Genremæssigt er jeg af den opfattelse, at alle typer øl har sin berretigelse i hver deres sammenhæng. En mørk trappist på en drønhed dag i haven er lige så forkert ramt, som en iskold hvedeøl sent juleaften. At drikke en tung stout før et stort måltid er lige så malplaceret, som at drikke en lambic ved stuetemperatur. Ens oplevelse af øl afhænger helt af omstændighederne under hvilke det drikkes, så derfor gælder det om at raffinere sin fornemmelse for det gode øl og indskærpe, på hvilken måde og i hvilke omgivelser, den bedst nydes. Mangfoldigheden, der netop er så stor i øluniverset, kan bruges til mange forskellige smags-ekskursioner og oplevelser - det gælder om ikke at lade sig hæmme af en øls særlige beskaffenhed, men tværtimod udnytte den på dens egne vilkår. Øl kræver ofte, man er klar og modtagelig, ja på mange måder bliver man selv hældt op, når man sætter flasken på skrå. Det er lidt min hjemmebryggede øl-filosofi. Og bag alt det har jeg også mine egne favoritter, hvoraf Rochefort 10, som hos så mange andre, har en helt speciel plads sammen med en lagret Chimay Bleu. Skål!