powered by goodbeer.dk
100 Ølanmeldelser
Side 1 af 10 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Lys orange
Anmeldt af reneac
En ok øl der måske ikke helt kan det der er mulighed for bliver ikke helt så god den kunne være fordi den ikke tør 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gul grumset
Anmeldt af reneac
ligner tyk juice, og den dufter kraftig af aroma humle, smagen er meget kraftig pafumeret og den er også lidt fedet i smagen, mange syntes sikker den er god men ikke rigtig min smag
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys
Anmeldt af reneac
en dejlig frisk øl en rigtig tørst slukker, den er rigtig godt afstemt, der er en friskhed fra humlen
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Et fint dansk skud i den engelske Barley Wine type. Svagt skum og duft af mørk sirup og egetræ. Der er ikke de store nuancer, men helheden virker velafstemt med mørk karamel, sirup, ristet malt og et element, der også går igennem i duften. Jeg kan ikke komme det nærmere end  - ja ristede kastanier. Mundfølelsen er kraftig og maltsødmen dominerer, så den kan sagtens af sammen årsag drikkes fra køleskabet, hvis den som her er ung. Helheden minder mig lidt om Fullers Golden Pride - hvilket bestemt er en ros. Ja, den vil helt sikkert vinde ved lagring. Eneste mislyd er, at en lille skarp smagsnuance hviskede hvidt sukker hos mig. Jeg kan tage fejl, men gør det sjældent desangående. Alligevel tildeler jeg uden tøven Barley Wine fra Midtfyn 8.5 glas for at levere noget af de bedste danske, jeg hidtil har smagt her.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Paulaner
Fint brunt middelt skum og lækker duft af mørk bitter chokolade og tjære. Smagen udbygger Porter indtrykket med lakrids, ristet malt og med lidt god vilje et lille pust af røg. Mundfølelsen er let sødlig, starter kraftigt med et fløderundt brus af typens traditionelle elementer, der dog hurtigt falder ned i en mosaik af mere afdæmpet balance, hvor den mørke chokolade går igen i den lange flødeagtige eftersmag. En Porter der virkelig vil og kan noget, og som for mig er mere lettilgængelig,mere spændende og nuanceret end Limfjordsporteren. Her mærker man virkelig, at Limfjords-alternativets udgangspunkt er en Lager, mens X Porteren klart med sin gærprægede flødetekstur fremtræder som en Ale. Hos mig vinder X Porter klart på points.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner
"God og imødekommende stout, som jeg gerne anbefaler andre at prøve". Slutter Teejay sin anmeldelse. I tillid hertil serverede jeg Midtfyens Stout som en af 6 på vores ølaften. Som Stout er den så absolut både imødekommende og nuanceret. Dertil er den rund, lækker cremet og anstændig også over for folk, der for længst har givet tabt i forhold til fx Limfjordsporteren bastante angreb på følsomme smagsløg. Den leverer ikke hele paletten, idet smagsindtrykkene primært er kaffe (god kaffe), ristet malt, engelsk lakrids og et strejf af chokolade - men ikke meget af den sædvanlige røgsmag som ellers er i typen. Hertil bitterhumle - selvfølgelig - men i begrænsede afmålte doser i forhold til de øvrige smagsindtryk. Også sødmen og fylden stod sig godt hos de 5 smagstestere. Summa summarum: Godt bryggerhåndværk, hvor der er kælet for både nuancerne og helheden. Det giver 8 glas og god kredit for et godt råd til Teejay herfra.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset mørk rav
Anmeldt af Paulaner
Krydret duft af mørk karamel og gær under det middelfyldige beige skum. Smagen er ret fyldig, både relativ kompleks og på den sødlige side. Den er domineret af brændt malt, lidt mørk karamel, gær og en anelse mørk tørret frugt. Efter de første slurke slår en afbalanceret lidt enstonig humlebitterhed igennem. Godkendt og velsmagende men hverken i den banebrydende eller opfindsomme ende af skalaen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af reneac
Rigtig lækker fyldig sort øl, smager virkelig godt, let sødme og lidt Vanilla, runder den kraftig smag af ristet kaffe 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys
Anmeldt af reneac
En meget sommerlig øl, med en smag af mango, den er på 5%, og er der med noget af det mildeste fra midtfyns
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: plumret rav
Anmeldt af Paulaner
Flot højt svampet offwhite skum og blomsterhumlet duft. Smagen er glimrende og en IPA - som jeg foretrækker dem - ikke for bitter, og med en balance, så både humlen og maltsiden får begge ben til jorde. Maltsiden har et fint Ale præg med en del gær og en smag af mørk karamel og krydrede honningtoner. Humlen er urteagtig (ikke tørhumlet) men med en blomsteragtig smag af grape og tropisk frugt. Mundfølelsen er sødlig, middelkraftig og flødeagtig cremet. En del bedre end Albanis Mosaic IPA - og her oven i købet på svagere procenter. Singlehumlede øl giver en fin mulighed for at identificere forskellige humlesorter. Mosaic humlen med dens blomstertoner og grape står fint til mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 10 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12209 Anmeldelser af 267336 øl fra 247 lande og 12878 bryggerier. Billeder: 102418


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!