Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
Øl: Samael's Ale
Land: Colorado
Dato: 14/04-2006
Bruger: webmaster
Alkohol : 14.50 %
 

Citat bryggeriet: "Samael’s Ale is a super-caramelly, oak aged English-style strong ale. Perhaps the least hoppy (sacrilege here at Avery!!) beer we’ve brewed, to accentuate the malt. The oak is very apparent in this rich and high gravity ale, adding additional depth and complexity with a woody and cask-like nose and a pronounced vanilla flavor on the palate.

This potent ale is the second installment, along with The Beast, of our “Demons of Ale Series”. Samael will be offered in single 12 oz bottles in place of 22oz.

Availability:
  • 12 oz. bottles (singles)
  • 5.17 gallon keg
  • 15.5 gallon keg
  • Available July 2005 (thru October)"
Der er en anmeldelse til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørkerød
Anmeldt af Teejay

Samael's Oak-Aged Ale har flot mørkerød glød, kortvarigt groft skum som hurtigt forsvinder igen og afløses af fantastisk lækker og indbydende frugtig aroma. Kirsebær, fersken, mørke druer og melon går i nærkamp med min lugtesans og forventningen stiger næsten til bristepunktet. I glasset (som i dette tilfælde blev et højt og fyldigt rødvinsglas med stor overflade) svæver gærresterne og vidner om flaskemodnet barley. Smagen er nærmest guddommelig; Meget frugtig, med kirsebærrene som den bærende frugt. Druer og fersken lurer i baggrunden og medvirker til stor suveræn vinøsitet i øllet, dog i en overdreven grad der minder mere om god kvalitetsvin end om øl. Først hen imod eftersmagen tilføjes egetræets karakter med en bismag af jord og skovbund (selvfølgelig på den behagelige måde) og understreger barleyens høje kvalitet og fylde. 14,5% alkohol er godt gemt af vejen i smagen, men afsløres ved en behagelig varmende fornemmelse efter nogen tid. Dette er en barley der har meget større frugtighed end normalt, men som bestemt kan tage konkurrencen op med de allerbedste rødvine (og også andre barley wines). Den skal selvfølgelig ikke vurderes blandt Barolo og Chateauneuf du Pape, for dertil er den for sød, men som et fint alternativ til de allerbedste Beaujolais-vine står den distancen fuldt ud. Den skal bare nydes ved stuetemperatur, ellers er det spild at betale 67 kr for kun 33 cl!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8071 Anmeldelser af 107143 øl fra 243 lande og 7154 bryggerier. Billeder: 43768

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!