Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
4 Ølanmeldelser
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: brun karamel
Anmeldt af Paulaner
Svagt beige skum og maltet duft. Smagen er frugtig med lys brun flødekaramel, orangetoner, tydelige fede gærnoter (flødeagtig er som skrevet før vist det perfekte ord) og en lækker aromatiske krydret humling. Alkoholstyrken på 8.5 % spores ikke. Øllet gør i alle henseender et helstøbt lækkert indtryk og er velegnet til en god hyggestund. Jeg tilslutter mig de forrige anmeldere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: kobberrød
Anmeldt af Sarek
En rigtig lækker rød øl med pænt og cremet skum.

Masser af smag. Først karamelmalt, dernæst skovbær og nødder og til sidst en snert bitterhed til at afbalancere øllet.

De 8.5% smages ikke, men fornemmes som et lille svip henover tungen.

Noget af det bedste belgisk øl jeg har smagt længe. "Avisdrengen" kan varmt anbefales.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk ravgylden
Anmeldt af Paulaner

Vidunderlig fransk vinterøl, der virkelig varmer helt ud i tæerne. Skummet er fint og ret holdbart beige og frister med fine kandis og appelsinnoter i den indledende duft. Smagen fortsætter kandistoner og tilføjer lækker brun flødekaramel og lidt pomeransskal. Humlingen er i fin harmonisk balance med den smørrunde maltside og tilføjer en aromatisk krydret kant. En rigtig vinter varmer, som jeg med dens perfekte balance og for typen ret beherskede sødme rigtig gerne drikker igen. De 8 procent mærker man kun i form af fylde og varme kinder, sådan!


Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys rav
Anmeldt af Teejay
Nu er jeg ikke ekspert i alle øltyper, men jeg mener at typerne Saison og Biere de Garde er nært beslægtede øltyper. Saison er den klassiske høstøl som stammer fra Wallonien i Belgien, mens Biere de Garde er den nordfranske version af en høstøl. Biere de Garde skulle betyde 'øl til at gemme' og begge øltyper brygges om vinteren med henblik på at være fyldige og modne til indtagelse under det hårde høstarbejde.

Denne er en Biere de Garde, og den har smukt cremet skum på en lys ravfarvet og klar ale. Gode frugtaromaer stiger fra glasset og i dens aroma finder man også den typiske aroma af hvedemalt, nemlig frisk korn. Smagen har blød lys flødekaramel til at begynde med og den har en næsten flødeagtig fylde i munden, hvor den nænsomt afgiver lidt fersken- og citrussmag som blander sig fint med dens maltsødme. Humlebitterheden er vedvarende og danner en perfekt ramme om en meget velsmagende og fyldig ale. Jeg ville have svært ved at vende tilbage til høstarbejde hvis jeg fik den serveret i en høstak på en solbeskinnet fransk, velduftende mark.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 8070 Anmeldelser af 107066 øl fra 243 lande og 7157 bryggerier. Billeder: 43689

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!