powered by goodbeer.dk
Coffee & Bramble Sour fra Vault City Brewing
reneac den 17/07-2024
Farve / udseende: Rødlig
En meget frisk øl duft af sommer, sagen er frisk meget sommerlig
Humbock fra Ørbæk Bryggeri
reneac den 10/07-2024
Farve / udseende: Mørk rav
Duften er let sødlig og humlet smagen er humlet let bitter men samtidig læskende 
Kong Asgers Hvede fra Bryghuset Møn
reneac den 05/07-2024
Farve / udseende: Tåget rav
En dejlig frisk øl dufter let af bananer og smagen er dejlig afrundet
Theodor Schiøtz Anarkist D-A-D Riskin´it Ale fra Albani Bryggerierne
Teejay den 03/07-2024
Farve / udseende: Gylden
Anarkist D-A-D Riskin' It All Ale præsenterer sig med en dyb ravgylden farve, der har en let uklarhed, hvilket giver øllet et rustikt og håndværkspræget udseende. Skummet er cremet og hvidt med god holdbarhed, og det efterlader fine blonder langs glasset, når det falder sammen. Duften er en spændende blanding af malt og humle. Der er tydelige noter af karamel og brød fra malten, som bliver ledsaget af en frisk og frugtig humlearoma. Man kan ane hints af citrus, fyrretræ og måske en smule tropisk frugt, som tilsammen giver en kompleks og inviterende duftprofil. Smagen følger flot op på aromaen. Den indledende sødme fra malten med karamel og toffee-noter balanceres hurtigt af en markant humlebitterhed. Humlen bidrager med smagsnuancer af citrus, grapefrugt og lette fyrretræstoner, der giver øllet en frisk og livlig karakter. Der er en behagelig balance mellem maltsødme og humlebitterhed, hvilket gør øllet både komplekst og letdrikkeligt. Riskin' It All Ale har en medium krop med en blød og glat mundfornemmelse. Kulsyren er moderat, hvilket bidrager til en frisk og behagelig drikkeoplevelse uden at blive for aggressiv. Eftersmagen er tør og let bitter, hvilket inviterer til endnu en tår. Anarkist D-A-D Riskin' It All Ale er en velafbalanceret og velsmagende ale, der formår at kombinere det bedste fra både malt og humle. Øllet er spændende og komplekst nok til at tilfredsstille ølentusiaster, men samtidig tilgængeligt for dem, der måske er nye inden for specialøl. Den harmoniske balance mellem sødme og bitterhed gør denne ale til en alsidig ledsager til mange forskellige lejligheder. Anarkist D-A-D Riskin' It All Ale er en fremragende repræsentant for Anarkist-serien fra Albani. Den byder på en rig og varieret smagsoplevelse, der både udfordrer og begejstrer smagsløgene. En øl, der bestemt er værd at prøve for alle, der sætter pris på godt håndværk og smagsmæssig dybde.
Theodor Schiøtz Anarkist White Dragon fra Albani Bryggerierne
Teejay den 03/07-2024
Farve / udseende: Diset gylden/orange
Anarkist White Dragon præsenterer sig med en smuk, uklar gylden farve, der emmer af sommer og sol. Øllet er toppet med en flot, hvid skumkrone, der langsomt falder sammen, men efterlader en vedvarende og delikat blond ring langs glassets kant. Duften er en dejlig kompleks blanding af citrus og krydderier. Noter af appelsinskal og koriander træder tydeligt frem og bliver suppleret af en subtil aroma af hvede og gær, som tilføjer en let sødme og dybde til den samlede duftprofil. Ved første tår mødes man af en forfriskende syrlighed, som hurtigt balanceres af en behagelig sødme. Citrusnoterne dominerer, med klare smagsindtryk af appelsin og citron, der giver øllet en sprød og livlig karakter. Korianderen er mere afdæmpet i smagen end i duften, men tilføjer en krydret nuance, der komplementerer de frugtagtige elementer. Hveden giver øllet en blød mundfornemmelse, mens gæren bidrager med en let, bananlignende sødme og en mild eftersmag. White Dragon er let til medium i kroppen med en behagelig, blød tekstur. Kulsyren er moderat, hvilket gør øllet meget let drikkeligt og forfriskende uden at være for skarpt eller brusende. Anarkist White Dragon fra Albani er en velbalanceret og velsmagende hvedeøl, der lever op til forventningerne til stilen. Den kombinerer klassiske elementer som citrus og koriander med en moderne twist, der gør den til en perfekt ledsager på en varm sommerdag eller som en forfriskende aperitif. Øllets kompleksitet og harmoni mellem sødme, syrlighed og krydderi gør den til et spændende valg for både nye og erfarne ølentusiaster.
Blåvand Hvede fra Vadehavsbryggeriet
Teejay den 03/07-2024
Farve / udseende: Diset gylden
Blåvand Hvede præsenterer sig med en smuk gylden farve, der nærmest stråler i glasset. Øllet har en let uklarhed, som er typisk for hvedeøl og indikerer en rigdom af smag og tekstur. Skummet er hvidt og cremet, og det lægger sig som en blød kappe på toppen af øllet, hvilket giver en indbydende visuel appel. Aromaen er frisk og indbydende med tydelige noter af citrus og hvede. Der er også en let krydret undertone, der minder om nelliker, hvilket giver en kompleks og interessant duftprofil. Den friske duft af citrus og banan, kombineret med en subtil sødme, gør oplevelsen yderst behagelig og lokker til den første tår. Den har en glat og blød mundfølelse, som er karakteristisk for hvedeøl. Citrusnoterne fra aromaen går igen i smagen, og de suppleres af en mild sødme og en let syrlighed, der skaber en harmonisk balance. En subtil krydret smag træder frem i eftersmagen, hvilket giver øllet dybde uden at være overvældende. Øllet har en medium krop med en behagelig kulsyre, der gør den både forfriskende og letdrikkelig. Blåvand Hvede er ikke for tung, hvilket gør den velegnet til både sommerens varme dage og som ledsager til lette retter. Blåvand Hvede fra Vadehavsbryggeriet er en fremragende hvedeøl, der formår at fange essensen af stilen på en måde, der er både autentisk og innovativ. Den er letdrikkelig, men alligevel kompleks nok til at appellere til både nye og erfarne ølentusiaster. Med sin friske smag og velafbalancerede profil er Blåvand Hvede en øl, der er værd at prøve.
Schiøtz Mørk Mumme fra Albani Bryggerierne
reneac den 29/06-2024
Farve / udseende: sort
en dejlig let drikkelig mørk øl, er dejlig frisk, og så til en konkurrence dygtig pris
Theodor Schiøtz Anarkist Cherrysh My Berliner fra Albani Bryggerierne
reneac den 29/06-2024
Farve / udseende: lys
ingen duft, meget syrlig, og ikke helt så let drikkelig
Ressurection Loop fra Too Old To Die Young Brewing Co.
reneac den 29/06-2024
Farve / udseende: lys
duften er let humlet smagen er af tung af humle især de amrikanske

reneac's ølanmeldelse nr. 1100
Royal Blance fra Royal Unibrew A/S
reneac den 29/06-2024
Farve / udseende: lys
let duft af citrus, en dejlig frisk læskende øl
Ny øl: Rhubarb & Custard fra Vault City Brewing
reneac den 17/07-2024
Øltype: Ale - Rød sur Ale
4.20% alkohol
Ny øl: Nabionda fra NABIRA Beer
Teejay den 17/07-2024
Øltype: Ale - Pale Ale
5.50% alkohol
Ny øl: Monte Carlo Beer Centenair.. fra Sarl M.C. Fine Beer
Teejay den 13/07-2024
Øltype: Ale - Pale Ale
4.50% alkohol
Nyt bryggeri: NABIRA Beer
Teejay den 17/07-2024
Marcon
30020 Veneto
Italien
Nyt bryggeri: Sarl M.C. Fine Beer
Teejay den 13/07-2024
17 avenue Albert II
98000 Monaco
Monaco
Nyt bryggeri: Ital Passion
Teejay den 13/07-2024
47/49 Boulevard d'Italie
98000 Monaco
Monaco

Nye billeder
Teejay den 08/02-2024

I en pressemeddelelse skriver Mikkeller, at de har indgået et partnerskab med Carlsberg, der skal styrke distributionen af Mikkeller produkterne. Carlsberg har fra investoren Orkila købt 20 pct. af aktierne i Mikkeller, og kommer derfor til fremover at have en stor indflydelse på bryggeriet. Mikkel Bjergsø fastholder dog stemmemajoriteten samt stillingen som adm. Direktør.

 Samarbejdet er indgået for at øge tilgængeligheden af Mikkellers øl i Danmark, og man kunne forestille sig, at det vil betyde, at Mikkellers produkter vil blive ført på barer og restauranter, hvor Carlsberg sidder på hanerne.

“… Med Carlsbegs store salgsmuskel, giver samarbejdet mulighed for at nå mange flere forbrugere,” udtaler Mikkel Bjergsø i pressemeddelelsen. Han fortsætter:

“2023 var et rigtig godt år i Mikkeller. Vi fik vendt skuden efter nogle udfordrende år i modvind og fik profitabiliteten tilbage på rette kurs igen. Jeg glæder mig meget til de kommende år, hvor vi for alvor er klar til at sætte Danmark på verdenskortet blandt de bedste ølnationer. Nu også med Carlsberg på holdet, der vil sætte ekstra skub til distributionen af vores øl i Danmark.”

I Carlsberg er de begejstrede for partnerskabet, som giver en interessant udvidelse af deres portefølje. Adm. Direktør i Carlsberg Danmark, Peter Haahr Nielsen udtaler:

"Vi er optaget af, at Mikkeller beholder sit helt særlige præg samtidigt med, at vi med vores eksekveringsmuskel kan bidrage til vækst i brandet.”

 Driften af Mikkellers barer og restauranter fortsætter uændret på globalt plan.

Teejay den 05/01-2023
Citat fra Berlingske:

Royal Unibrew fortsætter sine opkøb, og denne gang er turen kommet til københavnske Nørrebro Bryghus.

Det oplyser de to bryggerier i en pressemeddelelse ifølge de to erhvervsmedier Børsen og Finans.

Nørrebros Bryghus blev stiftet i 2003 af Anders Kissmeyer, der tidligere var Carlsberg-brygger. Dermed er det et af de ældre mikrobryggerier i Danmark.

Det har siden skiftet hænder, og de sælgende ejere har flere gange været nødt til at skyde penge i bryghuset.

Royal Unibrew køber med handlen både bryggeriet og ølmærket Nørrebro Bryghus, mens den restaurant, der er ligger på Nørrebro med samme navn, forbliver på de nuværende ejeres hænder ifølge Børsen.

Planen for Royal Unibrew med at købe Nørrebro Bryghus er blandt andet at brede mærket ud til større dele af landet, skriver Finans.

Royal Unibrew er Danmarks næststørste bryggerikoncern – kun Carlsberg er større. Koncernen har hovedkvarter i Faxe på Sydsjælland og sælger foruden øl også sodavand, energidrikke, cider, juice, vand, vin og spiritus.

»Den økonomiske situation skal ikke bremse opkøbsstrategien. Hvis den rigtige mulighed er til stede, så er vi forpligtede til at kigge på det,« sagde Lars Jensen i interviewet.

De seneste år har Royal Unibrew købt en stribe bryggerier og andre drikkevareproducenter.

Sidste år var det canadiske Amsterdam Brewery Company og Hansa Borg Bryggerier i Norge. Royal Unibrew forsøgte også at købe Aqua d'Or-mærket fra den franske koncern Danone, men handlen faldt på gulvet.

Året før det var det blandt andet Bryggeriet Fuglsang, som Royal Unibrew opslugte.

Ifølge medierne er der ikke oplyst, hvad Royal Unibrew har givet for Nørrebro Bryghus.

 

Paulaner den 26/12-2022
Jamen se nu her er en frisk test af billige julebryg og vinderen?

Nok bestemt ikke overraskende for undertegnede. Gourmetbryggeriets Jul fra REMA 1000

Se og hør her:

https://www.youtube.com/watch?v=l57TqP8G4x4

Paulaner den 02/12-2022
Opdateret december 2022

Ingen kan lave juleøl som de belgiske bryggerier. Her er mange klassikere, som ofte med stor fordel kan ligge et år eller to, inden proppen ryger.


Køb  derfor rigeligt, når du falder over et godt tilbud.

Du får her en gennemgang af mine bedste mørke og lyse belgiske juleøl (+ lidt østrigsk og italiensk) I anledning af den kommende højtid gentaget og revideret her i 2022 fra 2019.

Bush Premium Noël - (9.5 glas på Goodbeer)

Kun på 75 cl. flaske. For mig sammen med Gouden Carolus, St, Feuillien og Bush Noël (lillebroderen) de bedste belgiske jule juleøl. Fint krydret med masser af julestemning på en bund af blød karamel. Ikke nem at opspore, men den haves i Den belgiske ølbutik og Belgisk Bryg i København, Den belgiske Ølmand på Fyn og hos Brygshoppen i Randers.

Chouffe N'ici - (8.7 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 og 75 cl. flaske. Også med masser af julestemning og ditto krydderier. Her skinner anistonerne tydeligt i gennem. Brygges i modsætning til ovennævnte året rundt som vinterøl. Fås hos fx Den belgiske ølbutik og Belgisk Bryg i København, Den belgiske Ølmand på Fyn og brygshoppen i Randers.

St. Feuillien Noël - (9 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 og 75 cl. flaske.  Behøver ikke nærmere præsentation. Juleøllet der var med til at starte ølrevolutionen her i Danmark. Massiv fylde og masser af julekrydderier på den belgiske facon. Fås i fx Føtex, Bilka, Menu og de fleste ølhandlere. St. Feuillien har et fint lagringspotentiale og kan sagten ligger  med fordel 2-3 år. En Juleøl, som jeg aldrig nogen sinde bliver træt af, så julekrydret og velafbalanceret i sine nuancer som den er. Gammel kærlighed ruster aldrig. 

Bush Noël - (8.5 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 cl. og 75 cl. flaske. En dejlig juleøl, når man nu kun er sig selv. Masser af krydderier men måske en smule smårodet i sine indtryk. Men hvor er den dog dejlig julet og som den varmer. Haves i Den belgiske ølbutik i København.

Gouden Carolus Christmas - (9 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 og 75 cl. flaske. Noget voldsommere end Bush men fyldig og blød aromatisk med en del lakridstoner. (Et moment der dog synes nedtonet en smule her de sidste par år). Jul og fylde så det batter. Fås en mange steder fx Vinoble, den belgiske ølbutik og Belgisk Bryg i København og en del specialbutikker fx Voldby Købmandsgaard, Brygshoppen i Randers og Den belgiske Ølmand på Fyn. Annissmagen er for mange her ret påtrængende. Den skulle dog være reduceret de sidste par år. Under alle omstændingheder rundes den fremragende af ved lagring. En Gouden Carolus gemt fra sidste år er for mig måske den allerbedste belgier til jul.

Corsendonk Christmas Ale - (7.8 glas på Goodbeer)

Fås både på 25 og 75 cl. flaske. Dejlig krydret og julet juleøl som er en smule afdæmpet i forhold til St. Feuillien Noëls mere bombastiske styrke. Men fremragende både i sig selv og til kaffe og æbleskiver. Fås fx i Løvbjerg eller i de fleste velassorterede ølbutikker.

Abbay des Rocs speciale Noël - (8.8 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 og 75 cl. flaske. Juleøl med typens sædvanlige islæt af gær og mørk tørret frugt tilsat en del brændt malt. Fås desværre ikke ret mange steder. Men dog i Brygshoppen i Randers.

Bernardus Christmas - (8.3 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 og 75 cl. flaske.  Fra at være husøl hos COOP for nogle år siden er den nu meget sjælden. Ikke min yndling men ellers har den hvad en belgisk juleøl skal have. Den er derudover faktisk den juleøl, der er ratet højest på ratebeer. Haves i Den belgiske ølbutik og Belgisk Bryg i København, hos Den belgiske Ølmand på Fyn, Den belgiske Ølbutik og Voldby Købmandsgaard. Den højst ratede julebelgier på Ratebeer, men for mig lidt rodet i sine indtryk, men god er den bestemt.

Delirium Christmas.- (8.3 glas på Goodbeer)

Fås både på 33 men oftest på 75 cl. flaske.  Rødgylden på kanten af det brune. Masser af varme og bitre mørke bær. Fint lagringspotentiale. Fås hos Menu, Brygshoppen i Randers, Den belgiske Ølbutik og Belgisk Bryg i København.

 

Mine bedste lyse belgiske juleøl.

Val-Dieu Bière de Noël - (8.5 glas på Goodbeer)
Val-Dieu leverer sammen med Abbay des Rocs nogen af Belgiens bedste klosterøl. Lidt mere spinkel med med fint lyst krydderi og toner af fx vaniljekrans. Sjælden i Danmark. Fås hos Brygshoppen i Randers.

Tongerlo Christmas - (8.1 glas på Goodbeer - for mig et glas for meget)
Fås kun på 75 cl. flaske. Let lys juleøl med karakter af en belgisk Blonde tilsat en smule juleappelsinskal. Fås i COOP og er nok markedets billigste belgiske juleøl, men har ikke set den 2022. Her er en vis valuta for de 25 kr. som den som oftest koster. Men den har bestemt ikke fx Val-Dieus kvaliteter.

Stille Nacht - (8.5 glas på Goodbeer)
Fås kun på 33 cl. flaske. En hammer stærk specialitet fra specielle Dolle Brouwers. Varmende, krydret og lagringsegnet med mange spændende nuancer. Som juleøl nok lidt speciel og ikke helt for begynderen, men man lærer virkelig at værdsætte den og gemme en flaske over flere år.

Læg mærke til østrigske Samichlaus og italienske La Baladin.

Samichlaus Classic, Helles, Schwarzes og Barrique - (8.8 glas på Goodbeer)

En østrigsk klassiker på 14 procent skal også nævnes. Et helårsbryg som ikke bare fås ved juletid. Der er nu 4 udgaver af denne øl, en Schwarzbier, en Helles, Barrique og så den oprindelige Classic. Fås hos fx hos Vinoble. Alle lækre meditationsøl.


La Baladin er ved at komme frem i flere specialbutikker i Danmark - dog stort set kun på 75 cl. flasker, som tilgengæld er virkelig flotte - ikke mindst som gaveobjekter. Det er særdeles spændende fyldige juleøl i den belgiske stil. Prisen er ofte ret høj, men kvaliteten er afgjort også derefter.

Anbefales kan her:

Baladin Lëon 9 % - en herlig fuldfed krydret juleøl, som er virkelig lækker til en hyggestund. En juleøl der først hed Baladin Noël. Da de glade ølentusiaster forlangte den hele året ændrede man navnet til Lëon, som jo er Noël stavet bagfra.

Derudover leverer La Baladin en ny juleøl hvert år. I 2021 er det Noël Gentile som også brygges 2022.


Flere andre Baladin øl er egnet til Julehygge fx Elixir og Super.

Forum indlæg Debat->Juleøl Test
Paulaner den 21/11-2022

Anders Halskov har i Jyllandsposte lave en test af 16 Juleøl: De bedste var:

  1. Herslev Bryghus Stjernebryg                                     6 stjerner
  2. Fanø Bryghus: I’am dreaming of af Kveik Christmas    5 stjerner
  3. Ørbæk: Symbiostout Jul                                           5 stjerner
  4. Krenkerup:  Juleøl                                                    5 stjerner
  5. Midtfyns Bryghus: Juloween                                      5 stjerner
  6. Too Old to Die Young: Sorte Juletanker.                      5 stjerner
  7. Braunstein Julestjerne                                              5 stjerner     
  8. Too Old to Die Young Sønderjysk Julefest                   4 stjerner     
  9. Amager Bryghus: Secret Santa                                 4 stjerner
  10. Skanderborg Bryghus: Økologisk Juleknas                 4 stjerner

    De er ikke lette at støve op over hele landet, men man kan jo prøve .....
Quick links
Nr. Navn
Points
1 Teejay
5179438
2 Paulaner
528731
3 gbjensen
229367
4 Sarek
71696
5 tux
44863
6 reneac
29515
7 baaj
13879
8 tattooz
11585
9 Munken
11155
10 Jan R
10378

I Databasen: 12238 Anmeldelser af 267352 øl fra 247 lande og 12884 bryggerier. Billeder: 102438


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen