Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
199 Ølanmeldelser
Side 1 af 20 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: kastaniebrun
Anmeldt af Paulaner
Et dybt begrædeligt skifte hos St. Feuillien, som åbenbart forveksler kvalitet med procenter. Øllet har en del af sin afdøde forgængers smagsindtryk og fine brune skum, men procenterne smadrer de forfinede nuancer i både duft og smag og forvandler denne lækre øl til en halvskarp bondegrov dubbel. Jo, her er både mørke tørrede frugter og kandis, men balancen er røget. St. Feuilliens for mig bedste kort, bortset fra selvfølgelig juleøllet, er forvandlet til en ordinær belgier, som jeg ikke vil investere i mere. Heldigvis har jeg stadig en dejlig 75 cl. flaske af den gamle tilbage. 2 år over sidste salgsdag, men jeg kvier mig ved at åbne den. Det vil være som den sidste afsked med en kær gammel ven.
Jeg planlægger selv en tur til Belgien for at opklare, om den gamle stadig brygges, men den ses i hvert fald ikke på hjemmesiden.

Munk, hvis du læser dette, så tror jeg du skal flytte din anmeldelse. Jeg ser, at du har anmeldt ud fra den ny udgave.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Let syrlig. Desværre er syrligheden for gennemtrængende, for ellers har den en fin dyb smag af noget karamel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Maghogny
Anmeldt af Teejay
Ølfestival 2010: Stort flot cremet skum. Dejlig maltaroma med masser af frugt. Cremet mundfølelse med god frugtig smag af rosin, sveske og let citrus. Nænsom maltagtig sødme holder til en passende humlet og langvarig eftersmag overtager. Det er en meget reel og delikat dubbel som vil være fremragende til vinterens retter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Munken
Fantastisk temmelig holdbart skum i gyldenbrune nuancer, men nogen typisk mørk belgier det ikke. Den lever egentlig udmærket op til sit navn, for ligesom med den nye trappist Gregorius mindes jeg om porter, når jeg smager denne.  Også Strussebryggeriets Pannepot, hvor maltens kraft gør øllen tyktflydende uden at procenterne ryger gennem loftet. Præsentationen siger det meget godt, men jeg aner også en snert engelsk lakrids. Syrligheden er vist nok en smule mindre end Gregorius' Thisted-tendenser, og smagskoncentrationen måske lidt mindre end Pannepot, men alkoholprocenten er også kun 8,2, hvilket passende kan være min karakter, selvom jeg forstår 9-tallet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af baaj
Frisk behagelig frugtaroma.

Groft hvidt skum, som dog ikke holder længe.

Fin efterligning af en belgisk øl, den har næsten samme vamle sødme.

Sødmefuld og ikke meget humlet eftersmag.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Ulrik
Et væld af smagsoplevelser opleves i denne øl.
Vi er i de modne frugters verden, men også karamelnoter og malt præger denne øl som egentlig ikke er en typisk belgisk øl efter min mening. Men dejlig er den.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Går ud fra at den er en efterligning af chimay blue, med det navn og at det er en belgisk inspireret øl. den når ikke helt op på chimays niveau, men mindre kan vel gøre det. købte en blue og hælte begge op. den store forskel ligger i fylden. Der er mere smag i chimay, men ellers er smagen at skandsen rigtig god, og den har specielt en gid humlesmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af Munken
I påsken 2011 smagte jeg denne glimrende øl dog uden at anmelde den, men sidste år lykkedes det mig ikke. Dette skulle så have været en anmeldelse, men nu ser jeg på ratebeer, at øllen er udgået og jeg kan glemme alt om at købe den. Det var ellers ærgeligt.

Eftersom forum ikke er oppe at køre (set fra forsiden) lægger jeg beskeden her og giver blot gennemsnittet i point. (mine øjne har stadig svært ved at vænne sig til det nye layout)

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset mørk mahogni
Anmeldt af Paulaner
Fint holdbart lysebrunt svampet skum. Kakao/kaffe duft. Smagen har en velafbalanceret let behersket sødme masser af brændt karamel, kaffe, mørk chokolade plus runde gærtoner og lidt af den aroma, der vist af nogle kaldes cigarkasse(træ). Humlingen er som en typisk belgisk dubbel: forholdsvis behersket men aromatisk krydret og særdeles fint tilpasset helheden. Kulsorte brændte kaffetoner følger den let bitre humling ud i en ret tør finale. En af de bedste og måske også den bedste belgiske danskbryggede dubbel, jeg har smagt med masser af fint afstemte individuelle nuancer i malten. Skal jeg være en smule overkritisk, savner jeg lige et par tangenter på finessen. Men de kan sandsynligvis hentes på en smule lagring. Særdeles fin øl fra det nye midtjyske brygeri.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset brun
Anmeldt af Paulaner

Kakaohumlet duft og pænt men lidt flygtigt lyst brun skum. Smagen er sødlig gærrund cremet med toner af kakao, kaffe, ristede nødder og mørk karamel. Humlingen er for mig det svage punkt, idet jeg finder den en tand for skarp og ret unuanceret med et strejf af mentol halspastil  i finalen. Ellers en af de bedre belgiske dubler og langt bedre end den populære Leffe Bruin. Lidt i retning men knap så god som La Trappes fremragende dubbel.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 20 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 8071 Anmeldelser af 107126 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43745

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!