Det er jo med en hvis portion sund skepsis man drikker en porter fra Tyskland. Bock, hvede og kölsch, jo, men porter? (eller Das porter som det måske nok hedder).

Dem jeg har smagt indtil nu, har været tynde og uden fylde...men.

Nu kom den første tyske porter, der smager som porter. Godt humlet, brændt (næsten over i rauchbier), og næsten ingen chokolade smag. Eftersmagen er fyldt med humle og brændt/røg smag længe efter.

De kan altså godt lave andet end de traditionelle tyske øltyper. Glæder mig til røgøllen fra samme bryggeri.

Her sidder jeg nu med en af de øl jeg altid har drømt om at få lov at smage. Egentlig er den ret let tilgængelig for mig, fordi jeg har Malmö meget kort herfra. Og det er da også fra Malmös Systembolag jeg har bragt den hjem fra tidligere på året. D. Carneige porteren har en ganske særlig og god historie, som du må finde andetsteds, for ellers bliver denne anmeldelse hurtigt alt for lang, men det er uden tvivl en svensk klassiker.

Den skummer groft og varigt og udsender dejlig aroma af kaffe og hårdtristet malt i rigelige mængder. Smagen er dyb og fyldig og bærer på kaffe, masser af hårdtistet malt, lidt brændthed og chokolade. Den lever klart op til mine forventninger, selvom det ikke er en porter man sådan lige lader sig totalt imponere af. Men er man til portere, så det her en af dem man ikke bør snyde sig selv for.

Mit første bekendtskab med Hinsides fra samme brygmester var et blandet bekendtskab. Denne gammeldaws porter ser og dufter noget mere indbydende. Skummet er stort, nougatfarvet og delvist vedvarende. Kaffe, bøffellæder og tjære, brændthed og mørk chokolade stiger fra glasset. Smagen er overraskende let i forhold til de indtryk man får ved aromaen. Den har først lidt fyldighed hen ad en dry stout, blot med flere brændte malttoner og kaffe. Så indtræder en let frugtig syrlighed med en træagtig smag som uden tvivl er fra egefadene. Robustheden optræder i form af læder og røg og gør den til en meget delikat og smagfuld porter. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt den også er helt eller delvist vildgæret, men jeg tror at vildgærtypen brettanomyces (populært også kaldet brett) har været anvendt, for dens særegne syrlighed er vedvarende, også i eftersmagen, og i dens aromaer kan man spore lidt hestedækken som jo er karakteristisk for netop denne gærtype. Det er en porter man lige skal give en chance, for dens mangfoldighed i smagsnuancer skal lige have lov at "sætte sig". Jeg er ikke helt vildt jublende begejstret, men kan du lide en porter med mange smags- og sanseindtryk, så skal man måske nok prøve denne her. Med lidt mere tilvænning tror jeg egentlig godt jeg kunne blive rigtig glad for den. Køb den og anmeld den her på Goodbeer.dk - jeg vil rigtig gerne læse andres mening.

Let humlet, brændt lakridssmag. Bliver lidt rund af portvinen der er tilsat.

Beer Here er Christian Andersens projekt efter Ølfabrikken. Lad os håbe at det ikke ender på Harboes hænder også - for det er der vist aldrig kommet noget godt ud af. Christian Andersen er flyttet til Sydafrika, og dernede har han gang i et projekt han kalder "Bierwerk", hvor han bruger lokale sydafrikanske ingredienser i øllet. Spændende projekt og vi håber det kommer til Danmark og at det ikke betyder at Beer Here skruer ned for aktiviteterne.

Mørke Pumpernickel Porter er en dejlig rund porter, uden de ristede noter vi kender fra stout. Der er brugt masser af rugmalt og fennikel. God mundfylde og masser af eftersmag, dog uden alt for meget humlebitterhed, som Beer Here er blevet kendt for og som undertegnede godt kan lide i de lyse øl.

Lækker porter, men mangler måske den sidste kompleksitet for at være helt oppe at ringe hos mig.

Brunt skum og sortbrun farve. Svag duft af ristet malt og svesker. Middelkraftig men rund sødlig smag af svesker, karamel, chokolade, kaffe og mørkristet malt. Stoutens normale karakteristiska af humle og skarp lakrids er ikke rigtig til stede, men øllet er blødt og lækkert med en meget moderat humling og tilsvarende svag lidt vandig eftersmag. Det minder langt mere om en sødlig tysk schwarzbier en engelsk stout. Stoutelskerne er - som det ses af mine medanmeldere - berettiget skuffet, men jeg (som ikke just er til den normale men mere til den søde stout) er godt tilfreds med øllet, der faktisk minder en hel del om Samuel Adams fortræffelige Black Lager fra Boston Beer Company.

Tjære! Kraftig mørk øl, meget ristet smag, faktisk noget det mest ristede jeg længe har smagt. Den har ikke den tykke smag og fx Limfjordporten, men formår alligevel at have en kraftig smag. Godt gået!

Groft nougatfarvet skum. Dejlig aroma af hårdtristet malt med lidt anstrøg af mørk chokolade. I munden er den cremet og har en god karamelagtig smag med lette noter af mørk chokolade og mokka. Det er mest den hårdtristede malt på en let baggrund af røgmalt der dominerer denne porter. Fyldig og elegant. Det er mine venner, Gert og Lykke, der tog den med direkte fra bryggeriet til mig. De skal de sgu have tak for, den er ret lækker.

Ølfestival 2010: Dejlig aroma af brændt malt og lakrids i begrænset mængde. Smagen er tydelig af engelsk lakrids og har kun lidt brændt malt i eftersmage. Fyldig og fed porter der smager længe af lakrids. Endelig en øl der tør leve op til sit navn. Jeg har smagt alt for meget øl der hedder noget med røg, chili o.s.v. hvor man virkelig skal lede længe efter smagen. Det gælder ikke for denne lakridsporter - den har nemlig masser af lakrids i sig og på en måde som stadig udtrykker den som porter. Det kan vist ikke være mere præcist.

Ølfestival 2010: Grotft stort skum. Tydelig kaffearoma. God smag af kaffe med lette chilistrejf. Dejlig fyldighed, meget mættende og delikat. Fra Mikkeller havde jeg dog håbet på lidt mere tydelig chili, men det har den altså ikke.