Denne her rammer typen ret godt, og den er virkelig behagelig. En noget sparsomt skummende øl. Smagen er dejlig rund og byder på en masse nuancer som er velafstemte, og alle får lov at bidrage til dens fortræffelighed. Den brændte maltsmag er rigtig god og den bliver holdt oppe af en rigtig god humling. Den efterlader en god eftersmag, og den er yderst behagelig.
En typisk Tysker, som man ikke går fejl af.
Når man shopper ved grænsen skal det ofte gå hurtigt. Doppelkaramel! Graps det lyder som doppelbock, ned i kurven sammen med Aventinus og andet guf. Ved hjemkomsten beskues de mange køb, og mismodigheden breder sig. 1.5 % det lover ikke godt. Efter 4 måneder tog jeg så hul. Skummet er lysebrunt og flot men også flygtigt. Duft er der stort set ingen af. Smagen er fyldig men sød som nisseøl i form af øllebrød med flødeskum og lidt brun karamel. Tja en hvidtøl ikke dårlig som sådan, men ikke just det forventede.
Men så kan man lære det fremover. Det er ikke alt, der glimrer, der er guld.
Farven fik mig op at ringe, hvilket uhyre sjældent sker med en pilsnertype. En herlig gylden farvetone, der gnistrer som det pure nypudsede guld. Hertil kommer en flot kridhvid skumkrone, der ganske vist ikke holder så længe, men den er der! Duften er som en Helles, maltet med honningtoner. Og smagen? Tja med en for typen ret fyldig maltside af lette lyse karamel- og honningtoner og lidt bolsjeagtig på den gode måde. Humlingen er en smule kraftigere en fx i en Grøn Tuborg (altså en pilsner). Med lidt bitre toner men dog alligevel langt overvejende til den blomsterkrydrede side. Den smager virkelig af noget. Dette var min anden Torgauer. Jeg havde intet egentlig forventet, men blot snuppet den i grænsebutikken for at have en ny øl at anmelde. En dejlig positiv overraskelse - i øvrigt lige som bryggeriets LandBock, jeg anmeldte sidste år.
Sparsomt lysebrunt skum. Kraftig maltduft. Stor mundfylde af maltbolche, farin og brændt karamel med noter af svesker, mørk chokolade og rugbrødsmalt. En god krydret humlebitterhed giver en god rygrad og sørger for at afbalancere sødmen og følge den lange gode eftersmag til dørs. En rigtig god velafbalanceret bock, som absolut kan anbefales.
Dufter af karamel, smager af karamel, er sød som karamel.
En positiv ting kan jeg da sige, denne flaske hvoraf jeg har brugt det meste til øllebrød (jo det spidser vi faktisk en gang i mellem) har holdt sig i flere år end den burde, jeg havde den med hjem fra en tur i Karlsruhe i 2005 eller 2006, sidste holdbarhedsdato er 08 08 06. Den er ikke blevet dårlig, men heller ikke bedre!
Et eksempel på en mørk tysk hvidtøl!
|
|
I Databasen: 8075 Anmeldelser af 107159 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43790 |
10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.
9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.
8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.
7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.
6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.
5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.
4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.
3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.
2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.
0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!