget bedre ølentutiaster og anmeldere end på sider jeg ellers har besøgt. Hvad syne sog tænker i andre?

At jeg så selv kun brygger alkoholstærke nu er mere pga jeg brygger ikke så tit og derfor må der gerne være lagringspotentiale og for at gøre dem lidt mere specielle for indrømmet så kan alhoholstærke øl oftere hvis de er velbryggede rumme lige en tand mere. At jeg så mere tænker helbred når jeg vælger en god øl er så en anden sag, men indlæget er skrevet fordi der er mange svagere øl der fortjener at blive opmærksommet og fordi de er 10 point værd - jegg er ikke modstander af alkohol men bare allround i min smag). Det sjove er jo faktisk at blandt billige industriøl er de alkoholstærkere sager meget værre end det normale hvilket jo viser min påstand at alkohol i sig selv ikke gør en øl god

Hygge så længe!

Venlig Hilsen

-Jan

Som hjemmebrygger men naturligvis også som professionel brygger er det surt at opleve at der er kommet en uønsket mikroorganisme i ens bryg. Det er jo det samme som at dejen ikke hæver eller at bilen løber tør for benzin.

Men hvem har skylden ? Bryggeren for det meste, men der er jo processer i brygningen hvor det kan være svært at undgå en risiko for infektion.

Som ved dejen der ikke vil hæve, det er bageren der har ansvaret, håndværkeren der burde vide hvad der gik galt, blev gæren behandlet forkert eller var den for gammel?

Eller når bilen løber tør, og man står langt fra næste tank, så kan man jo kun bebrejde sig selv for ikke at have tanket i tide!

Med dette indlæg vil jeg gerne starte en debat om hvad der kan gå galt når man brygger øl og hvad der kan gøres for at undgå de største fejl. Alle kan naturligvis deltage i debatten, om man har brygget eller ej.

Jeg har idag haft en snak med en kollega der, ligesom jeg, har en stor interesse for øl. Desværre er vedkommende allergiker og tåler derfor kun gluten-fri øl. Jeg kender kun få bryggerier i hhv. Australien, Tyskland og USA der producerer gluten-fri øl og med dyre importpriser er de ikke så ligetil af skaffe til Danmark.

Er der nogen der kender til danske bryggerier der producerer gluten-frit? Eller som har forlydender om at et dansk bryggeri i fremtiden vil lancere gluten-fri produkter?

Det er samtidig lidt tankevækkende at et land som Danmark, der har stor viden og behandlingsmuligheder for allergikere, faktisk er lidt af et U-land når det gælder gluten-fri fødevarer og nydelsesmidler.

Til Teejay som skrev i nyheder:

• Ceres /Royal Unibrew's bryggeri bygninger i Århus er alt for stort
• En placeringen ude ved "Den Gamle by" er ikke så central som jeg tror at de har brug for.
• Bygningerne er ikke egnede til formålet, jeg tror at de vil blive revet ned når brygningen stopper og grunden kan sikkert sælges for mange millioner kr.

Men alt dette her er bare mine formodninger, kom endelig med din kommentar, det kunne jo være at vi kunne sætte gang i en god historie!

Hej alle..

Jeg ville høre om der er nogen der ved om - og hvis ja, hvor - det er muligt i Danmark at købe Heinekens 50 cl-flasker, altså 0,5 liters flasker? Ellers er jeg også interesseret i, hvis de kan købes på (udlandske) hjemmesider, bare jeg kan få fat i dem et eller andet sted.

Jeg har forgæves søgt i nær og fjern og søger nu hjælp hos Jer. Det er vigtigt af rent sentimentale grunde, da de skal gives som gave.

På forhånd tak
- Rasmus

Hej Webmaster

Hvordan kan det være at du har glemt Broballe Bryghus i din liste over bryggerier.

De holder trods alt åbent hus den 3. februar, og er dermed i mine øjne det første nye bryghus i Sønderjylland.

Med venlig hilsen 

Sarek

Hej

Er der nogen der ved hvor man kan køber Kölsch, (overgæret pilsnerøl, kort fortalt) i Danmark? Og hvem importerer det?

Med venlig hilsen

Sarek

Hej.

Kan nogen her henvise mig til et sted hvor jeg kan finde begreber og deres betydning??
Med begreber mener jeg naturligvis de "fine" udtryk man bruger når man står og debattere en øl, f.eks. at den er kompleks, ristet, toastet osv.

MVH
Marius

• Øllets udseende ( farve, konsistens, skumhat osv)
  
• Øllets duft
• Øllets smag / krop: hvilken smag møder mig først, inden at jeg synker mundfulden
• Øllets finish, hvordan er eftersmagen.
• Hvordan er helhedsindtrykket ?
  

Halløj i forummet!

Jeg blev lidt overrasket da jeg så på forsiden d. 4. maj at webmaster(!) havde anmeldt en ginger beer som værende en øl. Alle øldrikkere og faktisk også ikke-øldrikkende mennesker jeg kender, er enige i at ginger beer ikke kan betegnes som øl. Den er ikke et bryg, har derfor ingen alkohol og kan vel bedre betegnes som en form for sodavand..? Det nævner webmaster også selv (Coca-cola). At ordet "beer" indgår i navnet betyder altså ikke at den er en øl. Hvis siden er lavet for at man skal anmelde øl og dele sine oplevelser med andre tror jeg ikke at det er smart at have ginger beer med. Hvad bliver det næste så? Cider? Eller hvad synes I?

Højt skum! Jeppe Ipsen

Først en stor tak til dig Blom for din ovenud fine anmeldelse af vores Humlestout, og så vil vi gerne fortælle dig at Vinens Verden lige nu har vores 101 Ipa dog kun i meget begrænset antal.

BullerupBryggeri

Hey guys, ved I hvor jeg kan købe Labatt Blue i københavn? (eller alternativt bare hvordan jeg kan skaffe den og få den sendt)

PS. jeg vædede en øl og tabte og får et kys hvis jeg skaffer lige netop denne til hende :D

Så på forhånd tak!

Disse øl vil blive udlovet til vinderen af næste sommerkonkurrence:

1) Nytårsbock: Dobbeltbock brygget selve nytårsnat.
Ingridienser:
Røgmalt, Hvedemalt, Havremalt, Caramunich Malt, Pale Chocolate Malt.
Humle: Magnum, Spalter Select & Hellertauer Tradition
Gær: California Lager Gær
Alk. 8,5%

Beskrivelse: En Røget bock som dog langt fra har samme røgsmag som f.eks Schlenkerla Urbock eller andre øl fra dette bryggeri. Røgsmagen her er mild og elegant, og tillader andre nuancer at træde frem. Så selvom røgsmagen er tydelig, er den så mild at det nærmest bare kæler for ganen!

Hvedeale: En frisk sommerøl!
Ingridienser: Hvedemalt & Pilsnermalt.
Humle: Carscade, Styrian Goldings & East Kent Goldings
Gær: London Ale
Alk: 4,6%

Beskrivelse: Dette er en letkroppet, og letdrukket frisk ale. Med andre ord er det ikke en ale hvor man skal lede efter store komplekse smagsnuancer og bliver imponeret over "Hvordan kan man brygge noget så godt"!!!!!!! En hvedeale har intet med Hvedeøl at gøre - dertil er der for stor forskel, da en Hvedeale kan være betydeligt mere humlet og er gæret med traditionel alegær. Det er med andre ord, en mere letdrukket og mere frisk version af en Pale Ale eller Golden Ale. Denne øl er udelukkende brygget med et eneste formål: At slukke tørsten under varme sommerdage, hvor man kan sidde ude i haven eller terrasen og drikke denne øl kold.

Djævelsk Ale: En Belgisk Pale Ale stærkt inspireret af Duvel.
Ingridienser: Marris Otter Pale Ale Malt, Carapils Malt & Glukose.
Humle: Centennial. Styrian Goldings & Saaz
Gær: Bohemian Lager Gær, Scottish Ale Gær & Safbrew T-58
Alk: 8,5%

Beskrivelse: En øl der i mangt og meget ligner Duvel: Råvarerne er næsten de samme og gæringsprocessen med 3 forskellige gærstammer er helt identisk. Det der skiller at at Duvel er brygget af Pilsnermalt + Glukose, mens denne er brygget af nogle andre maltsorter, som man kan læse. Udover det er der ikke Centennial humle i Duvel som i vores Belgiske Pale Ale og Bohemian Lager og Safbrew stammerne (Safbrew) er ikke identiske med Duvels gærstammer - resten er ellers det samme. En anden ting der skiller er at vores er endnu mere humlebetonet og til og med tørhumlet med Styrian Goldings & Saaz. Så man kan sige at det er en øl der er kraftig inspireret i sin stil af Duvel, men med egne kendetegn!

Hvorfor er det så lige disse tre øl jeg har valgt at donere?

1) Udenfor øltypernes hjemlande er der ikke mange der vover at kaste sig ud i at brygge noget lignende
2) Disse øl er dybt forskellige fra hinanden
3) Jeg ved at der er flere der normalt ikke er så vild med røgede øl - det ser jeg som en udfordring! (med henvisning til Bocken)
4) Øllene er modne til sommer så de kan drikkes relativt kort tid efter vinderen af sommerkonkurrencen har modtaget dem

OBS: Vinderen er velkommen til at anmelde disse øl, men enhver kritik af øllene vil blive politianmeldt med henblik på en retssag DER JURIDISK KAN GIVE MIG RET TIL AT KRÆVE AT FÅ FJERNET DISSE BESKIDTE ANMELDELSER SOM KAN SKADE BRYGGERIETS NAVN OG RYGTE!!!!!!!!!!!!!!!! HAHAHAHAHAHAHAHA!!!!!!!!!       Ahh - ok - nu skal man jo ikke opføre sig som Midtfyns Bryghus eller hvem det nu var......... Hahahahahaha!

Nu er det naturligvis op til webmaster som arrangere konkurrencer, men hvor af jer som skriver anmeldelser kunne være intresseret - hvis webmaster synes om idéen - at hovedpræmien til næste konkurrence bliver 3 stykker af de øl Niflhel brygger - altså 3 forskellige naturligvis.

Jeg kan finde argumenter som er både ud fra vores synspunkt men også ud fra jeres som konsumenter. Ud fra vores synspunkt er at hvis vi en dag skal åbner bryggeriet behøver vi ris/ros  og få eventuelle forbedringer at vide ved mine øl.

Ud fra jeres synspunkt er at hjemmebrygget øl er virkelig at gå tilbage til rødderne fra den tid hvor der ikke fandtes masseproduceret øl, hvor øllet virkelig blev brygget med hjerte og sjæl, og man virkelig brød sig om at man selv og eventuel andre kan lide øllet. Hjemmebrygget øl er noget helt helt specielt - så utroligt smagsfuldt i dag er det altid - selv en cream ale får meget mere smag da øllet altid er ufiltreret, upasturiseret og flaskegæret, og da der ikke er økonomiske perspektiver i brygningen, sparer man aldrig på råvarerne. Derfor mener jeg at enhver ægte ølentutiast burde have interesse i at smage hjemmebrygget øl som det er i dag hvor vi som bryggere har tilgang til de bedste råvarer som også bruges af kommercielle bryggerier - mikro som makro. Det er ikke som i 70'erne længere

Så hvad siger Webmaster og  i andre - vil i at hovedpræmien til næste konkurrence skal være 3 stykker af vores øl?

Jeg kan i øvrigt meddele at omkring juletid næste år kan i meget sandsynligt købe vores første kommercielt ubryggede øl ved Piafs Vinhandel i Silkeborg. Øllen bliver brygget i samarbejde med Haandbryggeriet og vi er ved at få en aftale i stand med drengene fra Piaf. Ved dog ikke hvilken øl som skal være den første vi udgiver kommercielt. Vi har dog snakket om at det bliver den øl der bliver bedst under brygåret (september-maj) Indtil videre ligger ESB'en bedst i svinget, men ved hvem - tingene kan jo ændres

Men angående mit forslag - svar udbedes fra webmaster og andre brugere om i er intereseret i at få 3 stykker af vores øl. På forhånd tak

Hej alle kendere

Jeg er fornyligt begyndt at gå op i engelske ale's som Old Speckled Hen, Fullers London Pride, o.lign. Da jeg selv brygger synes jeg det kunne være interesant at prøve at kopiere disse, hvorfor jeg nu skal bruge hjælp til opskriften! Jeg havde tænkt mig følgende til 22L bryg.

Humle: W.G.V. Whitbread Golding Variety 7,1% 75g. + Northdown 9,3% 50g.

Flydende maltekstrakt: Her er jeg meget i tvivl, men Weyermann Bavarian Pilsner 4,5kg.

Gær: Dry english ale (WLP007)

Jeg vil meget gerne høre jeres inputs!

 - Thomas Busk

Vil bare lige høre jeres syn på råfrugt generelt, og hermed mener jeg ikke bare det som tilsættes i danske pilsnere. Jeg hører/læser tit om beklagelser over at der er tilsat råfrugt i danske pilsnere, men samtidig når jeg læser anmeldelser af belgiske øl som Duvel, Westvleteren, Chimay, Rochefort osv, hylder man belgisk bryggerkunst, og i disse øl er der masser af råfrugt/billige midler til højere alkoholprocent.

Jeg har en klokkeklar holdning, og det er at er man imod råfrugt, giver det ikke ret meget mening at hylde belgiske øl for deres kvalitet. Duvel består af f.eks. dextrose - bedre kendt som glukose, eller Chimay hvor hvedestærkelse er tilsat udover kandis og HUMLEEKSTRAKT!!!!!!!!! Ingen frisk normal indgår i denne bryg! Bitterhumlen i Jever er heller ikke frisk humle, men humleekstrakt. Jeg synes jeg ser en - uden at ville fornærme nogen - en dobbeltmoral i at kritisere danske pilsnere for brugen af råfrugt, eller andre pengebesparende midler, samtidigt med at man slikker sig om munden ved tanken om en Chimay eller Jever. Det er i samme omgang værd at nævne at brugen af mørk farin er helt normal i engelske stouts/portere - det er også et pengebesparende middel.

Man kan sige at disse råfrugter eller pengebesparende midler som belgiske og engelske bryggerier bruger, er med at til at kendetegne deres øl's stil. Ja - men det er majs eller ris i danske eller andre internationale bryg også.

Jeg er ingen fortaler for danske eller internationale lagere, da disse absolut ikke tiltaler mig. Enten smager de dårligt, eller af ingenting. Men jeg kan ikke se at selve det at man bruger råfrugt eller andre pengebesparende midler er bedre ved udenlandske bryg, end i danske.

Jeg synes det er bedre at i stedet at gå imod alle mulige mærklige tilsætningsstoffer som findes i danske/internationale lagere. Hvorfor askorbinsyre i øl? Hvorfor antioxidanter? Hvorfor ikke droppe denne selvmodsigende debat om råfrugt, og lægge tid og krafter på f.eks at gøre som i England - at det øl vi køber skal være naturligt og levende, og det kan udvikle sig på flaske eller fad - en modvarighed til CAMRA?

Det er bare ikke logisk for mig at kritisere brugen af råfrugt, mens man i næste sekund lige snupper sig en Duvel. Derfor kære venner - fokusere på der hvor skoen trykker - nemlig tilsætningsstofferne, filtreringen, tvangskarbonering osv.

Jeg er slev brygger, og min holdning til råfrugt er følgende: Det er klart at ved en Pilsner, som er en forholdsvis let øl i sig selv, gør brugen af råfrugt - uanset om det er majs, ris, eller dextrose - øllet endnu lettere, og slutprodukten bliver en smags og karakterløs bryg, som bare kan bruges til dem der er bange for at opleve en smag når de drikker øl. Men ved f.eks. Duvel (som jo betyder "Djævel") er brugen af Dextrose yderst velkommen. Fordi det er det der kendetegne Duvel, at den trods sin styrke på 8,5% er nærmest frisk og læskende - hvilken gør den lumsk (her kommer djævlen ind i det). Hvis Duvel var en all-malt bryg, havde karakteren været tungere, mere fyldig og absolut ikke så frisk og læskende for styrken. Det er logisk, da dextrosen som er 100% gærbart, mod maltens ca. 65-70%, gør at der bliver mindre fylde og restsødme. Og man kan fortsætte med Kandis - der kræves så lidt kandis for at skyde alkoholprocenten i været (400 gram per 10 liter giver 3% alk., mens det går ca. 1,5 kg malt per 10 liter for samme resultat, alt afhængig af mæskeffektiviteten - man ser en vis forskel). Men det der gør at man ikke kritisere brugen af kandis, er at det giver øllet en god smag, gør øllet mere vinøs og farve øllet som ofte leder til misforståelse at mange tror at der indgår mørkere malte i belgiske bryg - og det er næsten aldrig tilfældet - det er er den mørke kandis som særdeles effektivt farver øllet! Og bare fordi at kandis giver øllet en god smag og førnævnte karakter, så gør det det ikke meget bedre da ris og majs jo netop også er kendetegnet ved en bestemt stil indenfor pilsnerverdenen.

Som brygger vil jeg også sige at hvis man følger Reinheitsgebot bogstavelig, ville jeg føle mig yderst hæmmet. Kreativiteten går væk for brygningen, og for at udvikle en god smag, kræves der kreativitet og nytænkning. Udviklingen af øl går i stå, og det giver mindre variation. Følger man dette må man ikke engang krydre sin øl, og så er det sgu slut med øl som Traquair Jacobite Ale, og tænk på alle frugtlambicer???? Eller hvad med en witbier, som indeholder umaltet hvede og som er krydret - vil i være uden den? Umaltet hvede er desuden billigere end maltet hvede. Det er klart at ved visse stilarter er det bedst at bare brygge efter de klassiske 4 ingridienser som indgår i øl, men ved andre øltyper, ville det ødelægge stilen hvis man bryggede all-malt (klosterale, flere engelske porter og stout typer, sweet stout - laktosen bidrager til øllets fyldighed - her kunne man i stedet mæske ved højere temperatur hvilket også giver øllet sødme - laktosen i sig selv er nemlig ikke videre sødt - belgisk ale, witbier osv). Så derfor kære venner:

Droppe anti-råfrugt kampagne - i drikker selv øl som er brygget med råfrugt og andre pengebesparande midler, med undskyldningen om at det kendetegnen stilen. Koncentrere jer i stedet om mærklige tilsætningsstofferne og om øllet som vi konsumere er levende.

Min seneste bryg er en spontangæret øl brygget af Pilsnermalt, Umaltet Hvede, Rug, Havre og Boghvede. Hvor mange er jer vil kæmpe med næp og klør for at den slags bryg skal afskaffes, trods at det faktiskt er råfrugt og pengebesparende, med undtagelsen af boghveden som er dyrere her i Sverige end malt. Havde jeg bare brugt malt som koster ca. 20 kroner kiloet her i Sverige, havde jeg fået en øl som bliver ca. 4%. Men takket være umaltet hvede, rug og havre, bliver øllen når den er færdig ca. 7,3%. Boghveden er dyr, men det er den mindste del af brygningen som forsyner gæren med mest nærring for at få en bedre udgæring. Så jeg har brygget en øl med råfrugter som til og med er pengebesparende, og hvis i drak øllen ville i garanteret ikke skænke det en tanke, men i stedet sige "slurp hvor er den god", eller hvis man ikke kan lide den, ville man aldrig fremhæve råfrugterne som årsag til dette trods at både hveden og boghveden gør øllen betydeligt mere let drukket.

Jeg vil ikke fornærme nogen, men blot have jer til at tænke over, om det egentlig er råfrugterne i sig selv som er dårligt for øl, eller om det egentlig kun er pilsnere/lagerøl det ikke passer til, og vudere om det egentlig ikke er filtrering og tilsætningsstoffer man burde være imod.

Kan i hygge jer allesammen.

/Jan

PS! Jeg glemte at skrive at i den øl jeg hentyder til brugte jeg 2 kg Pilsnermalt og dette ca. giver en øl på 4,5%. Sammenlagt brugte jeg 3,5 kg - havde jeg derimod bare brugt malt skulle jeg bruge 2-300 gram mere, og som ville være dyrere.

Bladrede lidt og så anmeldelse af Old Gambrinus fra Hancock hvor der påpeges at øllet indeholder citronsyre. At det tilsættes tror jeg ud fra mine erfarringer at gøre med at PH blev er blevet sænket. Nu er det ekstremt længe siden jeg har smagt den, men jeg mener at mundfølelsen er meget blød, eller? Jeg husker det ikke helt, men er dette tilfældet er det meget sandsynligt at det er brugt som PH sænkende middel. Normalt set er det bedre at bruge mælkesyre, da dette er meget mildere i smagen, og som jeg også selv bruger. Så det er ikke af kunstige konserverende årsager at syren er tilsat i øllet, og derfor synes jeg det er helt ok. Jeg kan dersværre ikke sige hvad man bruger askorbinsyre til ved andre bryg, men i dette tilfælde er det 99% sikkert at det er PH sænkende middel til at gøre øllen ekstra blød, give gæren ekstra gode betingelser for udgæringen, samt at lav PH giver bedre mæskebetingelser og dermed bedre udbytte fra malten (og i dette tilfælde også majsen eller hvad det nu er de putter i).

Man kan som tidligere beskrevet i tråden om råfrugt sænke PH med hjælp af Suermalz eller ved 40 grader, men som brygger må jeg erkende at jeg er ekstrem glad for at jeg har mælkesyre som PH nedsættende middel og som hjemmebrygger er det ekstrem godt - familien har ikke den store tålmodighed når jeg brygger, så det er fint af både praktiske og tidsbesparende årsager. Desuden er det så ekstrem lidt man bruger. Jeg ved ikke med citronsyre, men det er kraftigere end mælkesyre som jeg bruger, og bare ved mælkesyre er den normale dosering 1 ml per 10 liter - så mælkesyre eller citronsyre er ikke så vigtig for mig. Nu mangler vi så bare at antioxidanterne og den tilsatte kulsyre fjernes fra øllen og at den ikke pasturiseres som også fjerner en stor del af smagen.........og måske erstatte majsen med dextrose - så kunne den blive helt suveræn til en 10 pointer

Hej alle ølelskere..

jeg har meldt mig til mit discovery, for at lave et peogram om øl, men jeg skal bruge jeres stemmen, så stem på mig...

http://www.mitdiscovery.dk/profiler/?side=0&id=3308&search=øl&type=passion

på forhånd tak, Nicolai

Har du info om gode øl butikker eller udskænknings steder?
Søger du en særlig øl, eller go' butik?

Så skriv det her !

Webmaster

Hej Øl forum

Da jeg en aften sad søvnigt og klikkede rundt i de forskellige øl-link var der en side der pludselig åbnede øjnene,  her var ro godt overblik og et sted for udvæksling  af erfaringer om øl.     Det lykkedes at blive medlem! derfor lidt om hvem han er.

Slidt og træt 62 år  men alligevel optaget af mange interesser: hovedprioriteten er intenst musik studium  med harmonika ,  brygning af øl og meget andet .

Lysten til at brygge er tilbage fra 1970 hvor det var moderne at  brygge vin, for mig helst med bær og frugt, der kom også ølkit  ( Heriff og Heigar )  klar til ballon, med malt og gær men ikke særligt godt. Dog havde en af dem en porter som mest mindede om gl.carlsberg .  Men allerbedst når den blev blandet med citronvand og rød Ålborg. Der var ikke meget viden at finde dengang.  Men nu  kan det lade sig gøre  derfor har jeg  brygget nogle Pale Ale! Styrian Golding er nu en god Humle, og i ballonen står der en Woodcoc (min Første All-Grain)  med Fuggle og bobler. Næste bliver en Irish Tapdancer,  og så håber jeg på en Ale med masser af blomstersmag og rød farve.

Til slut  p.Gr.a. min interesse for musik og øl er jeg begyndt at samle viser om Øl "drikkeviser"  så hvis der nogen  læsere af dette, der ligger inde med pågældende vil det være mig en stor glæde at modtage sangene gerne med noder.    

Harmonika

Jeg har brug for lidt hjælp. Jeg har for nylig været på et længere ophold i byen Brno i Tjekkiet. Og som enhver anden stor tjekkisk by med respekt for sig selv, havde denne sit eget store bryggeri. StaroBrno... Dette bryggeri lavede en fantastisk øl, som jeg egentlig havde opgivet at finde herhjemme. Forleden fandt jeg den så på Systembolaget i Sverige og tænkte, at hvis man kan få den i Sverige... så burde den da også findes i DK. Jeg har desværre ikke selv haft heldet med mig, så nu spørger jeg her i håb om at der måske er nogen der skulle have set den et sted. Jeg bor i København, så hvis den findes her i området ville det være helt perfekt. Er der nogen der kan hjælpe?

To andre bryggerier lå også i området hvor jeg var. Bryggeriet Pegas er et lille familiebryggeri med en fantastisk restaurent hvor øllet sælges og god mad serveres, og det ligger midt i Brno. Dette bryggeri var så lille at jeg ikke forventer at finde øllet herhjemme, men hvis nogen kommer til de egne er det absolut et besøg værd. Et andet lidt større bryggeri placeret nord for Brno er Cerna Hora. Dette var ligeledes en fantastisk øl og også en rigtig god restaurent. Hvis nogen skulle se øl fra dette bryggeri herhjemme hører jeg også gerne om det...

Håber nogen kan hjælpe.