Abbey, er ale som er brygget af eller autoriseret af andre religiøse ordner end Trappist, kaldes abbey (kloster) se under Trappist

Alt eller altbier, alt er det tyske ord for gammel, og fortæller at øllen er brygget efter de gamle metoder dvs. med overgær. Det er en blød maltagtig øl med høj bitterhed.

Ambrée, Fransk for rav, betegner smagsfulde ravfarvet øl fra Belgien.

Barley wine, er en meget kraftig øl, ikke vin. Betegnelsen bruges på grund af det høje alkoholindhold. serveres ofte i vinglas, kan eftermodne på flasken. den har et stort maltindhold, bitter humle bruges i store mængder for at opveje den søde malt. En god vinter eller desert øl.

Bière de garde, kommer fra nordvestfrankrig, kan oversættes til "øl til at gemme", bliver brygget om vinteren til at drikkes om sommeren, fremstilles båle med over og undergær, har en krydret smag. Findes ofte på flasker med korkprop.

Bitter, er en gammel engelsk betegnelse for øl med humle. Idag er en bitter tørre og kraftigt humlet, med et relativt lavt alkohol indhold, men behøver ikke at være mere bitter end en pale ale.

Blanche, Belgisk betegnelse for hvede øl (weißbier)

Blonde, betyder hvid på Fransk, bruges i Belgien for lyse øl, må ikke forveksles med lager, da de er af typen ale.

Bock, er en stærk, men blød all malt lagerøl, Bock skulle komme fra den tyske by Einbeck. Efter en lang modningsperiode er resultatet en ren og sprød øl.

Brown Ale, er en overgæret øl i familie med pale ale, men mere blød of mild i smagen, der kan være en antydning af nødder eller frugt. Brygges i England, USA og Belgien, de Belgiske (oud bruin) er anderledes, mere sammensat smag af malt og gær, mere frugtagtig og mindre humlet.

Brune, er i Belgien en mørk øl af typen ale

Cream Ale, er en ale brygget med lager gær, men ved en højre temperatur end normalt. Resultatet bliver en bleg øl, med en sød smag, og kun lidt humlet.

Hvede Øl, tysk hvede øl, kaldes enten weizen (hvede) eller weisse (hvidt). Der indgår altid 50-60 maltet hvede, nogle bruger umaltet hvede. en hvede øl er altid overgæret og har derfor en Ales sammensatte smag af frugt og krydderier. Hefeweisen er ufiltreret og eftergærer på flasken, er derfor uklar og har bundfald af gær.

Irish / Irish Red Ale, En lidt sød ale, der er maltet og svag humlet. Den er rødlig efter ristet byg. Der brygges også lager øl efter de samme metoder.

Lambic, er den eneste type øl der bruger den gamle metode med spontangæring ved vilde luftbårne gær celler. Der er mange typer inden for Lambic, mange er med frugttilsætning og smag. En lambic skal indeholde min. 30% umaltet hvede. Smagen er syrlig, humle bruges kun tilkonservering.

Malt, er den grundlæggende ingrediens i øl. Malt er en kornsort, normalt byg eller hvede, der er blevet overhældt med vand, så det begynder at spire, hvorefter det tørres i en ovn (kølle) Under maltningen udvilkes der sukker fra stivelsen i kornet. Sukkeret er nødvendigt for gæret, for at gæringen kan komme igang og resultatet er alkohol (bl.a.)

Brun malt eller røgmalt, bruges bl.a. til skibsøl og brown ale. Det giver en røget smag og en dyb, brun farve. Røgmalt bliver ristet med den varme røg fra brændende træ.

Chokolademalt, giver en mørk, chokoladebrun farve og en kaffe agtig eller brændt smag til mange brown ales, porter og stout. Er ristet ved høj temperatur.

Hvedemalt, bruges i hvede øl, er bleg i farven og giver øllet et stærkt skum og en kraftfuld krop.

Lager eller Pilsnermalt, er tørret ved en lav kølletemperatur og har en mild smag.

Karamel eller krystalmalt, er opvarmet i køllen ved en hurtig stigende temperatur og har en rødlig farve og en fyldig sød smag. bruges normalt til specialøl f.eks. bocks og amber lager.

Pale ale malt, bruges til mange engelske øltyper. Bliver tørret ved en smule højere temperatur end lagermalt, og giver en dybere farve og en mere ristet kikseagtig smag.

Ristet byg, er umaltet byg, der er ristet til en mørk rødbrun farve. bruges til irske stouts, giver et cremet strøg og den bitre kaffesmag til stouts.

Sort eller pantermalt, er ristet til en meget mørk næsten sort farve og giver en skarp bitter smag og farve til mange stouts.

Wienermalt, er bagt ved en højere kølletemperatur og giver en karamelliseret smag.

Mild Ale, traditionel arbejderdrik fra England og Wales, indholdet af humle er lavt, og er derfor ikke bitter, men sød og maltet.

Münchner Dunkel, mørk lagerøl fra München, krydret maltsmag + chokolade eller karamel sødme. Humle giver også smag uden at den bliver bitter.

Münchner Helles, er en lys lagerøl, ikke så kraftig som en Dunkel.

Märzen / Oktoberfest, en München variant af wienerøl. Brygges i marts og drikkes i oktober ved oktoberfesten.

Pale Ale, den klassiske engelske pale Ale, er enten bronze eller ravfarvet. Et højt humleindhold giver den et bitter smag, og humlet aroma, der godt kan dominere over malt smagen. Belgiske pale ale er mere krydret, med en ristet malt og frugtsmag.

Pilsner, er den dominerende øl type i det meste af verden. Blev oprindeligt brygget i Tjekkiske by Plzen, første gang i 1842. Tjekkiske pilsner har et afbalaceret malt smag, en blomsteragtig humlearoma og en tør finish. humlen gør den en smule bitter. De tyske pilsner, er lysere og friskere, men mangler lidt af den sammensatte smag der er i originalen. Den tyske og tjekkiske pilsner har en let til middel krop. Den alm. amerikanske pilsner minder kun svagt om den tjekkiske, har en let krop, da den normat indeholder råfrugt i form af ris eller majs. Maltsmagen er mild og en smule humle kan anes i duft og aroma. Den danske pilsner (og det meste danske øl) læner sig mest op af den amerikanske pilsner.

Porter, en rigtig Porter er en tør, mørkebrun til sort ale, der er en lettere variant til den kraftige stout. Den danske porter er ikke en ale, men en lager øl! Porteren kommer fra den engelske pubtradition, hvor billige og lette øl blev blandet med kraftige mørke øl, det skabte en perfekt øl. En porter har en middel til kraftfuld krop og en skarp, bitter smag af chokolade og sort malt. humle medvirker til den sammensatte smag.

Reinheitsgebot, Gammel tysk forordning, hvori der står at til øl, må der kun bruges malt, humle, gær og vand. oprindeligt var gær ikke med i listen, da gærens betydning endnu ikke var kendt, det er lidt uvist hvorgammel reinheitsgebot er, men i Weimars Statsarkiver er der fundet en forordning fra 1348: "Kein Brauer soll etwas anderers als Malz und Hopfen zu seinem Bier tun", hvilket er 168 år ældre end Bayerns Herzog Wilhelm IV skrev i 1516.

Rye Beer, Rug øl bliver brugt i nogle specialøl sammen med bygmalt. i Tyskland og Østrig brygges den traditionelle Roggen rugø.

Rød Ale, Traditionel rød ale fra vestflandern har et rødligt skær af wienermat. Den skarpe syrlige smag kommer fra lang lagring på egefade. Den har en let til medium krop uden humle. Der tilsættes normalt sirup eller yngre sødere øl til belgisk ale for at dæmpe den syrlige smag.

Råfrugt, er umaltet ris eller majs, der bruges til at justere smagen i mange pilsner øl, så kroppen bliver let, og smagen mere mild. (er ikke tilladt ifølge reinheitsgebot)

Schwarzbier eller sort øl, Brygges i Kösterområdet i det østlige Tyskland, men idag brygges den især i Japan. Den har en næsten sort farve, selvom at den har en middel krop. Med et bittert chokoladeanstrøg, er det en kraftigtsmagende øl med maltagtig aroma. Schwarzbier er i dag især lagerøl, men var oprindelig en ale.

Scottish Ale, Ales fra Skotland er generelt mere maltagtige og mindre humlede end de engelske, hvilket giver den en mere fyldig krop. fåes i "light", "heavy" og "export" alt efter alkoholindhold.

Steam eller California Common, blev udviklet i Californien i 1800 tallet, en hybrid af ale og lagerøl, som bruger lagergær, men gæres ved en højere temp. Resultatet er en moderat humlesmag, aroma samt bitterhed og en lys ravfarve.

Steinbier, Sten øl. I denne speciel øl sænkes der meget varme sten ned i urten for at få den til at koge. Brændt sukker krystalliserer sig på stenene, der senere tilsættes øllen under modningen, og igangsætter en eftergæring. Den har en røget men sød smag og en gulbrun farve.

Stout, Mere kraftfuld end porter, er mørkere til uigennemsigtig sort farve. der findes flere varianter af stout: Dry eller Irish stout, den traditionelle stout, som Guinness har gjort berømt. Den har en ristet smag fra umaltet ristet byg. Humlen giver en middel til høj grad af bitterhed sammen med en medium krop. Sweet Stout, brygges især i London, sødes med sukker, er brygget med chokolademalt, som gør den mindre ristet, men mere frugtagtig end en Dry Stout, og den har en smule bitterhed fra humle og en medium til kraftfuld krop. Oatmeal Stout: (havregrøds øl) En sød stout, hvor havre er tilsat bygmalten. Havren giver den en kraftfuld krop, og lokker også karamel eller kaffesmag frem. Russian Imperial Stout: var den Russiske Katarina den Stores favorit. Blev brygget ekstra stærk for at kunne transportes til Rusland. Den har fin smag af frugt og brændt malt + en kraftfuld krop med en let alkohol smag. Farven går fra mørk kobber til sort. Oyster Stout: brygges ikke ret meget mere, men der tilsattes dengang enten hele østers eller østersekstrakt. Espresso Stout: kaldes nogle stouts fra mikrobryggerier, hvor nogle ligefrem tilsætter malede espressobønner.

Trappist Trappist øl, er øl der er brygget på et trappistkloster, hvoraf der kun er 6 i hele verden, de fem ligger i Belgien og et i Holland. Karakteren af en trappist øl kan variere, men de er generelt stærke, fyldige og flaskemodnede. Nogle er søde, andre mere tørre, de fleste er maltagtige. Trappist øl er opdelt i enkel, dobbelt og tredobbelt styrke. Enkel brygges normalt kun til munkene. Dobbelt er mørke og kraftige med en sammensat nødde- eller frugt smag. Tredobbelt er den stærkeste trappistøl, men har også den blegeste farve.

Wienerøl, Ravrød øl der blev udviklet i 1840'erne af den østrigske brygger Anton Dreher. Med sin medium krop har den en ristet, maltet smag med en mild humle bitterhed.

Weißbier, Hvede øl, brygges især i Tyskland.

Witbier eller Bière Blanche, Belgiens egen type hvedeøl, hvori der bruges umaltet hvede, og som normalt er smagt til med appelsinskræller, koriander og andre krydderier. Den er frugtagtig ag mindre syrlig end den tyske hvede øl. Den har en uklar og meget bleg kulør, med en let til medium krop. Det uklare øl med bundfald kommer af at der tilsættes gær under modningen.

Øl meter, denne sites kvalitets visning af øl. Se mere her.