Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
Øl: HC Andersen
Øl type: Lager - Luksus
Land: Danmark
Dato: 09/06-2004
Bruger: webmaster
Alkohol : 9.00 %
 
Kommerciel beskrivelse mangler
Der er 3 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Gå aldrig tilbage til en fuser - og det gør jeg så alligevel. Var det mon mine smagsløg der blev snydt den gang i oktober 2011? eller er den virkelig så frygtelig som jeg dengang vurderede? Den er stadig kønsløs og alt for alkoholtung, men min sammenligning med et sæbeprodukt var nok at gå for langt. Aromaen afslører humle og smagen er stadig alkoholtung, men med et passende humlet islæt der lige holder den oppe. Jeg synes stadig at den er for udgæret og kønsløs. Den har ellers den tyngde som jeg godt kan lide ved stærkt øl, men det er ligesom brygget kun har til formål at højne alkoholen på bekostning af øllets ellers andre gode ingredienser. Lidt mere karamelmalt savnes, lidt skarpere humleprofil savnes. Tilbage er desværre kun en skumsvag let humlet og meget alkoholdomineret øl. En god guldøl er det altså ikke, men mine tidligere tildelte 2 point er nok lidt fedtet. Der findes sikkert folk derude som kan lide den og set i lyset af Goodbeer.dk's definitioner af point skal den opjusteres til 3.5 point/glas. Men så får den absolut heller ikke flere roser fra min side!

Anmeldelse fra 01.10.2011: Denne øl er så absolut noget af det værste der nogensinde har passeret mit ølglas. Jeg vidste det egentlig godt på forhånd inden jeg købte den, men et lille håb om blot at finde lidt positivt at skrive om, fik mig til at putte den i kurven. Desværre er der slet ikke noget godt at fremhæve. Den dufter lidt syntetisk af noget der måske kan minde om sæbe. Det er for så vidt ganske delikat, hvis altså det var et sæbeprodukt! Smagen er sød, men erstattes hurtigt af en alkoholtung og meget syntetisk smag. Denne gang er det ikke sæben der spiller ind, snarere noget smag af medicin. Jeg tør simpelthen ikke smage mere end to små nip af denne ækle drik, så resten ryger i afløbet. Nu sidder jeg tilbage med dårlig samvittighed, for restindholdet skulle måske hellere have været afleveret på genbrugsstationen?

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Ikke så sprittet som jeg havde frygtet, men en jævn guldøl. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys gul
Anmeldt af Blom
HCA-øllen er på ingen måde eventyrlig; måske det var derfor Albani valgte at lave en ny øl til ære for H.C. Andersen her i anledningen af 200-dagen d. 2. April. Den nye mørke lagerøl kan drikkes med en vis forbeholden nydelse; det kan den traditionelle HCA-øl IKKE! Øllen er vinøs og meget sød, men har ingen fylde og bliver udtrolig kvalm efter blot et par dyk i glasset. Man tager sig selv i at sidde og bande over, at man ikke afkølede al smagen ud af den. Det er på grænsen til det udrikkelige efter min mening - jeg holdt halvvejs og kylede resten ud. En prut ved glemslens flod, sagde en film-anmelder engang, der kunne bære både hat og det danske sprog; jeg siger det samme om denne øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8070 Anmeldelser af 107067 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43700

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!