Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
Øl: CH'TI Blonde
Land: Frankrig
Dato: 23/05-2005
Bruger: webmaster
Alkohol : 6.40 %
 

Er den første Biere dé Garde fra Castelain, er blevet brygget siden 1979.

Der er 5 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Biere de Garde er en nordfransk øltype der minder en del om de belgiske blonde ale, men nok mest om en saison. Biere de Garde betyder 'øl til at gemme' og er franskmændenes bud på en rigtig landøl, som man typisk brygger i vinterhalvåret for at have den klar til efterårets høst. Jeg kan se at der er blandede meninger om denne øl, men jeg sværger til Tatooz's glimrende anmeldelse og bifalder alt hvad han skriver om den. Paulaner berører dens syrlige udtryk, som jeg klart mener stammer fra en blanding af gæring og humletilsætning. Jeg kan nu godt lide dens lette frugtige karakter og dens lidt syrlige fyldighed som efterlader lang eftersmag hvor lidt tilpas balanceret humle gør den mættende og meget fyldig. Jeg kunne godt forestille mig en nyhøstet høstak på en solrig efterårsdag i det nordfranske, hvor jeg henslænger mig i høet med lidt brød og lidt moden fransk brieost mens jeg nyder denne øl - og som Tatooz også nævner, så skal den være tempereret.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af tux
Mangler helt klart de noter der er i en blonde, en noget svag øl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner

Den er jeg bestemt ikke så begejstret for som for den rødblonde søster. Det positive er en flot varig hvid tæt skumkrone. Duften er for mig frastødende, lidt som fra et surt afløb. Smagen er sødlig med lidt syrlige toner. Men den olierede maltside, som Munken ville kalde smørmalt, virker i sammenhæng med den svage karbonisering fad og gør øllet lidt kvalmt som en suppe med et tykt fedtlag, der klæber sig til smagsløgene. Hertil kommer afløbstonerne, som jeg tror mine smagsløg uddrager fra humlingen - det er i hvert fald sket før i forbindelse med franske øl. Angående det sidste er det nok mine specielle smagsløg, der er på spil, men humlingen virker næsten anonym. Ja, der er toner af en belgisk blonde, såmænd, men den er for flad. Ikke en øl jeg vil drikke igen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: ravfarvet
Anmeldt af tattooz
Blonden her er et godt bud på en øl der passer godt til en god frokost. Det er en lidt kraftig øl, men den taler sit eget sprog med nuancer af god humle og maltsmag. Ganske fin mundfylde, og en gedigen og mættende eftersmag. En øl der er ganske godt brygget, og i mine øjne er på omgangshøjde med mange Belgiske blonde. Og den sniger sig ihvertfald op på siden af de bedre af slagsen.

Flot lyst skum som danner en god tæt skumkrone, og efterlader flotte gardiner i glasset. En behagelig øl, som bestemt skal nydes. Temperaturen må faktisk gerne være omkring 10 grader, og skænkes i et klosterglas.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 7.00 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8076 Anmeldelser af 107159 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43790

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!