Rødgylden med højt men hastigt svindende beige skum. Duften er karamelpræget med humletoner. Flasken siger bock men lever ikke helt ot til hvad jeg forstår med typen. Humlingen er for kraftig og giver vel bitre beske toner langt ud i eftersmagen. Sødmen er med sine orange- og lyse honningtoner toner behersket men fint nuanceret. Malten har en del karamel men langt fra, hvad man ellers møder i typen. Øllet er sådan set godt nok og både rundt i maltsiden og lettilgængeligt men rummer for for lidt krop og for lidt sødme til rigtigt og ganske aldeles at være en bock. Fin øl, men jeg tillader mig at være lidt skuffet oven på bryggeriets andre øl af bocktypen.

Trods de mange forskellige slags malte, den flotte mørkgyldne farve og et pænt men flygtigt hvidt skum, så sidder denne oktoberfestøl ikke for mig lige i øje. Maltindtrykket er trods fyldighed og de rette honningtoner lidt rodet og humlingen har mere skarphed end blomsteraroma. Hertil kommer en metallisk bismag, som jeg ikke rigtigt bryder mig om. Synd for her er mange nuancer på maltsiden, men for mig virker helheden lidt uafbalanceret som et orkester uden en håndfast dirigent, der ved hvad han vil. En øl jeg bestemt ikke vil sige nej til igen, men jeg vil nok mht. Oktoberfesten foretrække den ægte tyske vare.

Meget stærk tripel som skjuler de tårnhøje procenter virkelig godt, så godt at det kan nærme sig snigmord på indehaveren af glasset. Det flygtige svage skum er offwhite, og duften er med lidt appelsinskal og masser af lys karamel. Smagen er gærfed. frugtig og maltpræget med en svag aromatisk humling og svag karbonisering. Mundfølelsen er fyldig og sødlig til sød. Lidt for sød efter min mening om end en del skyldes gærtonerne, som faktisk er ret lækre. Malten er bolsjeagtig med karamel og orangenoter men eller lidt diffus og mudret i sine nuancer og humlingen er lidt i samme retning omend en salt lakridstone skiller sig ud i afslutningen. Den smager rigtig godt og stiger hurtigt til hovedet. Tja og for hver slurk bliver man gladere, og Viborgs erklærede koncept med en lettilgængelig øl er i hvert fald ramt lige i boksen. Det bliver til 7.5 glas og det er vel ikke så dårligt fra mig som ellers er lidt nærig i den øverste ende af skalaen. Jeg stopper nu, for ved hver slurk bliver jeg nemlig mere og mere positiv ... og...

Tøseporter vil mange nok sige. Men så er det netop en porter for mig. Ophældningen viser et prægtigt groft brunt skum, der udsender en herlig duft af kaffe og mørk chokolade. Smagen er superharmonisk. hvilket ikke kan undre, da harmoni sammen med let tilgængelighed er de første ord Peter Schrøder som brygmester anvender, når han skal beskrive overskriften på sine øl. Smagen afslører en sødlig fed smørrund fylde af chokalade, kaffe, lakridskaramel og mørk sirup. Alle nuancer kommer til orde og vel at mærke uden at mudres sammen eller råbe i munden på hinanden. Humlingen er velkrydret og afbalancerer den formidable maltfylde perfekt. Her er ingen 1. violin men et velafstemt symfoniorkester, som man gerne hører til sidste sats på glasses bund. Tag en solid slurk og læn dig dig tilbage og lad alle indtryk synke dybt ind i hele kroppen. Hvor denne øl dog hænger perfekt sammen og hvilken fylde på kun 6 %, imponerende.

Dette Viborg Bryghus' bud på sixpack pilsneren i den traditionelle 33 cl. flaske. Ingredienser og opskriften er sådan set de samme som Saazer Pilsner, der fås både på 50 cl. flaske og fra fad på bryggeriets værtshus. Men til forskel fra denne er Premium brygget i stordrift på Vestfyns anlæg. Skummet er hvidt og glasset udsender en let humlet pilsnerduft. Men smagen er bestemt ikke på højde med Saazer Pilsner. Maltsiden virker svag og lidt karakterløs og humlingen skønt nuanceret og urtepræget spids og metallisk. Der er mange nuancer over hele linjen, men de virker uharmoniske som brutalt sammensat og blandet i en betonblander i stedet et hjertebarn af en nænsom brygmester. Jo, der er maser af pilsnersmag, men harmonien mangler. Sikkert fin til en friluftskoncert eller en byfest. Men..

"

-

Pænt off-white skum og let sødlig urtepræget humleduft med lidt noter af tørret korn. Smagen gav mig ikke det forventede tjekkiske Saaz humlechok, men frugtige meget nuancerede malttoner primært af lys karamel og en dejlig let krydret urtepræget aromatisk humlesmag. Ifølge brygmesteren lidt for velafrundet, fordi denne flaske var op imod sidste salgsdag. Men det generede ikke mig, der aldrig tidligere har kunne smage så fine nuancer i Saaz. En ualmindelig velafstemt pilsner, hvor både malt og humlesiden kom til udblæsning med en masse fint adskilte frugtige nuancer. En damepilsner i ordets mest positive betydning og trods sine mange smagsindtryk alligevel utrolig lettilgængelig og umiddelbar. En pilsner er sjældent en oplevelsen, men denne var.

En classictype, hvor wienermalten i den grad slog igennem for mig, så jeg faktisk troede den indeholdt hvedemalt. Det var ikke tilfældet, men 5 forskellige malttyper giver i den grad nuancer og frugtig fylde. Humlingen er behersket aromatisk krydret men meget velafstemt i forhold til maltsiden. Mundfølelsen er let sødlig med et godt bolsjepæg og lidt vaniljekorn i de brune karameltoner i maltsiden. Karamelnoter som også findes i den lækre duft under det fine off-white skum. En classictype, som er virkelig harmonisk i sit udtryk og lader alle smagstoner i både malt og humlenuancer klinge i en fin ret lang eftersmag.

Pænt beige skum og lækker mundivandløbende frugtig karamelduft. Smagen domineres af brun karamel, lakrids plus en rund lidt belgisk gærsmag. Karboniseringen er blød og svag som det sig hør og bør i en skotsk Ale. Også humlingen er skotskpræget og derfor svag men behagelig nuanceret og velkrydret. Mundfølelsen er cremet sødlig og meget harmonisk. Øllet er ifølge brygnester Peter Schrøder pladefiltreret. Det fremtræder klart men rummer alligevel på grund af den nænsomme filtræringmetode små smagsgivende gærrester fra den overgærede øl. Det smages i den grad, hurra for det. Alt i alt en superharmonisk øl som lader alle smagsnuanceret komme fint til orde uden at træde hinanden over tæerne, og dertil går utroligt stillle med dørene med de høje procenter.

Et besøg på Viborg Bryghus her i dag gav den herlige oplevelse at kunne åbne og dele årets ultimative første Viborg Påskebock direkte med brygmester Peter Schrøder på tremandshånd. For netop mens vi snakkede og undertegnede begræd ikke at kunne smage den nye påskebryg, blev de dugfriske klirrende flasker båret ind i kassevis. Hvilket privilegium her at kunne dele den allerførste flaske med brygmesteren! En bock forholdsvis lys i sit udtryk, men med masser af den traditionelle brune karamel, sirup, honning, nøddetoner og bolsjeagtig rund malt. Rugbrødsnoterne er her ikke de sædvanlige mørke men lyst friskbagt rugbrød, der dominerer. Humlingen som også røber sig i duften er let bitter med et strejf af salt lakrids og aromatisk krydret med en lækker for en påskebock særdeles passende urteagtig bitterhed, der minder om friske saftige knopper fra forårets grønne træer og buske. En perfekt smørfed relativ sød meget harmonisk påskebock. Og de 7.5 %? Jeg kan stort set ikke smage dem, men de mærkes og luner i den grad sindet!

En bock med nissehue!? Og hvordan skal det så forstås? Jo, denne har alle en bocks velkendte karakteristika: mørk glitrende ravfarve, flygtigt lysebrunt skum, fristende karamelduft og sødmefyldt smag med mørk karamel, lys kandis, honningtoner og lidt mørkt rugbrød. Hertil kommer en let aromatisk nuanceret men markeret krydret humling med en anelse nellikeskarphed plus lakridstoner. De sidste bliver mere fremtrædende efterhånden som øllet tempereres. Viborg leverer ikke en tung bock men en mere let og frisk type. Dog er procenterne alligevel til en doppelbock, men de skjules udmærket. Tingene hænger godt sammen, og man smager gerne engang til og smækker med tungen, inden glasset sættes igen. Glemte jeg nissehuen? Ja, men den kommer så her. Tydelig men alligevel ikke trættende i længden i form af en dejlig aromatisk tone af appelsin- og pomeransskal. Mere skal der faktisk ikke til for at skabe en god juleøl ud af den kendte bocktype. Viborgs julebock er en langt bedre og mere frisk juleøl end så mange andre juletyper, der vælter sig i krydderier til kvalmegrænsen. Enkelhed, et spark til oktanen, få men distinkte nuancer og så et strejf af ægte julestemning. Sådan skal det gøres.

Sponseret af en god bjerg- og münchener-rejsekamerat fra Viborg, Tak OBF (Berg)