Jeg har sagt det rigtigt mange gange og jeg mener det 100% Amerikanerne kan simpelthen lave øl, så englene synger. Denne Pale Ale skulle nydes i godt selskab med hygge og en masse snak. Snakken forstummede for en kort bemærkning da første tår forsigtigt blev nippet. Ansigtsudtrykket kunne ihvertfald ikke karakteriseres som stoneface, men et sagligt blik i øjnene, røbede, at det her, var noget nær klimaks.

Lad det bare være sagt, at denne Pale Ale, er der dælme lagt krafter i. Smagen er fuldblods og det temperementet også. Der er smæk for skillingerne, og en følelse af, at det var en ølopdagelse der stensikkert faldt ud til U.G.

Opskænket flot varmgylden, med en tæt hvidt skum, en duft af blomster og frisk frugt smyger sig om næseborrene, og prikker til nysgerrigheden. Smagen er ihvertfald også en god og behagelig oplevelse. Der bydes på overmodne frugter, god maltning og en symfoni af god humle og frisk blomst. Den giver en pikant og bitter efterklang, og efterlader en god lang eftersmag. En anbefalelsesværdig øl, hvis man er til humle og krydderi

Denne her øl fik jeg som en trøstepræmie, da jeg ikke kunne finde alle de rigtige svar til Teejays fantastiske konkurrence. Det er spændende at se hvad Westmalle gær kan gøre ved lidt Amerikansk mikrobryg.

Øllet har stået mørkt og køligt og er nu tempereret til den af EBCU anbefalede temperatur. Mit glas er rent og afvasket i hånden, det er et belgisk Ale glas, så det skulle passe fint til øl stilen. Da jeg intet kender til bryggeriet skulle en blindsmagning ikke være nødvendig, da jeg ikke har nogen præferencer der først skal brydes ned. OK nu kan jeg jo godt nok se den søde brunette på etiketten, der er måske lidt uanstændig men jeg tror nu godt at jeg kan koncentrere mig om øllet alligevel.

Det er en ravfarvet øl der er i glasset, der er en lys, fin og stabil skumlag på toppen. Duften er en afdæmpet blanding af karamel og humle aroma, her er slet ikke brugt koriander kan jeg med det samme fornemme!

Smagen er ifølge EBCU "god" men jeg vil nu fortælle lidt mere: Den er frugtrig, ikke påtrængende mere lidt afdæmpet men med tydelige aromaer af f.eks. abrikos, citrus (skal) og lidt antydning af karamel. Maltprofilen er tilbagelænet og sætter ikke de store spor.

Afslutningen er tør, let bitter (en anelse mere end i en Belgisk søster til øltypen) og dermed helt efter mine forventninger da Amerikanske mikrobryg har ry for en go' humle profil.

Det er helt klart en øl jeg vil anbefale andre at smage især hvis man ikke er til de XXXX humle øltyper men godt kan li' en antydning af humle til at sætte sødmen på plads og rense smagsløgene.

Dejlig blomsteragtig duft signalisere IPA. Smagen er blomster og citrus med en kraftig humling. Typisk amerikansk IPA.

Det første indtrk er en kraftig bitterhed fra humlen, der dog hurtigt bliver afløst af en mere floral humling og til sidst er der en syrlig sødme der markere sig mest i en spændende øl. En ren forvandlingskugle af en øl.

Den er god og så kan jeg leve med at der ikke bliver fuldt hus i 3. runde af Ølmesterskabet. For et af mine svar er hevet ud af den blå luft, og skulle det alligevel passe, skal jeg i gang med at udfylde lottokuponer en masse`.

Den har et flot og næsten cremet skum, som dog falder til en lille skumø efter nogle minutter. Det er en ufiltreret IPA som har et diset orangerødt skær og dens aroma er blomstret humle med noter af fersken/passionsfrugt. Smagen er nok ikke så IPA-agtig som man kunne forvente med en amerikansk IPA (de elsker nemlig humle i store mængder). Den er istedet sød i retning af lidt fersken eller ananas og så har den en moderat humlet eftersmag som er halvtør. Etiketten skriver 64,2 IBU, så det er da ellers en IBU-værdi der burde være en IPA værdig. Den er meget smagsfuld og fyldig, og jeg tror ikke at selv en humlefobisk ølnyder vil vrænge på næsen her, for den er meget let drikkelig af en IPA at være. Det er vist en meget anbefalelsesværdig begynder-IPA.

Meget smuk rødbrun øl med et tæt og kompakt, dog ikke vedvarende, skum. Dyb vinøs aroma med tydelig frugtkarakter. Let perlende kulsyre fornemmes straks i munden før en yderst delikat frugtsmag af kirsebær, fersken og ananas giver en dyb vinøs mundfølelse. Lidt varme fra alkoholen bevarer disse frugtige nuancer i lang tid. Den er utrolig velsmagende, men falder knap så tungt som forventet af en barley. Trods sine 9,7 % virker den lettere i sit helhedsindtryk, men flasken er på en pint så mængden taget i betragtning bør få en enhver ølnyder til at slappe lidt af, selvom den umiddelbart virker letdrikkelig.

Det er ligesom om at den vinder lidt smagsmæssigt efter at have stået åbnet i mere end 30 minutter. Det er ikke temperaturen der har påvirket den i positiv retning, idet den er åbnet ved stuetemperatur, som nok også er det bedste for netop denne øl. Måske har det noget med iltning at gøre, ligesom med rødvin. Det kan også være at den blot er begyndt at gøre sin virkning! Godt smager den i hvert fald.

Der var et markant bundfald i min udgave af den romersk klingende IPA, så den blev skænket forsigtigt. Alligevel var der en flot skumdannelse på øllen, der tog sig diset orange ud i glasset. Duften er markant parfumeret og meget amerikansk med smæk på aromahumlen. Smagen er også helt overdøvet af humle og mangler derfor noget modspil fra malten. Samtidig mærker man de lidt høje procenter i baggrunden, selvom de dog er acceptabelt skjulte. Jeg drak halvdelen, for jeg orkede ikke hele dette monster, dertil var den FOR "max". Det er finurligt og sjovt at amerikanerne elsker at sætte fuld gas på deres IPA´er, men jeg synes nu til dels, det er unødvendigt. En velhumlet IPA må være sagen, ikke en overhumlet - ellers ender det bare med at tingene skal være ekstreme for ekstremitetens og ikke smagens skyld.