Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
143 Ølanmeldelser
Side 1 af 15 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Gylden-rød, uklar
Anmeldt af webmaster
Fandt denne øl sidste sommer på ferie i det franske. Har et lyst skumlag over det lidt uklare og let rødlige øl. Dufter svagt, smager ok. Let malt prifil med en vis frugt aroma af noget som abrikos og æble eller røde bær. Er ikke så ringe som det andet øl jeg fandt i bretagne, men ikke en rejse værd. Afsluttes i det syrlige hjørne og uden mærkbar bitterhed elle humle aroma. (ok for øltypen!)
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun karamel
Anmeldt af Paulaner
Svagt beige skum og maltet duft. Smagen er frugtig med lys brun flødekaramel, orangetoner, tydelige fede gærnoter (flødeagtig er som skrevet før vist det perfekte ord) og en lækker aromatiske krydret humling. Alkoholstyrken på 8.5 % spores ikke. Øllet gør i alle henseender et helstøbt lækkert indtryk og er velegnet til en god hyggestund. Jeg tilslutter mig de forrige anmeldere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: dyb gylden
Anmeldt af Paulaner
Off-white varigt blødt skum og moden krydret melonduft. Blød frugtig maltside af lys karamel, en masse moden melon (hvor humlingen næsten er som den lidt bitre skal), citrus og gær suppleret af en aromatisk velafbalanceret humling. Karboniseringen er veltilmålt og frisk. Lækker blid smørrund og nuanceret sødlig øl som for mig føles mere som Blonde end Tripel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: maghoni
Anmeldt af Ulrik
Farven er vel sådan hen af maghoni, duften er af toffie uden at være vammel.
Julekryderier duftes også og det er fortsat i den søde ende.
En markant humle bitterhed går i harmoni med denne øl og giver et frisk modspil til smagen.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Højst særpræget øl med flygtigt hvidt skum og en syrlig lugt af tørrede kornkærner. De samme tørrede kærner med lidt hengemt lugt som fra gennemtørrede neg på marken i gamle dage før mejetærskeren går igen i maltsiden, mens humlingen er uendelig svag og let citruskrydret. Mundfølelsen er syrlig, let perlende, en smule salt og ret letbenet. Afslutningen er ret saltet og ret kort. Besynderlig øl som ikke ligner noget, jeg ellers har smagt. Ikke decideret frastødende men heller ikke særligt tiltrækkende. I hvert fald helt sin egen og som sådan i for undertegnede bestemt ikke uspændende, omend jeg nok her vil vurdere, at de fleste vil finde den direkte rædselsfuld. Den saltede smag hænger nok sammen med det franske på etiketten, som jeg på mit ubehjælpsomme galliske tyder som havvand.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af webmaster
Nu er det hvidt uden for og jeg sidder her med et sommerminde, en øl som jeg fandt i Frankrig / Bretagne i sommers.

Den er gylden og let i smagen. En rigtig sommerøl der er godt til at stille tørsten. 

Ud over lidt humle aroma så byder den ikke på så meget mere end en pilsner kan, eller sagt på en anden måde, der er ikke så meget der signalere Ale over dette bryg.

Den afsluttes tørt og let humlet, en god bitterhed har den om så ikke andet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Flot skumkrone som har middel holdbarhed. Dejlig maltet aroma. Smagen er rund og fyldig med gode karamelnoter og let frugtig syrlighed. Flot balance mellem maltsødme, frugtfylde og en let tør humlet bitterhed. Her er der tale om en god og dejlig ambrée uden de helt store udsving for typen. Den er let frugtig hele vejen igennem og er en ganske dejlig ale. Skal ikke nydes alt for kold, men måske heller ikke direkte fra kassen. Jeg har taget min direkte fra køleskabet, men efter ca. 30 minutter er det ligesom den folder sig mere ud og åbner bedre op for smagsnuancerne. Dejlig ale som bestemt er værd at købe igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Biere de Garde er en nordfransk øltype der minder en del om de belgiske blonde ale, men nok mest om en saison. Biere de Garde betyder 'øl til at gemme' og er franskmændenes bud på en rigtig landøl, som man typisk brygger i vinterhalvåret for at have den klar til efterårets høst. Jeg kan se at der er blandede meninger om denne øl, men jeg sværger til Tatooz's glimrende anmeldelse og bifalder alt hvad han skriver om den. Paulaner berører dens syrlige udtryk, som jeg klart mener stammer fra en blanding af gæring og humletilsætning. Jeg kan nu godt lide dens lette frugtige karakter og dens lidt syrlige fyldighed som efterlader lang eftersmag hvor lidt tilpas balanceret humle gør den mættende og meget fyldig. Jeg kunne godt forestille mig en nyhøstet høstak på en solrig efterårsdag i det nordfranske, hvor jeg henslænger mig i høet med lidt brød og lidt moden fransk brieost mens jeg nyder denne øl - og som Tatooz også nævner, så skal den være tempereret.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af webmaster
Sidder her med en sommer øl Fra Frankrig. Ok det et en øl som jeg fandt i Frankrig i sommers, ellers har den ikke så meget med en sommer øl at gøre. Den er da dejlig mørk og med et fint dække af skum på toppen. Den dufter lidt krydret og dermed spændende at gå i gang med. Smagen er også let krydret, maltet men ellers lidt anonym. Men det er ikke det hele, for der er også en kemisk eller metallisk bismag som gør at jeg ikke drikker det hele. Afsluttes, gør den det? Næ faktisk ikke, den forsvinder bare. Ikke en øl jeg vil rejse efter igen.

Håber ikke at de andre øl jeg har fra bryggeriet er lige så skuffende!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux

En øl der mangler lidt i at være en rigtig god juleøl. Den har fin smag af malt, humle og en anelse krydderier, men den slår ikek helt igennem.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 15 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 8075 Anmeldelser af 107159 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43790

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!