powered by goodbeer.dk
Øl: Havgassens Kabys
Land: Danmark
Dato: 13/08-2005
Bruger: Blom
Alkohol : 8.40 %
 
Brygget på 2 typer malt, humle, overgær og vand. Brygget eksklusivt til Restaurant Havgassens Kabys i Lundeborg på Fyn - men kan i heldige tilfælde erhverves i Whiskey and Lifestyle i Odense. Smagsmæssigt placerer øllen sig i den meget søde genre, nærmest iretning af mjød-øl, og som type har den en så høj procent, at den ligger i spektret: barleywine, old ale eller dobbelt-bock, hvis inspirationen skulle være tysk.
Der er 6 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tattooz

Historien bag denne øl er helt unik, og anderledes. Jeg vil sige at det er historien der bærer øllet frem. For selve oplevelsen af øllet og den historie der kommer ud af det er måske knapt så interessant? I mine øjne er det fint at bryggeriet både tør og har vilje til, at give en øl sådan en historie, og det er prisværdigt.

Nå, men for at snakke lidt om hvordan denne øl så er, så må overskriften være noget i retning af, at man har brygget en ret skrap øl til en vel "rapkæftet" rappenskralde, så varemærket bliver noget i retning af dunkel værtshus belysning og tungsindig druk. Nydelsen er helt klar udeblevet for mit vedkommende. At det er en fin opskænket øl, er der ingen tvivl om. Men selve smagsoplevelsen, får rynkerne frem i panden. Jeg synes den er for tam, sødmefuld og unuanceret, og jeg savner humlen, men det kedelige syntetiske kakaopræg trænger lige voldsomt igennem.

På en lokal bæverding er den sikkert meget god, når man har lammet smagsløgene med en 8-10 pilsnere.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay

Ja, jeg har løjet. Jeg indrømmer det blankt! Da jeg anmeldte Havgassens Kabys i maj 2009 svor jeg at jeg aldrig gad smage den igen, men alligevel har jeg tænkt mig at give den en chance til, og det kan jeg jo ikke gøre uden at smage igen. Skummet er ikke det man husker Havgassen mest for. Det er en 3-4 milimeter tyk grov skumkrone, som kan holde i nogle minutter. Aromaen er stadig sparsom, men har alligevel lidt røget malt. Egentlig har den en ganske glimrende sødlig karamelmalt med lette noter af frugt, men jeg vil stadig fastholde at den er anonym og kedelig i sin helhed. Historien om Havgassens Kabys er en dame der serverer i den lokale kro i Lundeborg på Fyn, og min respekt for det lokale islæt har nok været borte da jeg anmeldte den på en ølfestival i 2009. Nu har jeg aldrig selv været i Lundeborg, men det er vist noget med at hvis man er trist og har sorg i sindet, så skal man tage med sangeren Ove Bager til Lundeborg - jeg kender så ikke fortsættelsen, men hvis det indebærer at Ove giver et par Havgasser på den lokale, så tror jeg såmænd nok humøret ville stige for de flestes vedkommende. Så min respekt for lokale bryggere, der tør brygge lokalt og til lokale jævne mennesker får straks min pointgivning til at stige fra 4 til 6 point - for den er i virkeligheden slet ikke så ringe endda.

Anmeldelse fra 19.05.2009: Hvad søren skal man skrive om en øl, der på ingen måde efterlader indtryk? Den har stort set ingen aroma, smagen er meget maltet og har kun en lille antydning af frugt.  Denne øl er måske nok bedre under andre omstændigheder, men som nr. 13 på en ellers spændende ølfestival er den ganske anonym. Jeg anser den ikke for at have nogle særlige karaktertræk og bryder mig slet ikke om tanken om at gemme den i årevis i håb om at denne skulle udvikle sig og blive bedre. Jeg gider ganske enkelt aldrig smage den igen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mahogni
Anmeldt af Paulaner

Beige skum og duft med kakaonoter. Sødlig lidt diffus smag med kakaopræg, en smule kaffe og lidt ristet malt som alt i alt er mere sukker end maltpræget. Paletten er smal, mudret i sine indtryk og uden noget nuanceret humlemodspil i eftersmagen. Efter første glas nærmer sødmen sig det kvalmende. Først til sidst ser jeg, at styrken er over 8 % - det er skræmmende så lidt det mærkes. Men bestemt ikke en øl der frister mig til gentagelse.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk
Anmeldt af tux
En meget speciel øl, med meget humlet smag, og en stor sødme i eftersmag. Min kone mente den smagte af hvidtøl....Jo, men nok ikke på 8,4%.
Den er helt frugtagtig i eftersmagen som bliver ved længe, en øl som de godt må sælge i det ganske land.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørkebrun
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 4.50 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Blom

Denne øl er vist lidt af et kuriosum, og vel nok den sjældneste øl, jeg har drukket; lavet til en mindre beværtning på sydøst-fyn og opkaldt efter restaurationens ejer og kok, Mie Larsen, i folkemunde 'Havgassen'. Hvis man vil opsøge øllet i de originale rammer, skal man finde vej ned til det idylliske Lundeborg ved Vormark. Jeg er så heldig at være i sommerhus med en flok venner i nabo-'byen' Bøsøre hvert år og vil lægge vejen forbi om et par uger for lige at se Havgassens Kabys i andet format end humlede forestillinger. Øllen er en kleppert og kunne sikkert snildt manøvre på de syv have alene i kraft af sin procentrigdom - hvor den ville ende, som fynsk flaskepost, tør jeg dog ikke vurdere. Hældt op i glasset fra Refsvindinge afgiver øllen lidt antydninger af jordet og brødagtig duft, men den er svær at blive klog på. Smagen giver dog et mindre chok, for man forventer jo et stærkt og potent bryg. I stedet får man en MEGET sødlig konsistens i munden, der mest af alt minder om hvidtøl eller lavprocents mjød-øl. Min første reaktion var, at dette måtte være den farligste øl, jeg havde stødt på til dato - for havde ingen fortalt mig, den havde så skumle procenter, ville jeg havde drukket et par styker i den fulde overbevisning, at den ville slå mindre hårdt end Mørk Hvidtøl og Skibsøllen fra selv samme bryggeri. Men der er altså tale om en havgas i forklædning; måske meget rammende, når det noget videre hav-tatoverede navn, nu dækker over en kvindelig kok fra Lundeborg og ikke en enøjet skibskaptajn. Jeg er ikke ubetinget begejstret, men ved ikke, om det skyldtes chokket. Den har egentlig en vis charme, og varmet godt op begynder den at smage af andet end kun kandiseret sødme, men alligevel tror jeg næppe, jeg kommer til at investere i øllen igen, for smagen tenderer lidt mod det vamle i længden, desværre. Det er dog et fantastisk projekt og alene af den grund, vil jeg mægtigt gerne lade mig guide på kabyssen selv, over eventuelle passende madanretninger, der kan supplere brygget. Måske man får øjnene op for nye aspekter, når det er havgassen selv, der trakterer. 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!