Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
Øl: Saku Tume
Øl type: Lager - Bock
Land: Estland
Dato: 08/07-2007
Bruger: Teejay
Alkohol : 6.70 %
 
Kommerciel beskrivelse mangler
Der er en anmeldelse til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay

Ved lidt af en tilfældighed faldt min vej gennem Måløv ved frokosttid. Min kone og jeg valgte at gå ind på Café Skomagerhuset for at få en let frokost og en kold øl. Det viste sig at blive en uforglemmelig god oplevelse.
Café Skomagerhuset syner måske ikke af meget udefra, men når man kommer ind møder man en god og hyggelig atmosfære. En god dansk restaurant med en betjening der er venlig, høflig og imødekommende. Vi får anvist et bord til to personer, sætter os til rette og gennemser et menukort der byder på et væld af dejlige frokostanretninger. Der er et helt fantastisk stort udvalg på menukortet i forhold til stedets størrelse og beliggenhed. Det er svært at vælge og vores beslutning bliver til to stykker med tartar, hvortil tjeneren til vores overraskelse spørger om vi ønsker rå eller pasteuriseret æg til tartaren. Endnu en positiv overraskelse der understreger at traktørstedet værner om god service og ikke mindst høj kvalitet. Da vi skal vælge drikkervarer har menukortet faktisk 2 hele sider med øl. Ikke blot de to danske klassiske mainstreamøl (læs Carlsberg og Tuborg), men udvalgte øl fra Estland samt et fornuftigt repetoire af øl fra Musikbryggeriet Dacapo. Menukortet er ikke kun en opremsning af ølnavne, men giver også en kort beskrivelse af øltype samt karaktertrækkene for hver øl. Det finder jeg helt bestemt positivt og jeg kan da heller gøre andet end at rose tjeneren for det flotte udvalg af øl der dækker hele sprektret fra den lette hvedeøl over schwarzbier til en tung trippel. Her serveres øl for enhver smag!
Vi får serveret vores tartar, som i øvrigt også er flot anrettet og smager rigtig godt. Specielt bemærker jeg den (vist nok) hjemmelavede pickles som giver maden en god pikant smag og igen er med til at understrege at her på stedet bliver der kælet for detaljerne. Nu er det jo egentlig øllen jeg skal anmelde her på siden, men min rosende beskrivelse af Café Skomagerhuset synes jeg ikke jeg kan komme udenom, for som altid er rammerne hvorunder man nyder sit øl, også en stor del af totaloplevelsen.
Øllen har et flot vedvarende og lysebrunt skum. Den dufter kraftigt af karamel fra den hårdtristede malt. I aromaen blander der sig også en smule frugt, som jeg bedst kan genkende som appelsin. Endvidere er der et let strejf af humle.
Smagen er først præget af den sødlige karamelmalt, herefter bliver den let frugtig i smagen før det hele ender i en meget let smag af mørk chokolade og en behagelig let humlebitterhed der er vedvarende og meget smagfuld. Selvom den smagsmæssigt ligger meget langt fra andre bock-typer har den dog en stor fyldighed som gør den særdeles velegnet til at nyde til mad eller blot som en hyggeøl. Jeg har kun et lille minus, som ikke er bryggerens skyld. Den blev serveret adskillige grader for kold, men eftersom den er meget smagfuld tror jeg ikke det har påvirket smagen i ret stor grad. At den samtidig blev serveret i originale glas fra Saku-bryggeriet hæver mig op på at give karakteren 8.5 for en meget fin øl.
Jeg ved godt at jeg ikke skal give karakter til Café Skomagerhuset i dette forum, men jeg kan altså ikke lade være. Vi fik hele denne uforglemmelige totaloplevelse for kun 214 kr. Det kan da ikke gøres billigere. Jeg giver 5 store stjerner til Café Skomagerhuset og vender helt sikkert tilbage en anden gang. Se selv mere på www.cafeskomagerhuset.dk.


Dette var iøvrigt min anmeldelse nr. 100. Den må da siges at være fejret med manér!


Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8075 Anmeldelser af 107150 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43785

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!