Frisk let øl med kraftig citrus humling som skjuler procenter lumsk. Ja, her er for mig dømt Duvel-klon og dertil en af de bedste sådanne jeg hidtil har smagt. Skal vi gå linen helt ud i sammenligningen, så er både det faste hvide skum, der bruser ved hver eneste ophældning, det samme, ligesom den blege gyldne farve og den skarpe citrushumlede duft også går igen. Smagen er lige en tand mere rund end Duvel i maltsiden - som syrlige grape drops, mens øllet, foruden Duvels citron/grape toner her også har et lækkert strejf af orange. Selv om tingene hænger rigtigt godt sammen, så når man ikke helt op til en Duvels fylde, men alligevel så virker denne bestemt ikke som en bevidstløs kopi. Bestemt en klasseøl til 8 store glas.
En flot mørk øl som virkelig minder om en porter i farven, og et tæt lysebrunt skum lægger et fint låg i glasset. Duften byder på pikant chokolade og kaffe. Smagen er spændende da den ikke er typisk for en ale. Her bydes der på en udsøgt maltning, som virkelig giver god dybde. Humlingen er helt i top. Der er både kaffe chokolade og lakrids på spil, og alt i alt så går alle aspekter fint hånd i hånd.
En øl som virkelig bør nydes med respekt.
Duften er overaskende aromatisk, lakrids noter....sød lakrids og mørke frugter og man forbløffes af en dejlig friskhed som fuldender smagen sammen med en anelse bitterhed.
Jeg er meget overasket over denne øl som i øvrigt er med moderat skumkrone og kulsyrer som er helt uden betydning for smagen.
|
|
I Databasen: 8069 Anmeldelser af 107055 øl fra 243 lande og 7157 bryggerier. Billeder: 43684 |
10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.
9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.
8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.
7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.
6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.
5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.
4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.
3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.
2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.
0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!