Flygtigt sparsomt beige skum og duft af brændt malt med et lille pust af røg. Røgen går igen i den let syrlige smag, som er tør med noter af brændt malt, chokolade, kaffe og lidt mørk karamel. Humlingen er velafbalanceret og aromapræget i forhold til maltsiden. Noget ud for typen falder røgtonerne og det let medicinske præg, som ligner de samme indtryk man ofte finder i en single malt. Lidt speciel med hensyn til det medicinske mens røgtonerne er set andre steder.
Frisk sommerøl med meget flygtigt hvidt skum og orangeduft. Smagen er let sødlig præget af lys karamel og orangeskal og ikke så meget mere - afsluttet af en let aromatisk humling. Frisk og ligetil uden de store nuancer og dikkedarer. Nok i underkanten af hvad de fleste vil forlange i forhold til prisen for en specialøl, men vil sikekrt bliver værdsat af publikummet til fx Ørbæks Fynsk Forår. Braunsteins bud til Kvicklys ølvalg, der jo som bekendt er overstået for nogen tid siden.
Men deres Økologisk Hvede som måske også er kendt som Organic Wheat, falder faktisk i min smag.
Klassisk belgisk Witbier i hele sit udtryk. Diset gylden øl, duft og smag af citrus og koriander.
Måske en smule for beskeden i udtrykket men til gengæld måske mere tilgængelig for flere.
Hjemmesiden er meget forvirrende da der er et billede af bryggeriets Organic Wheat og en beskrivelse af bryggeriets pilsner
Flot hvidt skum på en diset gul øl. Duft er maltrig og svagt blomsterhumlet.
Smagen er sød, næsten sukkersød, lidt karamelagtig. Den ubestemmelige humle holder sødmen i skakt. Men smagen er rodet og ikke specielt interessant.
Ej heller denne gang har Braunstein overbevist mig.
En køgensisk nyfortolkning af den tyske bock... står der flot på etiketten. Opskriften mangler, men jeg tror, jeg kan rekonstruere den for Goodbeers læsere fra smagen. Man tager en typisk bock, fjerner maltsødmen og fortynder den med vand, så den bliver blegbrun og vandig i farven. Herefter tilsætter man ca. 20-30 askorbinsyretabletter (altså de der små hvide c-vitaminer, nogle mener man skal tage mod forkølelse). Man lader så disse tabletter opløse i øllet. Men hvad bliver der så af det hvide tabletpulver? vil en opvakt øl entusiast så straks afbryde mig med. Jo, det kan jeg da bestemt også snildt gøre rede for. For denne tilbageblevne pulveragtige substans bliver tilbage og udgør netop øllets rigelige ulækre hvide bundfald. Har nogen flere spørgsmål!? Nå, men i så fald hastigt videre: Når øllet så har nået en tilpas hviiiiinesur askorbinsyre smag. Nemlig så kraftig, at den dræber alle bockens normale lækre karamel- og rugbrødstoner effektivt. Ja, og så ryster man det fremkomne fluidum, til man er helt sikker på, at al kulsyren forsvinder, skummet udebliver og smagen bliver helt flad. Følger du disse instrukser nøje. Vips, så har du en perfekt Braunstein Økologisk Bock2. Det bliver til et glas for duften, som på barmhjertig vis ikke røber herlighederne på forhånd, og et fordi Braunstein skjuler de høje procenter forbavsende godt. Skål og godt nytår!
|
|
I Databasen: 8071 Anmeldelser af 107107 øl fra 243 lande og 7154 bryggerier. Billeder: 43729 |
10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.
9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.
8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.
7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.
6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.
5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.
4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.
3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.
2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.
0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!