powered by goodbeer.dk
21 Ølanmeldelser
Side 1 af 3 : 1 2 3
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: grumset orange
Anmeldt af Paulaner
I realiteten en Bush Ambree, der er lagret 60 dage på egefad og tilsat en lille smule sukker til eftergæring på flasken. Det sidste for som i en champagne at få karboniseringen tilbage – et moment, der her også tilfører en ekstra procent op til 13. Resultatet opskænkes fra en sjælden elegant sort svungen flakon, der i den grad øger forventningerne. De skuffes ikke. Under det flygtige offwhite skum breder der sig en syrlig vinøs duft. Når man efterfølgende tager den første slurk, så er den første association hedvin. Egetræet har sat sit præg på den gode måde, men smagen er maskulin med en del frugt, sødme, syrlighed, snerp som af sure blommer og en massiv fylde, der lader en strøm af nuancer glide over smagsløgene. Humlingen danner sammen med syrligheden og de hele 13 % en kant til sødmen, der sammen med alle indtryk følger med ud i en lang massiv eftersmag. Bestemt ikke en øl, der bare ryger ned. Den formelig skriger på al opmærksomhed og skubber alt til side samtidigt med, at den stemmer til stille andagt og eftertænksomhed. Her er betegnelsen Barley Wine i den grad velanbragt. Min anmeldelse nummer 1700 blev en klasseøl !
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Syrlig citrus duft og stort "knitrende" flygtigt hvidt skum. Smagen er syrlig med lyse karamel- og citrustoner, der slår igennem som frisk revet citronskal og en smagsnote, der kan minde om god gammeldags citronfromage. Kroppen er middelfyldig og flødeagtig gærpræget. Den er sammenlignelig med en Triple eller stærk Blond. Cuvée des trolls er forholdsvis blid i forhold til bryggeriets gennemgående hammerstærke øl.  Øllet er på en gang frisk, blidt, nuanceret og rundt. Ikke Dubuissons største øl, men jeg synes Cuvee des Trolls gør et meget helstøbt indtryk. En net og frisk lille sag, jeg gerne smager igen. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: kobber er fint
Anmeldt af Munken
Less is more. Det er balancen, der gør denne øl til en lækker nydeøl blandt massevis af halvkiksere. Hvor smagsmæssigt stærkere og skarpere øl måske egner sig godt til den fede julemad, kan og bør denne nydes alene, f.eks. julenat lige før man tørner ind. Sammen med Aventinus Eisbock nok min favorit nydeøl ved dette årsskifte.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørke brun
Anmeldt af reneac
Fyldig smager meget af den belgiske gær, vinder ved lagering
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: guldgylden
Anmeldt af Paulaner
Ja det med rapsmarken er jeg 100 % med på - fremragende spottet som aromabillede - men jeg elsker altså denne rapsduft som et uudsletteligt levn fra min barndom på landet. For mig en dejlig blomsterpræget lidt krydret maltduft plus et fint finboblet kridhvidt skum, som i mit glas lå meget længe langs kanterne og i et tyndt lag på overfladen. Smagen er lidt skarp men dejlig fyldig med frugtige toner af blomster og lys honning og lidt mandarin. Mundfølelsen er trods alkoholskarpheden, som jeg mere finder varmende end generende, omend sødlig så relativ tør. Afslutningen er aromatisk bitter med lidt grapetoner og mandarinskal, som følger alkoholen til dørs. Lagret 2-3 år viger blomstertonerne og øllets tidligere skarphed afrunder sig. Rapstonerne glider mere over i modne lyse frugter, hvoraf jeg noterer mig moden pære. Farven glider over i rav, og smagsindtrykket nærmer sig en god frugtbrandy. Her giver jeg 9 glas.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: orangebrun
Anmeldt af Paulaner
Lækker orangefrugtig duft som suppleres af et svagt hvidt skum. En belgier med blus på oktantallet tiltaler mig ofte, men denne er unægtelig på kanten til det sprittede. Øllet er dog fint i sin malt/humlebalance og virker meget velbrygget. Malten har fine fersken-, honning- og orangetoner og en svag sødlig karamelnote. Humlingen er aromatisk og lidt blomsterpræget. Hertil kommer så et gærpræget indslag i det samlede indtryk. Jeg vurderer, at resultatet ville have været en bedre øl med en procent holdt nede på omkring de 10. Men jeg vil dog alligevel langt fra beskrive dette Bush bekendtskab som en nedtur. Øllet giver med sin styrke en herlig varme fra spiserøret og helt ud i tæerne og bør bestemt prøves af alle stærkøl entusiaster.

Tilføjelse 2.5.16 Et gemt eksemplar opbevaret 2 år efter sidste salgsdag blev testet på hjemmefronten. Øllet er nu afrundet og lækkert omend de frugtige toner også har udviklet sig lidt mere afdæmpet. De hedvinsagtige indtryk er til gengæld kraftigt forstærket, mens den førhen så skarpe sprittede smag er erstattet med en rund varme. Helhedsindtrykket bekræfter igen, at lagring klæder de stærke øl. Mums - jeg runder et glas op fra 7½ til 8½.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rød orangegylden
Anmeldt af Paulaner
Normalt er frugtøl ikke mig, men denne havde jeg faktisk på ønskesedlen, idet jeg er meget begejstret for Dubuisson- Scaldis øllet, især det superstærke juleøl. Som altid herfra en kraftig sag med pænt højt beige skum som vedholdende ligger i klatter på overfladen på det rødgyldne øl. Peche Mel er fersken hindbær, og den meget sødlige men også humlede duft røber da også fra starten kraftige toner af fuldmoden saftig fersken. Smagen kombinerer fersken og frugtnoter af citrus, appelsin og bitre abrikoser i en næsten saftagtig stil i kombination med lys karamel i en sødlig/sød mundfølelse, som er fint afbalanceret af en lidt rå men også aromatisk humlekant, som står fint til maltsiden. Frugten dominerer, mens alkoholen træder i baggrunden. Enhver der har hang til frugt øl vil være begejstret.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En god blonde, men den kendte smag af belgisk gær.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset brun karamel
Anmeldt af Paulaner
Ja, så er det tid til min anmeldelse nr. 900 på Goodbeer. Det skal naturligvis være noget skelsættende og denne belgiske perle af et bryggeri får al for lidt opmærksomhed herhjemme. Nogle siger, at træer og øl ikke vokser ind i himlen. Måske har de ret, selv om jeg tvivler. Men her når man i hvert fald så højt op, at man ikke bare hører men også ser juleenglene synge! Ingen kan som belgierne lave juleøl. Denne er med sine 12 % på etiketten den stærkeste af slagsen. Dertil er den en slags storebror/luksusudgave af Bush Noël. En øl jeg tidligere har givet 9½ glas, og sat så højt som til andenpladsen i min belgiske juleøl top tre i ølforum for nylig på Goodbeer. Forventninger var derfor tårnhøje, da proppen sprang, efter to år i skabet. Dubuisson brygger generelt super stærke øl, og denne overgås kun af den østrigske Samichlaus, som jeg dog ikke helt selv regner som en sæsonøl, idet den fås hele året. Bush Noël Premium er en ægte belgisk sæsonøl, som man skal kikke længe efter herhjemme, men er man heldig kan den købes i fx Brygshoppen ved Århus og også i Den belgiske Ølbutik i Kbh. Skummet er tæt beige skum, men som i de fleste alkoholstærke øl falder det relativt hurtig. Fra duften noterer jeg karamel og svesker. Smagen er et orgie af brændt sukker, kandis og gul vaniljecreme som fra en brunsviger af allerbedste karat. Yderligere tilkommer kraftige noter af svesker og brun karamel samt ikke at forglemme den karakteristisk belgiske gærsmag. Mundfølelsen er vinøs blød og sød med kraftig reminiscenser til en kraftig sherry af topkvalitet. Humlingen er nuanceret krydret aromatisk og meget velafbalanceret i forhold til sødmen. De uhørte høje procenter slår faktisk forbavsende nok ikke igennem i form af spritsmag. En øl der banker gennem toppen af Goodbeers skala i sin type. Den funkler som selveste julestjernen i sindet hos den heldige, der efterfølgende funderer over det tømte glas.

Paulaner's ølanmeldelse nr. 900
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys rav
Anmeldt af Ulrik
Endnu en dejlig øl med med karakter, citrus og fersken er dominerende, men også andre frugter smages.
Dubuisson er et bryggeri man skal støtte, godt håndværk!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 3 : 1 2 3

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!