Ikke så meget at sige. En stout som (jeg synes) en stout skal smage. Den har smag og er rigtig mørk, lakrids, brændthed og stor fylde.

Fået som cask

God fylde, helt træagtig i smagen, specielt i eftersmagen er den virkelig gennemtrængende, den har de klassiske noter af en porter, let brændt og chokolade. Med det den her øl vil blive husket for er helt klart smagen af træ. Det er næsten som at slikke et stykke brændt træ. Godt!
Drukker på Turf Tarvern i Oxford, det er næsten helt som at sidde sammen med Inspector Morse, det gør det temmelig svært at bedømme øllen da den jo bare smager af mere så.

En glimrende mørk øl i den lette procentgenre, glimrende til rustikke efterår/forårsretter som gryderetter eller stege.En øl for både mænd og damer mørk men ikke kraftig men med smag af lakrids og chokolade.

Helt tilfældigt opdager jeg at jeg aldrig har skrevet nogle linier om denne stout - selvom jeg har nydt den adskillige gange. Det skal selvfølgelig rettes op idag hvor jeg endnu engang nyder den.

Den er kulsort med flot nougatfarvet skum. Duften er hårdtristet malt med anstrøg af kaffe. Den smager en smule let i begyndelsen, men snart kommer brændtheden fra den hårdtristede malt og blander sig fint med kaffenuancer og mørk bitter chokolade. Som regel fås den til fornuftige priser, og hvis man kan lide en stout med mellemrum går man ikke galt i byen med Svaneke Stout. Omvendt er den heller ikke den store smagsmæssige udfordring, men den er god og stabil - og fornuftig til prisen.

Med de to krydderier (stjerneanis og fenikkel) bliver det virkelig en fyldig og smagsfuld. Den er meget kompleks og har en let sødme og lethed der gør den perfekt til en julefrokost, eller andre danske retter.

For lidt smag efter min mening. Dvs. den der tykke cremede smag som mange portere har, det er selvfølgelig en smagssag, nogle portere smager som schwartzbier. Der er kommet hvede i, det skulle efter bryggeren give bedre skum, hvilket også må siges at være tilfældet.
Det er dog synd den har en lidt snerpet smag.

Bedstemors Stout er "lillesøsteren" til Mors Stout - i hvert fald ifølge Refsvindinges egen forklaring. Bedstemoren har en flot dybsort farve med lidt rødbrunt skær. Skumkronen er hvid og fyldig, men knap så imponerende og vedholdende som man tit ser i andre dry stouts. Delikat aroma med masser af hårdtristet malt og en skøn fyldig smag. Dens hovedtræk er hårdtristet malt der efterlader en smule sødme. Kun en anelse engelsk lakrids ligger i baggrunden og runder af sammen med en tilpas humlebitterhed. Den har god langvarig eftersmag og er absolut en dejlig dry stout. Er man én af dem der ikke kan lide stouts, så man kan roligt kaste sig ud i Bedstemoren. Man skal tage sig god tid med nydelsen - og hvis man bagefter stadig kun har mishag overfor stouts, så er det måske ikke lige den øltype man fremover skal søge. Jeg vil mene at alle kan "lære" at nyde stouts, det handler nok bare om at starte blidt. Bedstemors Stout er letdrikkelig og læskende. Tak Lykke og Gert, den er bestemt delikat på sin egen lidt forsigtige måde!

Jeg ved godt at der er forskel på kaffe, selvom at jeg kun drikke kaffe i sociale sammenhæng, (læs når andre har lbrygget den alligevel), Men den mængde kaffe der tilsættes et bryg er ikke stor og kan i bedste tilfælde sammenlignes med den knivspids salt "der lige skal til".

Om GB´s Blue Mountain Stout ville have smagt anderledes uden Kenyanske bønner, ved jeg af gode grunde ikke.

Men GB har brygget en stout, der smager af kaffe, chokolade og lakrids. Men først og fremmest KAFFE. Og så uden den bitterhed som nogle gange overdøve de gode aromaer.

Hvis du har en bedstemor som drikker kaffe men ikke røre øl, kunne du måske lokke hende i fordærv med denne øl.

Jeg er bestemt ikke fan af den normale tjæreagtige bitre stout, og denne er da heller ikke så meget stout, at det gør noget. Jeg havde nok aldrig ville binde an med den, hvis jeg ikke havde fået den gratis tilbudt som smagsprøve ved en prøvestand i Bilka. Den overraskede mig her som en frisk ret bitter øl domineret af masser af kaffesmag (blue mountain kaffe), som helt igennem er på den tørre side. Det klæder det middelfyldige friske øl med den kraftige markante grundsmag godt. Det samme gør den tørre bitre finish, smagen af lakridsrod, bitterchokolade og ristet malt. Det er bestemt en øl,  jeg køber fremover nu og da.

Flot skummende stout der dufter dejlig af enebær og lidt humle. Smagen er engelsk lakrids med et lille strøg kaffe. Alt sammen på en baggrund af ristede malttoner med tydeligt syrlig enebær. Meget delikat finish og fylde med enebærrene, og på en måde hvor typerigtigheden som dry stout på ingen måde bringes i forlegenhed. Den er stadig en dejlig velsmagende dry stout, omend noget stærk for typen, mens enebærrene giver den et frækt og anderledes twist der passer rigtig flot i helheden. En stout som jeg tror alle vil kunne lide.