Your browser does not support script


powered by goodbeer.dk
240 Ølanmeldelser
Side 1 af 24 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En hell helt over i bock-klassen, har smag af korn som mange tyske øl har.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset mørk ravfarve
Anmeldt af Paulaner
Anmeldt første gang 5.5.2010.
Sødlig malt bouquet og flot holdbart offwhite skum. Smagen har stor mundfylde og kan bortset fra humlepræget næsten minde om en bock med sin sødme og maltpræg af karamel og noter af honning, farin og modne blommer. Det forholdsvis kraftige bid af den typiske svanekekrydderhumle (som jeg ikke ved hvordan er sammensat) ændrer dog det samlede billede fra bockindtrykket. Tilbage står man med en dejlig fyldig øl, som en en af mine danske favoritter og kan kan nydes både med og uden mad. Desværre både hører jeg (fra en af øens egne restauranter) og har også erfaret med egne smagsløg, at Svaneke ikke kan levere et konstant produkt. Ærgerligt - for snart får man en Mørk Guld, hvor bitterheden præger og snart en, hvor maltfylden har teten. Ærgerligt og for dårligt af det bornholmske bryggeri. Jeg giver 8 glas.

Genanmeldt 13.4.2013. Igen, igen anderledes end tidligere. Farven er nu lys mahogni og det svage skum nu beige. Duften er karamelmaltet, og smagen ligger på en let bund af mørk sirup med udbygning af kaffe og et strejf af brun karamel. Humlingen er lidt skarp og enstonig og mundfølelsen over i det næsten tørre. Nuancerne virker ret sammenmudrede, og i forhold til tidligere virker øllet næsten som en 2/3 Brown Ale. Jeg er personligt ved at være træt af Svanekes metamorfoser i netop denne øl, som jeg bedømmer som den hidtil dårligste af slagsen. Jeg trækker et stort glas fra og går ned lige under 7. Jeg køber ikke denne øl mere nu, og min begejstring for Svanekes mere og mere udvandede myriader af forskellige øl, der aldrig kan holde en konstant stil og en fast nuancepalet, er ved at være lunken. Koncentrer jer om at lave et bedre kvalitativt, mindre omfattende og frem for alt mere konstant repertoire, tak. Svaneke!

.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Munken
Det er egentlig fantastisk, at en øl med den styrke og de rette råvarer kan være så anonym. I modsætning til de fleste danske pilsnere og guldøl er dette en ren malt øl, altså ikke fyld af råfrugt, og lad mig lige komme tilbage til de danske pilsnere, for hvorfor i alverden forsøger Carlsberg ikke at lave en ordentlig pilsner uden råfrugt, sådan som tyskerne jo åbenbart kan? Jeg fatter det ikke, men måske findes svaret i, at denne øl er så kedelig til trods for de gode råvarer. Kan de ikke få en 7 procenters ren malt til at smage interessant, er det vel endnu mere umuligt for dem med en pilsner.

Den er jo dog ikke ubehagelig, og dette eksemplar blev drukket af dåse hvorfor jeg ikke kunne betragte skummet, men den virkede nu ret flad. Sødlig malt, og lige knapt humle nok til at undgå katastrofen, imponerende at Paulaner fik så mange nuancer med. Kold smager den næsten af intet, varm bliver den for vammel, men der er lige et vindue på 2 grader, hvor den går an. Alkoholen er for stærk relativt smagen og det trækker den ned under Sort Guld.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
let spritet, og lidt sur. billig stærk øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: guldgylden
Anmeldt af Paulaner
Pænt men flygtigt gnistrende hvidt skum, der med næsen nede i glasset udsender en lækker maltet duft, som for mig formelig skriger Maibock på stedet. Alle smagsindtryk siger nøjagtig det samme: Lys flødekaramel, honning toner og lyse frugter (ja jeg kan også ane Teejays fersken og pærer) i en lækker maltside, der dog har ret så svært ved at udfolde sig underlagt den høje alkoholprocent. Hertil kommer så en aromatisk ret svag humling med lette lakridstoner. Maibock på efter min vurdering og jeg har dog trods alt i den grad boltret mig i netop denne type. Havde det ikke været for den sindssyge høje alkoholprocent, der er helt ud af proportion med øllets øvrige indtryk ville jeg have sagt 8 glas. Men spritten brænder hårdt i mundhulen og nedtromler næsten alt andet. Gode råvarer javist, som næsten altid hos Hancock. Det får mig til at standse faldet allerede ved 7 glas, men jeg undrer mig sårer over, hvorfor Hancock ikke i pagt med tiden har sænket den til 6.5 - 7 procent. Så havde balancen mellem alle indtryk været til stede med et slutresultat i en virkelig anstændig dansk Maibock til en yderst rimelig pris.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Munken
Sort Guld viste sig overraskende at være vinderen i den direkte dyst mod Hof og Carls Special. Måske er smagen ikke så "spændende" som den afvigende Special, men den er fyldig, rund og behagelig, og klart den bedste ledsager til mad. At den evt. smager kedeligt ovenpå en Warsteiner skal ikke komme den til skade i denne bedømmelse. Måske den bedste danske standard-guldøl under elefant-styrke.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Ekstrem stærk smag af alkohol, lettere brutal i smagen Ikke dårlig, men helt klart en "billig øl"
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk mahogni
Anmeldt af Paulaner
Her er der delte meninger om en klassiker, som jeg, tro mig om man vil, faktisk smager for første gang. Sareks begejstring er smittende, og jeg er grundlæggende helt enig i hans bedømmelse og de ting, han skriver. Den er hammerstærk, men jeg synes ikke, den er decideret sprittet. På den anden side er jeg også enig med Munken i, at de udenlandske Bocks som fx Andechs og Leute både skal ind i bedømmelsesgrundlaget og også uden for diskussion er bedre og mere nuancerede. Men Gambrinus Dark er en overraskende dejlig nuanceret øl med masser af ædle bocktræk, en fremragende maltside og et velafbalanceret helhedsindtryk. Ydermere er den dansk og dertil som sine 10 kr. meget billig for en specialøl i betragtning af sine kvaliteter. Jeg giver 8 store glas, hvilket hos mig er en virkelig god karakter for en dansk øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: flot hvid skum
Anmeldt af reneac
En dejlig pilsner med lidt bid, man kan tydeligt smage humlen og en dejlig efter smag af bitterhed uden det bliver for meget
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødgylden
Anmeldt af Sarek
Man kan fejre jubilæum på mange måde. Albani markerer 50 år for den originale Giraf Beer, (vist nok den med den røde etiket, ikke Giraf Gold, men dåsen ligner godt Giraf Gold såe), med en højpotente guldøl.

Den er tung ja men sjovt nok ikke så sprittet som den kunne være med 10%, brugen af glukosesirup og majs begrænser også andelen af karamelnoter. Faktisk er den eneste smagsnoter ud over en svag sukkersødme en smag af pære.

En flad og næsten smagløs øl, hvis styrke ligger i ... ja styrken.

Et suplement til de andre 10% bryg så som Årgangsbryg og Master Brew, men forskellen er ikke stor, og man skal være fast inventar på drankerbænken for kunne smage forskel.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 24 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 8070 Anmeldelser af 107066 øl fra 243 lande og 7157 bryggerier. Billeder: 43689

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!