Pænt hvidt for en weissbier lidt flygtigt skum. Duft: Lækker tung sødlig af grøn hvede, banan og koriander. Smag: Kraftig traditionel weissbiersmag - dog med nedtoning af den korianderskarphed, som man her som oftest finder. Men denne skarphed, der som oftest udfylder humlens rolle her, er lige nok til afbalancering af det sødlige indtryk. Smagsspektret er relativt bredt med masser af frugt, banan og (som lidt usædvanligt for en lys weissbier) en anelse let brændt karamel. Nuancerene kan godt virke lige en anelse udtværet mod hinanden, men mundfylden er rigtig bred og saftig. Øllet er i sin genre på fuld højde med mange af de bedste bayerske fætre mod nord. Bemærk også alkoholprocenten! Den er næsten en helt procent under normalen for typen. Også dette taget i betragtning er krop, fylde og aroma i denn weissbier helt i top. Alt i alt et meget fornemt østrigsk bud i genren.

Ja, tilgiv mig - ind imellem må man vel også forfatte en anmeldelse i vrede. Som i alt andet i denne øl er selv skummet sparsomt. Desværre næsten en parodi på min højtelskede bayerske weissbier, som her synes at have været mere end betænkeligt nær vandhanen. Alle denne herlige øltypes traditionelle smagsindtryk er udvandede til det karakterløse, hvortil kommer, at den også i gærsvævet næsten er reduceret til en filtreret weissbier krystallklar. Ingen fylde, ingen glød i glasset, stor set ingen hvedesødme og -aroma, ingen gærsmag og ikke meget koriander og humlerygrad – bare tynd, tynd og syrlig med en smule metallisk bismag. Er end ikke til en Paulaner eller Weihenstephaner Hefe Weisse, som en Slots til en Grøn Tuborg. Prisen var 5 kr. i Fakta – objektivt set er den det vel værd. Men selv det taget i betragtning bestemt ingen pryd for Bamberg og Bayern. Jeg glæder mig over, at jeg ikke ofrede mere og nu kan imødese en hel krone retur for dåsen , Men gruer på vegne af de potentielt kommende weissbier entusiaster, hvis første møde med typen bliver dette.

Hvor er du dog smuk og lokkende med dit tykke cremede gullige skum og din herlige glød i det duggede høje Paulanerglas - du min yndling. Hvor længe siden er det ikke sidst vi hyggede os sammen. Hvor fristrende og sprød er ikke din berusende duft af banan og grøn hvede. Hvor fyldig og karakterfast er ikke din smag af de samme ingredienser plus citrus og orangestrejfet og koriander-skarpheden i din krop, som er din rygrad fremfor fra den normale plebejerøls humlebitterhed. Hvor fint adskilte er ikke dine nuancer og hvor frisk er ikke dit helhedsindtryk her koldt opskænket på en dejlig dansk aften, hvor terrassens fliser afgiver dagens sidste sommervarme mod mig lige inden solnedgang. Jo, her har vi i sandhed en af Münchens bedste Hefe Weisbier - Bayerns bankende hjerte, en sand navnebror og trofast ledsager gennem både livets glade og svære tider. Men jeg må spare på de sidste aftapninger. Der er ikke mange øl tilbage fra dette herlige bryggeri, der venter på mine kærlige anmeldelser. Skulle nogen efter dette være i den mindste tvivl om baggrunden for denne utilslørede begejstrede tilbedelse, så læs venligst mit dæknavn - sådan

Pænt beige skum dog ikke helt så holdbart som i fx tyske weissbier. Ikke udpræget behagelig duft af vådt pap. Smagen er som bekrevet på flasken med sensommerpræg af nyhøstet korn og forholdsvis frisk og perlende med noter af karamel og citrus tilsat en god rønnebæragtig bitterhed. Men desværre er der også et  jordslået præg, som følger med ud i eftersmagen og punkterer det friske indtryk. Eftersom jeg har smagt to flasker for en sikkerheds skyld er det ingen fejl i øllet, bare en smag jeg absolut ikke bryder mig om. Synd, for alle de andre indtryk var positive.

Den smager meget af en tysk schwartzbier, og det gør de faktisk rigtig godt.

En af de lidt mere spinkle münchener hefe weisse. Flot hvidt skum som det sig hør og bør for typen, ligesom den sædvanlige herlige syrlige smag og duft af banan og koriander heller ikke fornægter sig. Jeg vil klassificere Löwenbräus Hefe Weisse til en af de lettere af typen. Den er fint afstemt, letdrikkelig og herlig på en varm sommerdag, men kommer ikke helt på højde med de lidt mere fyldige fætre fra Paulaner og Franziskaner. Bemærk dog den flotte klassiske etiket.

Hvid og nydelig skumkrone med hvedeøllets klassiske aroma af korn. Smagen er også ganske klassisk med noter af banan, men måske er den en anelse udvandet i eftersmagen. Det er bestemt ikke en høj kvalitets hefe, og i øllens beskrivelse nævner Sarek at den formentlig er brygget til Coop. Det tror jeg faktisk er helt rigtigt, for i Coop finder man lige nu denne, samt samme bryggeris pilsner, til blot 4,95 kr. pr. styk. Til prisen finder jeg den ganske god.

Desværre er denne blevet al for manges første (og måske af samme årsag sidste) bekendtskab med weissbiertypen. Erdinger har typens sædvanlig ingredienser: flot skum, banan- og koriandersmag osv. Men alt i alt indgiver den for mig et en kende karakterløst blegt indtryk af industribryg, der mangler en kærlig hånd. Omvendt skal jeg dog ikke afvise, at netop Erdingers afdæmpede indtryk hos nogle trods alt kan introducere weisbiertyper for en begynder på en god måde. Typens klassiske karakteristika finder du til gengæld i rigt mål hos fx Hofbräuhaus, Franziskaner - min første weissbier overhovedet herefter blev jeg i den grad forfalden. Også i Paulaner Hefe Weisse og den fine østrigske Edelweis finder du helt anderledes karakterfaste og fyldige Hefe Weisse produkter. Her kan du gå videre med dit bekendtskab til typen og havner måske som jeg med dunkelweisse som din favorit.

Her er der tale om en klassisk tysk hefeweiss når den er bedst. Stort, hvidt og cremet skum. Tydelig duft af hvedemalt. Sødlig smag der udstråler friskhed med noter af banan og nyslået korn. Hvorvidt den er dårligere eller bedre end Erdinger, Oettinger eller andre af de store tyske hefeweissbier tør jeg slet ikke tage stilling til. Det kan fastslås at den er typerigtig, velsmagende, tørstslukkende og en rigtig forårsbebuder.

Efter en lang og produktiv arbejdsdag i hjemmet (afdampning af tapet samt efterfølgende hovedrengøring) er det en fryd at se denne smukke gule hefeweiss med sit fyldige hvide skum. Hvedemaltens typiske aroma af korn stiger fra glasset. Smagen af den sødlige hvedeøl med toner af banan er perfekt på denne årets første forårsdag (i hvert fald har vi forår i København idag). Forventningen om forår stiger og ligeledes stiger mit humør. Der er noget opmuntrende ved hvedeøl og forår. Måske adskiller Erdinger sig ikke væsentligt fra mængden af godt tysk hvedeøl, men den dumper sandelig heller ikke. Letdrikkelig, smagfuld, tørstslukkende og opmuntrende.