Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
43 Ølanmeldelser
Side 1 af 5 : 1 2 3 4 5
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Pænt sulfolignende hvidt og varigt skum. Duften er syrlig frugtig, mens smagen har de samme toner. Karboniseringen er rigelig og giver sammen med en let sødme i den frugtige syrlighed øllet et friskt brusende indtryk. Alt i alt er smagsindtrykkene trods nuancerne af malt og små orange lidt vandige og den aromatisk humling kan knapt anes. Nogen stor øl synes jeg ikke der er tale om, men den vinder meget ved temperering og gør trods sin spinkelhed et ganske tiltalende nuanceret indtryk. Men jeg savner altså noget power. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af webmaster
Sidder i nattoget hjem fra Karlsruhe Og nyder denne øl af et tandkrus. 
Dejlig humlearoma, mild malt smag og fin humlet afslutning. God skumdannelse i tandkruset. Fin go'nat øl. 6.5 glas. Gylden, tror jeg
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunlig
Anmeldt af tux
Fin balance mellem maltsødmen og humlen. Let karamelsmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af Paulaner

Härles original øl på etiketten benævnt Dunkelblond og Ohne Filter (ufiltreret). En betegnelse der ikke kan slås op nogen steder. Jeg har valgt at sætte den som en Kellerbier, hvilket for mig kommer nærmest, men den er lidt som en blanding af en Helles og en Dunkel med en Kellerbiers humling. Pænt beige skum og maltet duft med lidt humletoner. Smagen er mørk karamel med sirupstoner, lidt runde gærnoter  og en del frugt. Karboniseringen er ret blød og humlingen krydret og aromatisk. Alt i alt helstøbt og en meget velsmagende og lettilgængelig øl, der med sin afbalancerede sødme fylder ret pænt i munden.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Rigtigt flot stabilt skum med lækre blonder i glasset - og vel at mærke med masser af skum, også når den sidste tredjedel skænkes op. Duften er fristende med både malt og humletoner. Smagen er rund middelfyldig frugtig og let sødlig med bolsjetoner (syrlige frugtbolsjer) med et strejf af orange og lidt gær. Modspillet er en velkrydret aromahumle hverken for let eller for kraftig. Guf for os der elsker den tyske Kellerbier, men stadig upretentiøs og lettilgængelig for enhver. En øl af typen der indbyder til et lille smæk med tungen, hver gang man smager, uden at man behøver selv at huske på det.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav, uklar
Anmeldt af webmaster
Da jeg skulle sende præmien til Paulaner, så tænkte jeg at det kunne da være at hvis jeg og katten indgik en hemmelig aftalte, så kunne jeg nyde næste måneds præmie selv og slippe for turen til brugsen, (hvor de for øvringt ALDRIG kan finde ud af hvordan det nu er at man sender en pakke, men det er jo også en ny dreng eller pige på 16-17 år jeg møder hver gang, så hvordan skulle de da vide det?) Men jeg aftalte med katten at hvis jeg nu fandt en tysk øl på hylderne i Brugsen, så ville jeg da om ikke andet så have en chance.

Nu gør jeg mig nok upopolær med Paulaner, for en Kellerbier er ikke en tysk Classic, men en øl der er enten lagret eller gæret i en åben beholder, hvorved at der er åbent for andre kulturere end lige den som bryggeren har tilsat i form af hefe. Det kan derfor forventes en mindre stilren øl end en pilsner, da rummets mikroflora har haft sin indvirkning på brygget.

Anmeldelsen kommer endelig her: Ravfarvet bryg med et vist svæv der gør den lidt uklar, skumlaget er svundet ind til et ganske tyndt lag, duften er let humlet og med en antydning af sved eller svovl dermed mindre behagelig. Smagen er middelmådig, let malt profil med en antydning af noget frugt, tynd æblesaft, uden sødme eller særlig aroma. Afsluttes ganske let humlet, vel i samme klasse som en Slots pilsner, elller classic (for de smager jo ens)

Ikke en øl der lige med det samme igen kommer hjem fra min lokale Brugs!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Bleg diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Traunstein hører til de mindre kendte bayerske bryggerier, men i Niels Thøgersens glimrende lille hæfte: En ølentusiastisk guide til det gode øl i og omkring München hviskes der læseren i øret at øllet er virkeligt godt. Den lille besked kan jeg bestemt godt tilslutte mig! Zwickl er den tyske betegnelse for en dansk Classic og i reglen altid ufiltreret med gærrester i øllet. Denne er meget lys og har toner af den tyske Helles i sig med et flot hvidt holdbart skum og en svag frugtig maltet duft. Smagen har toner af lidt citrus og på maltsiden lidt sødlig bolsjeagtig med althea noter (de gule gammeldags maltbolsjer, I ved). Humlingen er let bitter og i det aromatiske felt. Mundfølelsen er let til middelfyldig, blid aromatisk med fine frugtige nuancer. En lækker lidt eftertænksom øl, der overrasker meget positivt. Nydt på Isarbräu's brewpub i München.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Middel humle, ikke alt for meget, men alligevel nok til at være en god pilsner.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset rav
Anmeldt af Paulaner
Ret flygtigt offwhite skum men god maltbolsjehumlet duft. Smagen er noget kraftigere humlet end jeg forventede, men holder sig til det urteagtige aromatiske og bliver aldrig besk. Humlen er fint i balance med karameltonerne og bolsjemalten lægger er lidt sødlig bund hertil. Om noget en typerigtig Kellerbier. God fylde masser af smag og kraft og frem for alt en humle der har masser af nuancer og kraft uden at blive besk. Fremragende og nuanceret for sin type - og suverænt den bedste jeg har smagt her. Hertil kommer en herlig flaske med svingprop, gummi og porcelænslukke.

PS. Dette er nok tysklands mest klassiske Kellerbier. Se under bryggeriomtalen mht. den specielle produktionsmetode.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset orange
Anmeldt af Paulaner

Pænt hvidt skum og diset orange, tydeligvis ufiltreret øl. Duften har toner af brun karamel med et strejf af orangeskal. Smagen er (efter bayersk målestok) relativt kraftigt humlet med en del maltfylde. Man gør klogt i at rulle flasken over bordet for at få gærresterne og dermed gærsødmen fordelt mht. balancen. Smagen er meget lig Mönchshof Kellerbier men med lidt mindre maltfylde og helhedsindtrykket på den tørre side. Humlingen er som en tjekkisk pilsner og godt afstemt mod en frugtig karamelpræget maltside. Hvis du holder af en god tjekkisk pilsner, så er det denne du skal bestille ved Chinesischer Turm Hofbräuhaus gigantiske udskænkningsted i den flotte park Englischer Garten kort fra centrum. Øllet læsker godt i solen og vil så absolut tiltale enhver pilsnerfan. For mig er den lige en lille tand for stærkt humlet og en anelse for enstonig i maltsiden til at give topkarakter, men det er en klar smagssag, for tingene hænger fint sammen. Som en lidt anderledes sæsonøl lyser Münchner Sommer fint op mellem de traditionelt svagt humlede bayerske øl.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 5 : 1 2 3 4 5

I Databasen: 8076 Anmeldelser af 107159 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43790

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!