Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
37 Ølanmeldelser
Side 1 af 4 : 1 2 3 4
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af reneac
En dejlig øl der dufter lidt sødt af sommer og den smager dejlig balanceret
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Porteren har en flot og fyldig nougatfarvet skumkrone. Lidt hårdtristet malt er eneste aroma. God engelsk lakrids har overtaget i denne porter ale, og lidt røget brændthed tager til i styrke efter kort tid. Humlebitterheden er nænsom, og det er maltindtrykkende, især den røgede/brændte, som er hovedtemaerne i denne porter. En meget fyldig og smagsfuld porter, som har lige den balance der ligger mellem blød, behagelig og total vildskab. Bestemt en porter jeg vil anbefale til ølnydere der ikke foragter en god, lidt tung og meget smagsfuld porter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kobber
Anmeldt af Teejay
Denne svagt skummende IPA har stort set ingen aroma. Kun en lille smule karamel kan antydes. Når man smager bliver man i tvivl om hvorvidt det i det hele taget en en IPA, for den er kun lidt karamelmaltet med en lille vandet humlet bitterhed i finalen. Jeg har smagt discount-pilsner med større humlebitterhed end denne IPA. Hvis man vælger at påtrykke teksten 'India Pale Ale' på en etiket, så bør man næsten også fylde noget øl i flasken som har en IBU over 2. Hvis man ikke gør det (og det gør Tui ikke), så man er forbrugervildledende og fej, og i min anmelderverden er det lige præcis det som gør at man får en meget dårligt anmeldelse. Så kan I lære det!

P.S.: Øllet kan da drikkes, men en IPA er det ikke.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Grov vedvarende lysebrun skumkrone dækker over en begrænset aroma af hårdtristet malt. Smagen er fremragende og rummer masser af fyldig ristede malttoner med en lille anelse engelsk lakrids i baggrunden. Den er i hvert fald meget typerigtig og kan bestemt ligestilles med mange af de bedste tyske schwarzbier. Kun en svag humlet bitterhed er medvirkende til en lang eftermag hvor det er malten der hele tiden fastholder smagsløgene. Den er bestemt værd at anbefale.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Svagt bitter, meget sødlig i det. Ikke noget særligt, men godt kold en sommerdag, går den nok an.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux

En tynd omgang the (eller øl), har lidt smag af humle, men ellers ikke noget der smager af andet end "festival-øl".

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux

Kort og godt. En almindelig pilsner. Let humlet, en del sødme.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux

Er det værd for HKH Mary at flytte til Danmark, eller er øllene bedre på Tasmanien?
Denne øl er frisk i det, mildt humlet, og har en smag er blomster. En lagerøl i den bedre ende.
HKH Mary behøver åbenbart ikke rejse hertil for at få godt øl, men der kan være der er andet der trækker.

Der gives et halvt point for at man kan dreje kapslen af. godt tænkt!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Teejay

Ølfestival 2010: Meget skumfattig ale med syrlig humlet smag og kun lidt frugt mod finalen. Alen er ikke specielt karboneret, sådan som kan kunne forvente ud fra dens navn. Den er meget let at overse og ikke specielt spændende.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Sarek

En forbavsende velsmagende og velhumlet pilsner fra Down Under. Ligger smagsmæssigt et sted mellem europlisneren og den tjekkiske pilsner, men på en afbalanceret måde.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 4 : 1 2 3 4

I Databasen: 8071 Anmeldelser af 107107 øl fra 243 lande og 7154 bryggerier. Billeder: 43729

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!