Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
Øl: Spelt Bock
Land: Danmark
Dato: 25/08-2008
Bruger: webmaster
Alkohol : 7.00 %
 

Citat bryggeriet: "Spelt Bock er skabt til de gode stunder, når dagen går på hæld, og du har tid til at nyde og smage. Øllet har en kompleks struktur og byder på mange samtidige smagsindtryk af spelt, hvede, humle og mørke maltaromaer.Vi har anvendt intet mindre end fire korntyper og tre humletyper. I eftersmagen toner en fin balance af sødme og bitterhed frem, der stammer fra den ristede spelt.
Spelt Bock er ideel til kraftige retter og ostebordet. Server den som alternativ til rødvin. Den er bedst kælderkold og i et stort glas, hvor den kan få lov at fylde og skumme
."

Der er 7 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: diset mørk mahogni
Anmeldt af Paulaner
Fynske Indslev, som ellers har speciale i fine hvedeøl bla. en af de bedste danske juleøl, præsterer nok den bedste danske bock, jeg endnu har smagt. Fristende massiv syrlig duft og pænt lysebrunt skum. Stor nuanceret mundfylde af rugbrødsmalt, karamel, honning, maltbolsje og lidt nødder - alt sammen udtonet i en dejlig afrundet eftersmag med bock'en traditionelle lette krydrede humlebitterhed. En rigtig fin dansk bock, som er meget tæt på de store tyskere som fx Andechser, Paulaner Salvator, Weihenstephaner Korbinian.

Hmm gensmagt 27.4.2013 uden samme begejstring. Jeg synes at farven er mørkere og smagen mere mørkristet, bastant og chokoladepræget. Hertil kommer en kraftigere besk bitterhed i humlingen, som ikke er mig, og jeg ikke rigtig synes klæder nogen bocktype. Umiddelbart kunne opskriften være ændret og ikke helt den samme øl. Hvis dette indtryk holder også i næste flaske som jeg har liggende, så er Spelt Bock ikke længere lige min kop te. Jeg runder ned fra 8 til 7 glas. 

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: næsten sort
Anmeldt af Munken
Lidt federe end jeg husker "Sort Hvede", men næsten lige så bitter. Altså Stout med bockens fedme uden den normale Indslev-bocks alkoholstyrke. Ja, der er sødme, syre og meget andet godt, men engelsk lakrids og deromkring slår igennem i kombination med en bitterhed som ikke står meget tilbage for en normal dansk porter. Mere lækker, javist, men jeg tror nu jeg foretrækker deres "almindelige" hvede-bock.

Efter at have læst de andre anmeldelser tror jeg simpelthen ikke på, at vi har smagt den samme øl. Jeg ved vi har forskellig smag, men jeg kan ikke lade være med at mistænke Indslev for at have ændret opskriften - eller simpelthen blandet en god gang sort hvede i spelt-bocken.. Jeg har dog aldrig smagt denne før, så det er bare en løs teori.

opdatering efter smagning op imod Sort Hvede:

Hvis man kan lide Thisteds ales, så vil man nok synes om Spelt bocken. Hvis man hader Thisteds ales, skal man droppe den. Den har en snerpet bitterhed som er dejligt fraærende i Sort.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset rød
Anmeldt af tattooz
Indslev gør simpelthen det ingen andre gør, laver det ypperste hvedeøl her til lands. Bayerske traditioner der kan gøre en blød om hjertet, når man nu engang som jeg, elsker Bayern og deres helt uimodståelige ølkultur og charme. Spelt bock, er absolut også en af de øl fra Indslev der signalerer verdensklasse, ellegance nytænkning og godt mod. Her får man et unikt indblik i Bayersk ølkultur bare på Dansk.

Da jeg luskede en pipe tobak frem, en lækker håndskåren af slagsen og stoppede den med Early morning pipe fra Dunhill, så skulle der bestemt også sættes god musik på. Og så var der ellers lagt op til mandehørm og filosofi, i eget selskab. Ikke fordi man ikke skal være velkommen, men tobakken gør altså et eller andet ved næsehårene, og der er novicer altså stået af.

Imens jeg tæller dagene ned til, at der vanker "endnu" en tur til München, for, at fejre oktoberfest for gud ved hvad gang snart. Men glæden er altid stor når turen går derned. Og hvad skulle være mere filosofisk end, at nyde en en lækkerbidsken af en spelt bock, og lade tankerne få frit spil

Jeg ville engentlig foreslå Indslev af få lavet nogle Mass glas til deres øl. For det fortjener de i allerhøjeste grad, også denne her. Selve opskænkningen er et stort øjeblik. At se denne øl arbejde, se skummet meget rustikt arbejde medens den lige står og sunder sig er topklasse. Farven er meget smuk, og skumkronen der lægger sig, får den til, at fremstå meget elegant. Og det er lige det den er. Lækker og smagsfuld, behagelig maltet med en svag røget nuance får den til at virke pikant og velafbalanceret, og ikke mindst uimodståelig.

Så kære venner her kan man kun sige, at her er der dømt 100% Bayersk "på Dansk" Nyd den gerne til stille stunder, og til en lækker middag evt. til en god pipe tobak eller nyde den mens man læser en god bog.

Wunderbar!!!!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: uklar
Anmeldt af tux
Spændt på at smage en hvedeøl med spelt. Den smager ikke meget af klasisk hvedeøl, men af noget meget mere rustikt, næsten ingen humle.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun, uklar
Anmeldt af webmaster
Oprydning, især i papirbunkerne kan jeg blive rigtig tør i halsen af, så det håber jeg at denne øl kan hjælpe mig af med.

Jeg har valgt at skænke den i et Aventinus Weizenstarkbier glas og tror at det var et klogt valg, for der er plads til skumkronen der rejser sig højt og flot over den mørke øl. duften er lidt afdæmpet men ikke kedelig, der er en antydning af røg, malt og humle. Smagen er af den slagt hvor jeg lige skal smage en

gang til, inden at glasset sættes ned. Anderledes for en bock, anderledes for en hvedeøl. Minder ikke om så meget andet jeg har smagt.

Den har ikke bockens sødme, ikke hvedeøllens brødsmag, nej den har derimod en behagelig ristet til røget maltsmag, smag af maltbolsje, nødder og tørret frugt (abrikos og æble) og en afslutning der er tør og kun lettere humlet på samme tid. Den efterlader mig med en oplevelse af at have mødt en stor brygmester, der til det nærmest perfekte har sammensat dette bryg!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset rød.
Anmeldt af Sarek

Superbrugsen havde et tilbud i dag hvor udvalgte specialøl kunne fåes med 45 % rabat, og naturligvis skulle jeg så i SuperBrugsen. Blandt en masse øl som ofte kan fåes lige så billige fandt jeg så Indslevs Spelt Bock.

Fyldig øl som overraskende har anis som den mest dominerende smagsnote. Godt humlet så man blive "helt tør i halsen" som Shu-bi-dua synger.

Men Paulaner har skrevet hvad der skulle skrives om denne øl. Se hans anmeldelse.

Tåler sagtens sammenligning med Aventinus og de andre tyske hvedebock, især fordi det ikke er en kopi men helt sin egen øl.

Jeg gav kun 11,- kr. for øllen men den er også 20,- værd.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun/sort
Anmeldt af Teejay

Cremet, lysebrunt skum der varer rigtig længe. Med pegefingeren kan man lave en kløft i toppen af skummet, og det varer længe før skummet trækker sammen og bliver kompakt igen. Det er sådan ølskum skal være!

På grund af den tætte skumtop kommer der ikke mange duftnoter fra øllet. Den dufter dog behageligt af nyhøstet korn, mørke malttoner kan anes og lidt bitterhed fornemmes. Smagen er helt utrolig sammensat: Først lidt frugt (appelsin og fersken), dernæst lidt mørkt bitter chokolade efterfulgt af blide kaffenoter, masser af karamel og let brændt smag fra den hårdtristede malt. Nu kan det lyde som en noget "tung" bock, men den sparsomme humlebitterhed tilfører den dog afslutningsvis en rensende virkning i mundhulen, så eftersmagen istedet bliver lang og fyldigt humlet. Den har den "sprødhed" og let tilbageholdte vildskab som jeg sætter stor pris på ved en velbrygget bock. Ligeledes har den en lidt anderledes maltfylde, som er vanskelig at beskrive for jeg ikke smagt den sammensætning før. Jeg går ud fra at det skyldes spelt. Det er helt sikkert en af de bedste dansk producerede bockøl jeg nogensinde har nydt. Men den må ikke nydes for kold! Og brug nu endelig et glas hvor den får plads til at udfolde sig (d.v.s. et glas med forholdsvis stor overflade). Jeg tror jeg vil prøve den igen ved juletid, for også her kan den klare sig fint i konkurrencen med selv de bedste juleøl. Det er uden tvivl en lækkerbidsken.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8075 Anmeldelser af 107159 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43790

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!