Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
19 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Flot nougatfarvet skum. Endnu en gave hjembragt fra min kollega, tak for det! Dejlig aroma af mørk chokolade og lidt røg. Smagen er virkelig lækker af hårdtristet/brændt malt med tydelig gode chokoladenoter af den lidt bitre og mørke slags. Røgmalten er tilsat med måde og giver en glat udjævnende finish, som betyder at stouten ikke bliver alt for sød i sit udtryk. En snert af humle mod slutningen, men det er røgen som fastholder eftersmagen mest. Elegant og meget velsmagende stout.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkerød
Anmeldt af Teejay
En meget stor, kraftig og flot grov skumkrone viser sig ved ophældning af denne red ale. Udseendet lever helt op til navnet, for det er en klar mørkerød og meget velduftende ale. Den har en frisk aroma af både hindbær og jordbær, og man fristes til at tro at det er en frugtøl istedet. Bryggeriet omtaler den på etiketten som en double red ale, og med en alkoholmængde på 9.2% kan man sagtens være enig i den påstand. En 'normal' red/amber ale havde nok ligget omkring de 5-6%.

Duften er som sagt hindbær og jordbær, men smagen røber straks en god fyldig karamelmalt, med en let skarp bismag fra alkoholen. Først kan den virke lidt ubehagelig, men mine smagsløg skal lige have lidt tid til at indstille sig helt på denne ale. Efter nogle små lette nip kan jeg meget bedre fornemme dens elegance og smagsnoter. Forsigtige noter af førnævnte bær blander sig fint med den skarpe alkoholprægede karamel og mod slutningen har den en fin moderat humlet bitterhed. Det er en god nydeøl, som kan forveksles lidt med en jævn barley wine. I modsætning til en barley wine vil den her nok ikke blive bedre med tiden, så derfor kan jeg kun anbefale at man nyder den nu og evt. bruger den som erstatning for bordvin. Den kan egne sig godt til stegt kød.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Min flinke kollega, Christoffer, har endnu engang bragt øl hjem til mig fra Brasilien. Jeg sætter virkelig stor pris på disse 'byttehandler' vi laver, for den måde kommer jeg til at smage øl fra fjerne steder, som jeg normalt aldrig ville komme i nærheden af. Denne pilsner falder ikke langt fra en gennemsnitlig europæisk pilsner. Den har den forventelige blide karbonering med en maltprofil der er lidt anonym og tilbagetrukken. Humlebitterheden er velbalanceret og det er en pilsner som er meget ren i smagen. Baden Baden klinger tysk, og hvis der også skulle være en tysk brygmester inde over denne pilsner, så vil det ikke overraske mig. Den har den typiske 'ordnung' som en rigtig pilsner skal have. Det er en gennemsnitspilsner uden fejl, altså hverken kedelig eller enormt spændende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af tux
Ikke det store sus, men i Brasiliens varme (er drukket hjemme i min kolde stue), kunne den nok gå. Let humlet, men dog bedre end så mange andre lyse pilsnere fra de varme lande.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Polar Export er en pilsner der har nydelig vedvarende skumkrone. En let frugtig aromahumle stiger fra glasset, men ellers er det ikke en pilsner der dufter af ret meget. Skummet er lidt cremet og smagen har en god fyldighed som kommer godt rundt i hele mundhulen. Den er maltsvag, men har til gengæld en humlebitterhed som er halvtør og har lidt eksotisk frugt i med i bagagen. Det er en pilsner som tør stikke lidt ud fra typerigtigheden, men den læner sig mest til den lyse side hvor mange mennesker måske vil finde den kedelig. Jeg synes derimod at den er meget forfriskende, tørstslukkende og behagelig let. Den efterlader en frugtig sødme i eftersmagen og med dens halvtørre finale er det en pilsner som falder godt ind i min smag. Boede jeg i Brasilien tror jeg godt at den kunne blive min favorit ved festlige lejligheder. Tak til Christoffer, det var en smuk tanke at du tog den med hjem til mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Denne pilsner er hjembragt helt fra Brasilien af en god kollega. Det takker jeg rigtig mange gange for, og kan konstatere at det er en pilsner fra Brasiliens største bryggeri, som også er en del af den verdensomspændnede bryggerikæde ejet af Anheuser-Busch, som næstefter Heineken kan betragtes som verdens 2. største bryggeri.

Bohemia er en lidt skumfattig pilsner, som dog har en god humlet aroma. Karboneringen er blid og behagelig og smagen har en god maltet smag der straks gør den sammenlignelig med tyske pilsnere. Humlebitterheden er nænsom og balancerer smagen af malt fint. Det er naturligvis en industripilsner, og derfor langer den ikke for alvor ud efter den kræsne ølnyder, men holder sig istedet indenfor den almene norm hvor alle øldrikkere kan være med. I Amerika kalder man det 'drinkability', og vil man brygge og sælge store mængder øl er det naturligvis nødvendigt at holde sig indenfor en vis norm. Alt i alt er Bohemia en velsmagende og tørstslukkende pilsner, som ikke byder på noget man ikke kan finde i mængdevis på danske ølhylder. Men nu kan jeg da også tilføje Brasilien på min liste over lande som jeg har smagt øl fra, så min ølhorisont blev endnu en gang udvidet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux
En swartzbier. Den smager meget af denne tyske klassiker, den er lidt mere syrlig og skarp i smagen end en porter vil være.
Kan, hvis jeg lukker øjene, godt forstille mig på cafe i Rio drikke denne øl rigtig kold.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Sarek

Jeg har det lidt som om jeg er gået over åen efter vand når jeg smager på denne øl. Bevares den er ikke specielt dårlig men heller ikke noget særligt. I klasse med Corona Extra og Sol. Skal jeg nyder en letdrikkelig "eksotisk" pilsner vil jeg nok foretrække en San Miguel (den ægte fra Indonesien).

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay

Lys gylden pilsner med hvidt og vedvarende skum. Dufter næsten ikke af noget, men med lidt omhyggelighed kan man ane lidt humle og lidt aroma af nyslået græs og måske lidt citrus. Smagen er som en vanlig pilsner, let humlet eftersmag og ikke nogle særlige karaktertræk der trækker den op på et højere niveau. Den er dog typerigtig, velsmagende og tørstslukkende.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af webmaster
Fin pilsner med middel / alm. pilsner smag. Den har en let maltet krop og en tilpads humlet finish.
Den er let og forfriskende, fin som tørstslukker!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 8068 Anmeldelser af 107019 øl fra 243 lande og 7156 bryggerier. Billeder: 43662

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!