Ølanmeldelser
Online nu?
Gæster: 71
Brugere: 0
6939 Ølanmeldelser
Side 1 af 694 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Farve
Dato
Bruger
Lidt sprittet i smagen, og godt frugtagtig
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
En god kraftig øl. Den har fylde og sødme som en rigtig Brock skal have
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Lidt tynd øl. Den mangler noget mere sødme og fylde
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
4
Gylden
17/05-2012
Den smager ikke så meget af røg så det gør noget. En begynder øl i røgøl verden
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Lidt sødlig i smagen. Lidt tynd i det også.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Pænt flygtigt hvidt pilsnerskum og let urteartig humlet duft. Smagen vil være svær at skille fra den danske grønne Tuborg i en blindsmagning. En lidt anonym maltside med lette frugtige toner og noter af græs afbalanceret af en fin nuanceret let bitter humling i en tør finish. Karboniseringen er frisk og alt er lydefrit men også ret forudsigeligt. Den europæiske internationale standardpilsner er her i sit sædvanlige udtryk og Alfa Beer vil være det naturlige valg for turisten, der nødigt i det fremmede Grækenland slipper sin danske øl. Men for os, der ikke mener, at øl skal være ens overalt, så...
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
7
lys gylden
16/05-2012
Ja, beskrivelsen en pilsner lige ud af den internatonale landevej er rammende. Anstændig og med en god bitter men ikke alt for bitter humling og en blød rund ikke ueffen maltside. Skummet er hvidt og ret flygtigt og duften let humlet. Ikke noget at skrive hjem om, men bestemt heller ikke dårlig. Men under alle omstændigheder uden særlig aha-oplevelse. Drik den bare kold fra køleskabet. Fås pt. i FAKTA for under en 10'er og er heller ikke mere værd.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Groft skummende ale som dufter meget lækkert af lette humlenoter iblandet appelsin. Smager sødt af bær, men har også lidt bittert præg af appelsinskal. En meget delikat saison som har den helt rigtige frugtsødme med tydeligt præg af gær. Det hele overgår til en nænsom humlet bitterhed der holder på sammenhængen mellem sødme og bitterhed. Superlækker.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
9
diset gylden
15/05-2012
Stilen er tysk hvedeøl, også kaldet Weissbier, og øllet er med alle karakteristika som en weissbier skal have. Kraftigt tykt hvidt skum og en dejlig duft af banan og nellikker. Smagen er også klassik weissbier.

En udemærket weissbier uden helt at ramme de bedste tyske af slagsen, men mindre kan også gører det når prisen kun er 10,- i Netto.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
10
Ravrød
15/05-2012
Meget tillokkende duft af blomster og karamel. Smagen er ligeledes fuld af karamelmalt og en humle som signalerer blomst, forår og fylde. Karboniseringen er lidt hård, men ikke på en overdreven måde. Den er nok lidt maltsød for typen, men det faktum at den samtidig er lav på alkohol holder den helt sikker oppe. Jeg tror det er den første lavalkoholdige danske øl jeg smager, hvor smagsindtrykkene samtidig er så høje som tilfældet er. Det er rigtig dejligt øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 694 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


I Databasen: 6939 Anmeldelser af 80949 øl fra 242 lande og 6956 bryggerier. Billeder: 39056

powered by goodbeer.dk

Øl karakter skala

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!

Det Danske Ølsprog / Guide til ølanmeldelser