Læs de andre anmeldelser, jeg er meget enig. Den smager nok bare lidt bedre "on sight"

Hvidt skum god maltet humleduft med noter af krydret hø. Fyldig pilsnerøl med en god malt/humlebalance og en smag, der uddyber og fører indtrykkene fra duften videre med en tilsætning af lidt karamelnoter og dertil udstråler godt bryggerhåndværk og gedigne råvarer. En pilsner fra pilsnerens sande fædreland, som smager af langt mere og har en del flere fyldige nuancer og gode momenter end den danske standard Tuborg/Carlsberg.
Jeg synes når man er i Prag og i det øvrige Tjekkiet, børe lægge vægt på dejlige brygtraditioner landet har. Ja den er lidt mere rå i smagen end eksempel Kozel. Men jeg synes den bærer det flot, og i det hele taget er både smags/synsindtrykket helt iorden.
Tjekkisk pilsner er ofte noget af det bedste man kan få. Denne her er let i bitterheden, med god fyldighe i eftersmagen.
Denne fine men ikke decideret fremragende øl har jeg faktisk for et par dage siden forsøgt at sammmensætte en anmeldelse. Nu efter Sareks perfekte anmeldelse, præcise karakteristik, typebetegnelse og sammenligning med de af mig ligeledes kendte Kozel og Samuel Adams, er det unægtelig svært at supplere yderligere. Jeg nøjes derfor med at hæve glasset for Sareks anmeldelse og tilslutter mig hans ord og 7 glas.
Den første mørke tjekkiske lager som jeg smagte var Kozel Dark, og det har præget mine forventninger til typen lige siden. Cerne fra Krusovice er ikke helt så sød, ikke helt helstøbt som Kozel Dark og heller ikke så tør som en tysk schwartzbier. For mig er en typisk mørk tjekkisk lager sød (nisseølsagtig) og en schwartzbier humlet. Krusovice satte sig lidt mellem to stole og her var stolene lidt for langt fra hinanden. At det kan lade sig gøre at sætte sig mellem to stole er Black Lager fra Samuel Adams et godt bevis på.
Som regel smager tjekkiske øl af mere end de gænse danske pilsner og Imperial fra Krusovice skuffer da heller ikke. En rigtig god maltsødme sammen med en rundhåndet humling gør det en god nyde-pilsner.
Lad være med at drikke den efter at have slået græsplænen eller klippet hækken. Det har hverken øllet eller du fortjent.
|
|
I Databasen: 8077 Anmeldelser af 107159 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43790 |
10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.
9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.
8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.
7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.
6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.
5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.
4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.
3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.
2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.
0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!