powered by goodbeer.dk
18 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af tux
En tør humlet smag. Let syrlig, hvilket der desværre er lidt for gennemtrængende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset brunorange
Anmeldt af Paulaner
Nu da sommervejret nærmer sig efterårspræg, er det fint at tage hul på en høstbryg. Denne bryster sig af tydelige maltnoter balanceret med en betydelig mængde humle. Malten deklareres fra samtlige kornsorter: byg, hvede, havre og rug! Ja, så tankerne glider straks til Tripel Karmeliet - den underskønne belgiske øl brygget på tre kornsorter. Men så heldig er man dog langt fra her. Der er ikke de store nuancer endsige for mig det mindste spor af decideret smag fra de forskellige malte. Blot lidt orangeskal- , karamel og maltbolsjepræg. Nogen stor øl er der ikke tale om - men en ganske hæderlig IPA (altså den humlerige India Pale Ale) - dog med lidt mudrede nuancer og et lidt uinspireret helhedsindtryk. Dog trods alt lidt over gennemsnittet og med en udmærket eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: klar rav
Anmeldt af Paulaner

Flygtigt beige skum og ubestemmelig svag maltduft. Middel mundfylde af maltbolsje, frugt og moderat humling . Lidt ubestemmelig parfumeret blåbærsmag og rimelig malt-humlebalance. Bæraromaen virker lidt kunstig og på grænsen af det acceptable, specielt da den jo er tilsat. Alkoholen giver varme, men helhedsindtrykket virker på mig vel bolsjeagtigt. Alt i alt en acceptabel øl, som jeg dog ikke vil købe igen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødgylden
Anmeldt af Sarek

Efter at konkurrencen om anmeldelse af månedens øl er slut, kan jeg så anmelde øllet.

Anmeldelserne har alle været positive, så mine forventninger er høje. Og nok en smule for høje. For jeg er faktisk en smule skuffet. Ikke at Høstbryggen er dårlig, for øllet er pæn fyldig og fornuftigt humlet, men det er som om den mangler personlighed. Men et par stykke til en fest skal nok stadigvæk sætte gang i den.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørkgylden glød
Anmeldt af Paulaner
Groft pænt men ret hurtigt svindende hvidt skum. Sprød syrlig maltet duft, der hastigt lokker læberne til glasset. Sødlig fyldig lidt fed smag med masser af frugt, karamelnoter, lidt orangeskal og en anelse syrligt bolsjestrejf afsluttet af en god afbalanceret humling. Jeg har været meget hård ved Ørbæk på det sidste, men denne høstbryg stemmer mig mildt og får mig til at mindes bryggeriets dejlig påskebryg, som skabet stadig gemmer et par flasker af.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden.
Anmeldt af gbjensen

Mørkgylden øl med en beige skumhat der svinder med tiden. Duften er frugtrig, kirsebær er mit første indtryk, men da der er tilsat "blåbærflavour" Nu ved jeg jo ikke helt hvorfor de kalder til for "flavour" det kan jo både være naturligt og kunstigt, men hvis det var naturligt mon de så ikke havde skrevet blåbær eller blåbærsaft ?

Smagen er frugtrig men også parfymeret denne her blåbær "flavour" er altså for kunstig og lidt for dominerende. afslutningen er mere best end humlet. Ikke særlig vellykket.

De forsøger at gøre det det en belgisk frugtøl men den mangler syrligheden, smager i stedet syntetisk og af kunstige sødestoffer. Min første indtryk var positivt, men er nu vendt i modsat retning. Jeg tror ikke at jeg gider at tømme denne flaske i halsen, det er den ikke værd.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay

Allerførst vil jeg give et skulderklap til Sarek for den enestående idé at udpege månedens øl. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at holde den idé kørende fremover. Ørbæk har, siden min anmelderdebut, altid stået for godt og velsmagende øl for mig. Denne høstbryg har dejligt vedvarende skum, god aroma af nyslået korn og malt, hvor især hvedemalten kan duftes. Smagen starter med lidt krydret humle men der frigøres hurtigt en fyldig frugtsmag af bær. Lidt honningnuancer synes jeg lurer i baggrunden, selvom etiketten ikke nævner noget om honning. Malten viser sig som en let sødlig og robust smagsnote, der bærer Høstbryggen op på et plan som gør den lidt mere tung og fyldig end de sommerøl vi netop har taget afsked med. Det er en øl som udstråler sensommer med stadig lyse og varme dage, men samtidig varsler om efterårets snarlige komme med regn og blæst. Tag en sweater på, tænd grillen og server lidt bagte rodfrugter til (tag forholdsregler for regnen). Ørbæks Høstbryg vil være den perfekte ledsager til sådan en sidste aften inden havemøblerne skal sættes indenfor igen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Ravfarvet
Anmeldt af gbjensen

Høj skumkrone der flader langsomt ud, perler i brygget, duft af nyslået korn og tørt græs. Malt, god malt, let ristede toner, aroma af efterår, rønnebær og sjovt nok et spor af lakrids. Kroppen er rund og behagelig blød.

Afsluttes rundt og maltet, kun lidt humlet.

Kan varmt anbefales til høstfesten, vil helt sikkert få liv i både karle og piger.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af tux

Sødlig, ikke til at smage at den er stærk. En god høst (so to speak).

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay

Let skummende ale, som jeg forventede en del af mere af. Humlet og blomstret aroma og en smag som fyldig blomstret og har meget humlebitterhed. Den har nærmest IPA-stil i sin fylde og jeg finder den for ensartet i sit udtryk. Drikkelig, men kedelig i længden.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!