Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
1 Ølanmeldelser
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner

Ja, ja - jeg indrømmer. Det er lidt navnecentreret og hører næsten de sarkastiske kommentarerLaughing - selvfølgelig skulle turen gå til den eneste hidtil ikke besøgte af Paulaners virkelige højborge på årets Münchentur. Man er jo ligesom en smule forpligtet {#emotions_dlg.rolleyes}. Men turen kan dog i den grad anbefales, for ølhaven er skøn her under kastanierne her i sensommersolen. (se bryggeribillederne klikket op i storformat, ik!) Huset har brewpubstatus og den eneste øl i de 4 flotte kobbertanke indendørs blandt bænkene i det flotte genopbyggede udskænkningslokale er en Kellerbier. Selv om vi i de lækre solskin holdt hvepsene ved selskab blandt de fleste gæster udendørs under træerne, skulle den naturligvis smages, for den fås jo kun netop her i Paulanerhøjborgen.
Skummet var weissbieragtigt tæt og fyldigt hvidt, ligesom også duften mindede om en hvedeøl. Øllet er ufiltreret med en lidt bolsjeagtig maltside, orange- og banantoner. Kun humlebitterheden er pilsneragtig. Bolsjemalten følger humlebitterheden hånd i hånd ud i eftersmagen, der toner bittert ud. Nogen typisk kælderbier (eller på dansk classic) er der således ikke tale om, men en spændende øl som måske kan forene pilsner- og weissbier-fans.

PS. I øvrigt kan på Nockherberg varmt anbefales at bestille husets Bierprobe, som består af 2 dl af 5 af Paulaners forskellige øl (heriblandt denne Kellerbier). Den flinke Kellner serverer og introducerer entusiastisk øllene en for en.



Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8069 Anmeldelser af 107055 øl fra 243 lande og 7157 bryggerier. Billeder: 43684

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!