powered by goodbeer.dk
65 Ølanmeldelser
Side 3 af 7 : 1 2 4 5 6 7
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
en rigtig flot øl der er et pænt rødligt skum, og det er en øl, hvor det smager kraftigt igennem at den har lagt på romfad, smagen minder lidt om rom og rosin chokoladen fra rittersport, det er en øl der delt vandene til årets ølnyhedsmagning, men jeg havde den som årets bedste øl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset kobber
Anmeldt af Teejay
Helt afsindig god aroma af karamel, bærfrugter og blomster. Smagen er ligeledes helt delikat af jordbær, fersken, karamel, krydderier og nyslået græs. Humlen er Centennial og Amarillo og man smager tydeligt citrus fra Centennial og den eksotiske frugt, citrus og blomst fra Amarillo humlen. Særdeles lækker og velbrygget PA som er brygget i samarbejde med 80'er rapgruppen Rockers by Choice. Jeg er meget begejstret.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: meget mørk
Anmeldt af reneac
ikke deres bedste øl, svært at smage kirsebærne, bismag af karbonering
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af reneac
dufter af troppen og smager også lidt eksotisk, meget frugtig og frisk
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2016: Flot hvidt skum. Fin humlet aroma med tydelig præg af mango. Smagen er Nelson Sauvin humlens typiske eksotiske frugter med mango, fersken og appelsin. Behagelig bitterhed som holder eftersmagen længe. Meget typerigtig og delikat.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Flot rødbrun filtreret ale med grov skumkrone. Dejlig sød maltet aroma med strejf af bærfrugt og nødder. Smagen er maltrig, frugtig og har lidt mørk karamel med sig. Fyldigheden er mest frugt, såsom kirsebær og rønnebær og lidt ristet karamelmalt. Eftersmagen er humlet med strejf af krydderier. Lidt blomme og rosin folder sig ud i eftersmagen, som er lang og behagelig. Dejligt bud på en god belgisk ale.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Superlækkert lysebrunt skum. Fantastisk aroma af saltlakrids og kaffe. Smagen varierer over ristet malt, mørk chokolade, kaffe, tørret frugt, vådt træ og lakrids. Endvidere finder man en syrlighed af tørret frugt som dadler og figen, mens det altsammen samtidig holdes oppe af de sødlige noter fra chokoladen. Mod slutningen opdager jeg den elskede røgsmag som jeg holder så meget af i en stout. Eftersmagen er let syrlig, røget og fyldigheden holder utrolig længe. Som regel plejer en stout at have enten chokolade-, kaffe- eller lakridskarakter. Denne Imperial Stout har det hele på én gang, og det plejer der sjældent at komme noget godt ud af. Det Lille Bryggeri har hermed bevist at en Imperial Stout sagtens kan rumme det hele, samtidig med at alle smagsindtryk bevares uden at bestemte smagsnuancer overtager helheden. En klar vinder.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af gbjensen
10.5% det smager jeg hurtigt, den er viniøs i stilen, maltet i smagen, rund og meget fyldig. Afsluttet let sprittet, med tydelige alkohol noter.

Dette her er en øl der skal nydes langtsomtog med respekt!

Mums en go' øl!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
I samme øjeblik jeg duftede til denne IPA sagde jeg højt "Amerikansk humle" til min navnebror Torben, som igår aftes havde medbragt spændende øl fra Krenkerup og Det Lille Bryggeri til en lille sammenkomst vi havde i går aftes. Torben er hvad man kalder, uden at fornærme ham, en novice i ølverdenen. Derfor blev han meget overrasket over min udtalelse da han straks tog flasken og læste bagetikken hvorpå der står at der er anvendt tre amerikanske humletyper. Jeg måtte selvfølgelig forklare Torben om humlens hemmeligheder og her vil jeg stærkt gætte på at denne IPA er brygget med typerne Amarillo, Cascade og Columbus. Den har det meget tydelige aromabillede af eksotisk frugt som er meget kendetegnende for amerikansk humle. Dufter varierer over både ananas, passionsfrugt, abrikos og mango. Kun en meget let karamelmalt tilføjer lidt sødme, og en meget svag vandet karakter møder ganen før humlen overtager med sin delikate smag. IBU-værdien kender jeg ikke præcist, men den ligger helt sikkert på den lovlige side af hvad man kan opfatte som alt for humletungt når man taler IPA. Skøn IPA der indeholder meget af det bedste som denne type kan byde på.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orangerød
Anmeldt af Teejay
Fantastisk lækker trippel med god aroma af ribs, hindbær og andre mere ubestemmelige friske sommerbær. Skumkronen er moderat og vedvarende og smagen er førnævnte bærfrugter sammen med smagen af gær og kun en meget lille afsluttende humlebitterhed. Lidt sødme fra den anvendte kandis træder ind mod slutningen sammen med en varmende og lidt sprittet smag fra alkoholen. Der er kun brygget 580 flasker af denne øl, og jeg er henrykt over at smagt denne ene.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 3 af 7 : 1 2 4 5 6 7

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!