Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
Øl: Hvid
Land: Danmark
Dato: 10/05-2006
Bruger: webmaster
Alkohol : 5.10 %
 
Citat bryggeriet: "Hvid er snerpende frisk, citrusagtig og helt perfekt som tørstslukker i sommervarmen. Tag øllet med ud på terrassen, hen i parken eller ned på stranden og sluk tørsten under den lune sol. Eller nyd øllet ved bordet til friskfanget fisk, skaldyr og sommerfriske salater. Hvid er brygget på hvedemalt, bygmalt og umaltet hvede fra området omkring Indslev. Øllet er desuden tilsat en udvalgt blanding af krydderier, der er med til at give Hvid sin særlige aroma og karakter. Server Hvid køleskabskold i husets største ølglas."
Der er 4 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: lys dis
Anmeldt af Munken
Jeg har det problem med Indslev, at de 1) koster det dobbelte af hvad en Andechser dobbelbock koster i Tyskland og 2) højst leverer den halve kvalitet. Jeg har endnu ikke gennemtestet Svanehvede, som vel må være deres standard-øl, og sort hvede er ganske vist sin egen, men denne her skuffer forudsigeligt (kan man det?) uden at være dårlig. Den er smagt på en baggrund af krydrede chips og fodbold-EM, men den sødlige malt slog dog kraftigt igennem, og den friske hvedekarakter var begrænset som i den Erdinger jeg heller ikke bryder mig om. Indtil videre må den sorte være bedste grund til at købe Indslev, og denne her taber klart til (også i danske butikker) billigere klassikere som Paulaner og Franziskaner.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gullig
Anmeldt af Paulaner

Pænt kridhvidt skum og en lidt ubestemmelig maltduft, som når man snuser til en nyåbnet sæk malt, inden den ryger i bryggerkaret. Smagen er bolsjeagtig maltet med toner af syrlige drops, grape og orange. Humlen er let snerpende med grapenoter og danner et fint modspil til sødmen. Maltsiden er fyldigere end normalt i typen, der ikke just hører til mine favoritter. Men denne er langt bedre end 'opvaskevandet' fra Blanche de Namur, Hoegaarden og La Trappe. Mere i retning af Bernardus Witbier, som jeg faktisk sætter pris på. Indslevs Hvid synes jeg i krydderiet minder mig lidt om deres egen påskebryg, frisk og frugtig med en god læskende bitterhed.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: uklar gylden
Anmeldt af tux

En meget god hvede. Forbilledet er nok belgiske witbier, og den er også langt fra så syrlig som de tyske hvedeøl. Der er en fin smag af milde citrusfrugter, og en let humlet/bitter eftersmag. Den vil, som flere har påpeget, gøre sig godt en varm sommer dag.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Hvid/gul
Anmeldt af webmaster
Denne danske hvedeøl dufter frisk og lidt blomster agtig, der sikkert kommer fra humlen.
Den er meget uklar og mælkeagtig, og dermed meget usædvanlig for danske hvedeøl. Skumhatten er flot og med middel holdbarhed.
Smagen er mild med spor af citrus og grape, hvedesmagen er af belgisk stil, men der er ikke så meget krydderi over denne her, den er dermed blød og harmonisk i munden.
Det er en fin hverdags hvedeøl, der kan nydes ved en hver lejlighed, men nok især i sommervarmen vil den komme til sin ret som læskende tørstslukker.
Finish er let syrlig med meget svage humle spor.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8069 Anmeldelser af 107055 øl fra 243 lande og 7157 bryggerier. Billeder: 43684

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!