Forholdsvist svagt beige skum, ret blød karbonisering og maltet duft af kaffe og chokolade. Smagen er blød og meget blidt humlet med et lille skarpt bjæf til sidst. Her er både fylde og en del bløde cremede indtryk i form af kaffe, lidt lakrids og chokolade plus en meget tydelige frugtig tone, der minder meget om god solbærsaft. Helhedsindtrykket er helstøbt og lettilgængeligt. En meget behagelig stout, der bestemt skal regnes til de mere søde af slagsen, men chokoladetonerne ikke er så kraftige, at man her kan betegne typen som en chokolade stout.
En skumkrone som dog ikke holder så længe, men en rigtig indbydende øl er det. Duften er unik, da chokoladen virkelig rykker i næsen. Men lad dig nu ikke snyde for der er mere en bare chokolade i denne raffinerede øl. Porter, ja. Men den er nu sin egen. Ikke som man som type forbinder som en kulsort satan man kan gå ovenpå med træskostøvler. Denne her er mere mørk brun og måske lidt mere tynd i det.
Smagen er betemt lækker, og det er en speciel og dejlig øl, som måske mange piger ville falde for. Jeg tror den ville være god til en god desert med creme fraice, da sødme og syrlighed ville give pote for smagsløgene. Men en dejlig rund øl, med udsøgt mørk chokolade en god sødlig maltning, og en fin humlet afstemning. En øl jeg garanteret serverer næste gang der kommer gæster.
Chokostout i ordet bedste betydning. Brunsort som brøndgravers r... og med fint lysebrunt skum og en massiv chokoladeduft. Smagen er velafbalanceret med kraftige lækre chokoladetoner halv bitter og halv marabou. En kaftige supplerende kaffesmag skubber over i en veltilpasset humling der sætter den rette skarpe kant og runder det sødlige indtryk fra starten halvtørt af. Efter min mening bedst og mest frisk direkte fra køleskabet og jeg deler gerne med en eller to. Ellers bliver det lidt for meget chokoladesmag.
Wauuu, for et flot vedholdende lysebrunt skum. Og så laver det iøvrigt en fin krone i glasset. Duften......Ja duften, årha, den vækker minder om noget helt andet end øl. Nu er jeg også inkarneret piperyger. Så der var flammen tændt med det samme, da duften af uovertruffen fin W.Ø.Larsen tobak steg op fra glasset. Sødmen og den afrundede lidt kradse latakia. Men det her er ikke tobak, men øl. Så jeg var egentlig både overrasket og lidt forundret over duften.
W.Ø.Larsen lå lidt i baghovedet. Og det skal siges, selvom det ikke er ægte chokolade den er brygget på, så formår den altså alligevel at imponere mig. Smagen af lidt sødlig "tobak" måske chokolade er der, men jeg synes også, at røgmalten træder fint igennem, og piftes op af en fin kaffebitterhed som rumler lidt og snakker med. Humlebitter synes jeg nu ikke der er tale om, men en bitterhed der kommer fra de røgtoner der er i øllet.
Iøvrigt en fin mørk øl, som er indbydende, og synes jeg ville passe fortrinligt til en sød desert. Eller som jeg nu bare har gjort, at sidde og fise husleje af foran brændeovnen, og filosofere lidt over livets fortræffeligheder, og bare nyde et godt glas øl.
ps da ingen andre har nævnt det: er det ikke vanilie som træder tydeligt frem? (er ikke så skrap i madlavning)
pps: ser nu at jeg har givet leffe brune 7, og så må denne her lidt ned. Måske er det fordi jeg elsker mørk chokolade, men som øl er den altså kikset. Lad mig vove folkets vrede og dumpe den en hel karakter.
Alt er sådan set sagt om denne stout, men jeg kan ikke holde nallerne fra tastaturet
Der skal et par ord med på vejen til denne FANTASTISKE stout. Først og fremmest vil jeg sige, at her er der altså tale om en stout hvor selve opskænkningen bør ske på nøjagtig samme måde som en Guiness. Åha......Sikke et syn der venter en, og assosiationerne og det genkendelige fra en Guiness begynder så småt. Allerede her er der nået et niveau som ses ret sjældent. Skummet reagerer som en Guiness, og helhedsindtrykket gør en stout-elsker varm om hjertet. Opskænket af tre omgange står den i sin pragt, med en temperatur omkring 10 grader, den uimodståelige og indbydende chockoduft kildrer i næsen, og lugter laaaaaangt væk af ypperste kvalitet og fremragende bryggerhåndværk. Her er der lagt op til nydelse og forførelse.
Chocko smagen minder mig unægteligt af 70% Vahlrohnachokolade, der giver den en lækker pikant smag, med en både lidt bitter og rund eftersmag, og en dejlig mundfylde. Den mætter, og den manifesterer sig og giver nyderen oplevelsen af, at her har man simpelthen fået guldet foræret. For prisen er forholdsvis lav i forhold til det man får, nemlig verdens "næstbedste stout". Jeg er ihvertfald overbevist 
Under det mørke brune flotte skum breder der sig en fristende sveskeduft, der ikke umiddelbart signalerer stout. Den er der til gengæld straks i smagen, der viser saftige toner af mørk chokolade, lidt lakrids, kaffe og en god og lidt enstonig humlebitterhed. De høje procenter giver sammen med en velafbalanceret humlebitterhed et lidt skarpt men bestemt ikke ubehageligt modspil til chokoladetonerne og sveskepræget og klinger sammen med de øvrige indtryk ud en lang eftersmag med et lille klædeligt pust af røg. Min hidtil bedste chokoladestout.
Blev måske en smule skuffet, men der altså ikke tale om dårlig øl, den faldt bare ikke i min smag.
Min reference er Choko Stout fra Svaneke og den er klart bedre, men jeg er faktisk ikke klar over om der chokolade i denne.
Tidligere har der været en øl fra Svaneke, også lavet i samarbejde med Kjaerrstrup. Tror ikke den laves mere?
Denne øl er meget mørk, nærmest sort, flot beige skum som ikke holder længe.
Den har en smule karekter af chokolade, nærmest brændt chokolade som efterfølges af en svag syrlighed som jeg ikke rigtig kan bestemme.
Øllen vinder helt klart hvis den nydes ved en lidt højre temperatur en de anbefalede 8 grader.
Chokostout er bestemt ikke min type, men til 10 kr. for en dåse, skulle den naturligvis prøves. Her er ikke det store at tilføje til det andre allerede så glimrende har sagt. Skummet på dåsen er ikke meget at tale om, men duften af stout og chokolade er fin. Smagen er tør - behagelig tør i forhold til Svanekes chokostout. Marabouen kan jeg da godt genkende lidt af, men jeg synes chokoladeindtrykket i denne øl er bedre og mere præget af den gode kakaoholdige chokoladetype frem for Marabous sukker og mælkepræg. Jeg drak øllet ved stuetemperatur, og det bekom mig godt. Nuancerne er gode, adskilte og faste og malt/humlebalancen er fin. Skal jeg have en chokoladestout en anden sjælden gang skal det være denne.
|
|
I Databasen: 8071 Anmeldelser af 107107 øl fra 243 lande og 7154 bryggerier. Billeder: 43729 |
10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.
9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.
8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.
7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.
6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.
5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.
4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.
3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.
2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.
0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!