Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
20 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: rødlig
Anmeldt af tattooz
Et spændende bekendtskab, denne altbier. Tysk og godt bryghåndværk uden diskussion. En helt unik og spændende øl, der med sin klassiske patentprop-flaske betager fra første blik. Øllet er flot rødbrunt, middel skumkrone, som dog klinger af hurtigt. Duften er indbydende og appetitvækkende, af et strejf af frisk modnet frugt, og varm krydret duft.

Smagen er varm middelfyldig, og smører hele ganen, med stort velbehag. God humlekrydret og en fin maltning som står godt til hinanden, og udmunder i en tør og behagelig eftersmag. En øl der klar vil være velegnet til en god frokost. Den kan varmt anbefales.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Typisk tysk øl, middel humle, lidt tør i eftersmagen, og en strågul farve der henleder tankerne på kornmarker og tysk folkemusik (måske min anmeldelse gik lidt over genvind....)
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Fra fad. En god humlet øl, der overrasker ved at have en stærk gærsmag. Smagte dog lidt for meget af diacetyl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kobber
Anmeldt af Janchik
Udseende: Flot kobber, klar med en fingerbreddes skum
Duft: Udmärket humleduft med lidt ceder og blomsterkarakter, let ristet malt med toner af karamel
Mundfölelse: Cremet, let på tungen, middel karbonering
Smag: Rugbröd, karamel/nödder, ren med meget svage frugtnuancer, let humle med cederagtig karakter, en balanceret bitterhed der kommer mod slutningen og holder i sig i svälget.
Karakter: 7/10
Konklusion: En behagelig öl uden de store overraskelser/sensationer, men som er let drukket når man ikke er i humör til de tunge drenge, og som jeg til enhver tid vil takke ja til. Det er ikke en skuffende öl, men heller ikke en der får op af stolen. Der er dog ingen tvivel om at det er en god öl som jeg bestemt kommer til at nyde flere af i fremtiden. Nils Oscar skuffer aldrig
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødlig
Anmeldt af tux
Smager lidt af citrus og karamel. En lidt underlig blanding at få i munden, da de ikke umiddelbart er to smage man plejer at få i munden samtidig. Humlen er som noget hø eller derhen af.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af baaj
Hvidt med ikke særligt holdbart skum

Maltet lidt krydret duft

Syrlig med krydderier - koriander

Lang krydret eftersmag som ender i en svag bitterhed

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunlig
Anmeldt af Munken
En mellemting mellem en dunkel og en engelsk bitter ale vil jeg tro. Dejlig frisk og behagelig, mere smagfuld end en pilsner.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: ravmørk
Anmeldt af tattooz
Nu skulle jeg lige prøve høstøllet fra Randers, og det er ellers en øltype jeg ikke er så fuldbefaren i. Det helet starter ved opskænkningen, den bruser og syder, som en rød sodavand??? Og skummet forsvinder lynhurtigt fra glasset. Hvad sker der lige her? Nå men når det så er sagt, så er den ikke helt dårlig. Lidt flad, men en god frugtsmag humlet op så tingene går fint i spænd uden at dominere hinanden. En spændende øl som rent prismæssigt er pengene værd. Men om det bliver en favorit-høstøl i mit hjem, tror jeg næppe.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødgylden
Anmeldt af Paulaner

Altbier er en gammel i Danmark ret ukendt overgæret tysk type, som jeg her smager for (næsten) første gang. Tidligere har jeg nemlig drukket Randers Høstbryg, der som altbier inspireret øl meget ligner denne. Skummet er beige og ret flot, mens duften minder om gammeldags malt-mentolbolsjer. Det samme indtryk dominerer sammen med et vist indtryk af frugt - æble eller? og lidt karamel i smagen, som er tør, frisk og middelfyldig og præget af en behagelig let lidt snepende humlebitterhed i afslutningen. Typen er et spændende bekendtskab, og flasken er med sin klassiske enkle etiket og nostalgiske svingprop simpelthen ikke til at stå for.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay

I min jagt på Ørbæks Høstbryg, som er månedens øl her i august 2010, faldt jeg over et godt tilbud i min Dagli' Brugs. Tre styk høstbryg (De 5 Gaarde, Randers, Ørbæk eller Svaneke) for kun 40 kr. Svaneke blev fravalgt - selvom de plejer at stå for noget godt. Så nu kommer turen til Randers og deres høstbryg. Den ser ikke specielt prangende ud i glasset. Skummet falder hurtigt til noget ligegyldigt pladderværk. Aromaen er meget svag, men slipper lidt karamel alligevel. Smagen er derimod overraskende god. Karamelsødme er hovedtema, men som bismag finder man grønne æbler som støder til med lidt syrlighed, og blød moden pære som bærer en dejlig frugtsødme hen i en langvarig og meget balanceret humlebitterhed. Humlen bliver aldrig på noget tidspunkt for dominerende, men markerer sig blot i baggrunden med sin tilstedeværelse. Det er karamel, æble og pære og selvfølgelig også lidt af hvedemaltens sødme og friskhed der styrer denne øl. At Randers har valgt at brygge deres høstbryg med baggrund i en tysk Altbier, synes jeg er meget modigt. Altbier er et ægte tysk fænomen, og selvom jeg ikke kan brygge selv vil jeg tro at det må være en vanskelig udfordring at tage op. Den har lidt ligheder med den store Duckstein, blot med mere frugtigt præg. Flot komponeret øl fra Randers. Jeg giver dem helt sikkert "thumbs up" for deres modige Altbier-Høstbryg.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 8075 Anmeldelser af 107158 øl fra 243 lande og 7155 bryggerier. Billeder: 43789

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!