Efter min gode oplevelse med Weihenstephaner Hefeweiss er jeg nærmest tvunget til også at følge op med samme bryggeris Dunkel hefe. Samme gode friske aroma af banan og hvedemalt møder mig med forventning om ligeså god og fyldig smag. Banansmagen er umiskendelig og tilkendegiver en weissbier der ikke er for sød, men stadig hører til den smagsfulde og lette øltype som en hvedeøl skal være, også selvom den er mørk. En lille smule brændt maltkarakter med meget lette karamel- og chokoladenoter forkæler ganen. En lille smule citrus i eftersmagen holder den i en flot balance så sødmen ikke får for stort overtag. Nu er dunkel weissbiers ikke netop en af de øltyper jeg har allerflest præferencer indenfor, men jeg erkender blankt at denne er meget velsmagende og svær at overgå. Jeg giver den et modigt 8-tal med fare for at blive irettesat af de virkelige kendere af tyske weissbiers, som også bidrager med anmeldelser her på Goodbeer.dk. Og ja, jeg kan sagtens overtales til en genanmeldelse på et senere tidspunkt.

Fint hvidligt, lidt brunligt skum

Dejlig weissbier duft.

Krydret aromatisk smag. Koriander.

Det krydrede holder ved i eftersmagen, så man  har glæde af den længe

For Paulaner gælder det omvendte af Indslev: Den almindelige Hefe er bedre end den dunkle. Denne her er dog stadig en glimrende tår og med en dejligt saftigt bid, men ikke med Indslev Mørk Hvedes fuldfede smagsfylde. Kan pt fås i Mad og Vin i Magasin, der også har La Trappe Dubbel til overkommelig pris.

Så fås det bare ikke bedre, tror jeg?! Det her er den onde hylemig den bedste dunkel weissbier jeg har nydt. Der er selvfølgelig andre Bayerske weissbier der snuser den i nakken. Men jeg har ikke smagt nogen bedre derfor mine 9.5 Finder jeg en der når tinderne så ryger der et 10 tal

En udsøgt volumiøs flot og potent dunkel weissbier, hvor skummet virkelig arbejder under opskænkningen, og slutter af med at lave en flot skumkrone. Duften er frugtrig spændende og appetitvækkende. Og så, er smagen altså lige derhenne hvor man føler, at vingerne vokser ud af ryggen......Det er altså en lækker sag, og bør nydes med andagt. De typerigtige toner af banan citrus vælder frem, og smørrer ganen. Men en fin krydret smag hvor et svagt skær af kaffe lurer og spiller med på klaveret, er bestemt en oplevelse af de bedste. Kan varmt anbefales, til ren forkælelse og hygge

Må hellere skynde mig med denne anmeldelse, så jeg midlertidigt kan nuppe tredie-pladsen over den aktuelle bruger-top-10

Tatooz og de andre har ret. Den er for vandig til at være en god Hefe Weiss, men jeg synes nu også det dunkle kunne være bedre. Her har Keiler Weiss måske førertrøjen. Den er dejlig, men mere dunkel end weiss. Jeg ved ikke hvor det "officielle smagssnit" ligger, men denne falder under alle omstændigheder på at være for tynd. Bortset fra det en udmærket øl ;)

Så tog jeg alligevel hul på denne efter weissbier-fanatikeren Paulaners mening bedste dunkelweisse. ER den så bedre end Keiler? Jeg ved det ikke, men god er den, så lad mig bare holde mig lidt under P. Den er lysere, mildere, mere cremet og tættere på en normal hefe weiss end på en almindelig dunkel. Begge 2 er super kvalitet, må lige hen og hæve Keiler lidt efter en tår mere.. Hvis økonomien og tiden tillod det, ville begge have fast plads i min kælder

Måske overdriver jeg det med udseendet for at drille Paulaner. På Ratebeer er den listet som en alm. hefe weisse, men man smager da tydeligt de dunkle hensigter, som dog ikke tager overhånd. Eftersom jeg er totaælt novice på dunkelweisse, skal man ikke lægge så meget i min karakter, der mere er en foreløbig note. Weissbier er for mig en sommerdrink, men den dunkle smag kan lokke den ned på en råkold november.

Nok er jeg en stor tilbeder af weissbier, og holder meget af øltypen. Lige med hensyn til Engel-Bräu, der synes jeg måske jeg kommer lidt ud på den tynde is.

At bryggeriet befinder sig midt i bundesligaen, er et aldeles fremragende og rigtigt synspunkt, som jeg også deler.

Jeg fandt et ægte weissbierglas frem, fik den skænket op, og vupti, en flot dunkel weissbier med et fint lyst skum tårner sig op foran en. Lige dér er øllet perfekt. Men!! Smagen? Jeg har svært ved at karrakterisere den fordi den egentlig, både har en masse spændende nuancer, af friske frugtige noter banan og en kende citrus. Og som Paulaner så rigtigt skriver, så er det rodet rundt i én pærevælling, og det minder smagsmæssigt om en letbenet dunkel man har piftet lidt ekstra frugt i. Og nej englene synger ikke her! De græder! Når man sammenligner andre Tyske weissbier og prøver at lave en sådan cirka typerigtighed af hvordan sådan én bør være, Paulaner & Franziskaner, så synes jeg denne Engel mangler det sidste skub i bagdelen for, at komme i nærheden.

Jeg savner helt konkret lidt mere gærsvæv i øllet, og en anelse mere hvede, så tror jeg godt den kunne rykke op i Bundesligaen. Altså de ting der nårmalt er med til at gøre en weissbier karakteristisk, og giver den krop. Den når lige gennemsnittet, og ikke mere.

Crailsheimer Engel-Brau laver gedigent øl. Godt håndværk som regel, men sjældent så englene synger i fryd derover.

Der er heller ingen engelsang her. En solid men lidt rodet dunkel hefeweizen uden de store armbevægelser.

Blegne lidt i forhold til den udemærket Keiler Hefeweizen Dunkel, som jeg smagte tidligere på ugen.

Dunkel Hefeweizen forbinder man normalt med Tyskland, men i USA brygges de også i stor stil. Weyerbacher brygger den som en 'Double Dunkelweizen Ale' og det afspejler sig ved en alkoholprocent på 7. Om det rykker for meget ved typerigtigheden vil snart vise sig.

Den har en moderat cremet skumkrone, og masser af store gærrester svæver rundt i glasset. Det vil måske afskrække nogle øldrikkere, men ikke mig. Jeg tygger mig gerne igennem bundfaldet hvis det er nødvendigt for helhedsindtrykket. Hvedemaltens friske aroma af nyhøstet korn er tydelig i aromaen og blander sig livligt med lidt hårdtristet malt. Lidt syrlige bærfrugter er at finde først i smagen men erstattes med tiden af hårdtristet malt, nyhøstet korn, mørke karameller og banan- og chokoladenoter. Den er meget fyldig og smagsfuld og det er nok hér den adskiller sig mest fra en tysk dunkel hefe og istedet bliver rigtig amerikansk. Her spares der nemlig slet ikke på noget, og resultatet er en lidt frembrusende og provokerende dunkel hefe som mine anmeldervenner der mest sværger til tysk 'ordnung' nok vil finde 'sehr schlecht'. Jeg må indrømme at den ligger lige på kanten, og måske mest læner sig op af en doppel-hvedebock, men jeg kan ikke komme udenom at den smager fantastisk godt og selvom typerigtigheden er gået fløjten, må jeg indrømme at den er velbrygget og særdeles velkommen i mit glas en anden gang.